”Er du dum eller
fræk?”. Sådan plejede Simon Skov Fougt i spøg at spørge sine elever, når de spillede
bordfodbold i timerne i stedet for at lave gruppearbejde.
Han har det på samme måde i
dag som læseforsker, når undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) undskylder over
for eleverne, at skolen i teknologibegejstring har frarøvet dem evnen til at fordybe
sig.
”Jeg synes egentlig,
at Tesfaye tager fornuftige ting op i sin tilgang til skolen. Men når han
tørrer elevernes bekymrende læseresultater af på corona og digitalisering, så
kan jeg ikke lade være med at spørge seriøst, om han er dum eller fræk – altså at han enten ikke ved det, eller at
han taler mod bedre vidende", siger han og fortsætter:
"Han fralægger
sig jo det ansvar, han bærer som en del af Socialdemokratiet, der begik den
største skolepolitiske skandale i nyere tid".
Derfor er det gået galt
Simon Skov Fougt
lægger ikke fingrene imellem, når han med sikker pen og tale forklarer, hvordan
det går med læsningen, hvorfor og hvem der er med til at bære ansvaret.
Men han
har også noget at have sine holdninger i. Efter 12 år som folkeskolelærer, fem
år som lektor på læreruddannelsen og en ph.d. om lærerkompetenceudvikling, er
han i dag lektor i literacy research ved Nationalt
Center for Skoleforskning, DPU/AU, og national forskningsleder på den
store læseundersøgelse Pirls.
Derfor har folkeskolen.dk/dansk bedt ham give
perspektiv og forklaringer på de nyeste læseresultater, der kom i december med Pisa.
De svage læsere har nået udskolingen
Så allerførst: Kan vi regne med, at pisaresultaterne,
der kom i december, giver et retvisende billede af danske børns læsekompetencer,
når de efter flere års fremgang pludselig dropper fra 501 til 489 point?
”Jeg har tidligere været skeptisk over for læseresultaterne
fra Pisa, fordi det undrede mig, at det gik så godt i Pisa 2018, når jeg sammenholdt det med udviklingen i Pirls 2011, 2016 og 2021. Men det her giver mig en
indikation af, at Pisa også kommer med resultater, vi kan stole på".
"For resultaterne
bekræfter det, jeg var bange for, var ved at ske”, siger han.
"Jeg kan ikke sige præcis, hvornår kurven er knækket, men..."
Her stopper vi lige
op og rekapitulerer, så vi får rammerne for de to læseundersøgelser helt præsente.
Pisa gennemføres hvert fjerde år af OECD (Organisation for Economic
Co-operation and Development) blandt 15-årige, hvor Danmark har været med siden 2002. Her har
elevernes læseresultater efter et tidligt fald, bevæget sig støt opad indtil i
år, hvor de dykkede.
Pirls måler læseudviklingen blandt 4. klasser og gennemføres hvert femte år af IEA, som er en organisation af forskningsinstitutioner, hvor
DPU er med. Her har Danmark været med siden 2006, og de seneste to gange er
resultaterne gået tilbage.
”Når jeg ser på læseresultaterne
fra de to undersøgelser, så tror jeg godt, jeg kan forklare udviklingen. Det gik
fremad med læsningen indtil 2011, og jeg kan ikke sige præcis, hvornår kurven
er knækket, men det viser sig første gang i Pirls. Det undrede mig, at det gik
så godt i Pisa 2018, men
det er jo nok ’efterslæbet’ i positiv forstand på elever, som lå højt i Pirls
2011".
"Det, vi ser nu, er, at den tendens, der kom nedefra i Pirls, er nået op til
udskolingseleverne”, forklarer han.
Oveni det kommer
så, at Pisa-undersøgelsen giver endnu en bekymringsrynke i læseforskerens
pande.
”I Pirls har vi en
stabil top, men i den nye Pisa-undersøgelse falder resultaterne også for de bedste læsere. Det sætter virkelig alarmklokkerne i gang”, siger han.
6 faktorer
har forringet læsningen
Når vi så har
stadfæstet, at resultaterne faktisk måler rigtigt, hvad er så Simon Skov Fougts
forklaring på, at det er gået så dårligt, når det ellers så ud til at gå den
rigtige vej efter årtusindskiftet?
Hans korte forklaring er: ”Det er
et sammensurium af mange ting, der har forringet vores skole”.
Vil man have den
længere forklaring, hvor han både kalder ministeren for en klaphat og vender
pegefingeren mod hjemmene med ordene, at "læsning er filen fløjtemig først og
fremmest er et forældreansvar", så er der seks faktorer at tage højde for.
”Vi kan starte med
fjernelsen af lærernes arbejdstidsaftale - og ja, jeg kalder ministeren en
klaphat - for som socialdemokrat har han lidt poppet sagt været med til at halvere
lærernes forberedelsestid, og det har helt sikkert ikke gavnet muligheden for
at gennemføre god danskundervisning”.
Næste punkt er reformen
af læreruddannelsen i 2013.
”Det er simpel matematik.
Da jeg var ansat på læreruddannelsen, var linjefaget i dansk på 70 ects-point. Det
blev lavet om til 40, altså næsten en halvering. Så de nye dansklærere er fundamentalt
dårligere uddannet", siger han og tilføjer:
"Argumentet var, at de skulle specialisere sig i små eller store
elever, og det er jo meget fornuftigt, men realiteten er, at de lærerstuderende
får langt mindre undervisning”, siger han.
Oveni i det peger Simon
Skov Fougt på skolebibliotekaruddannelsen, som blev lukket i 2014.
”På et tidspunkt,
hvor man var i gang med at styrke børns læsning, fjerner man skolebibliotekarerne
og gør dem til generalister i stedet for specialister".
"Det giver sig selv, at
hvis du har en elev, der har svært ved at læse, så kræver det kompetencer at
vejlede. Problemet er, at vi har fjernet mange af de voksne på skolerne, der
var specialister. Ubemandede biblioteker er fint for mig, men ikke for læsesvage
elever - og slet ikke hvis deres forældre heller ikke er vant til at gå på biblioteket”.
"Det er latterligt at sige, at det er en skærmproblematik alene"
Mattias Tesfaye har peget på corona og digitalisering som mulige årsager til læse-dykket.
Simon Skov Fougt anerkender gerne, at begge dele har
haft indflydelse. Men et følgestudie på Pirls viser, at landene er faldet cirka
1 point pr måneds nedlukning, så det kan slet ikke forklare faldet i sig selv. Digitaliseringen
er en mere kompleks størrelse.
”Man har haft en teknologifetichisme,
hvor alt skulle være digitalt uden opmærksomhed på kvaliteten. Det giver sig
selv, at det ikke er kvalitet, at eleverne sidder for sig selv og laver repetitive
opgaver på en computer uden menneskelig feedback".
"Når du så kombinerer det med
læringsmålstyranniet og læringsplatformene, hvor eleverne bliver præsenteret for det samme i alle fag, og
litteratur bliver reduceret til de små uddrag, der kan læses på platformen i
stedet for fordybelsen i hele tekster. Og så toppet med en OECD-logik om det
let målbare, hvor det er lettere digitalt at måle, om eleven kan stave, end om
eleven kan fortolke. Ja, i den form, har det været negativt".
"Men det er
latterligt at sige, at det er en skærmproblematik alene. For der findes jo
masser af fede, produktive it-baserede undervisningsmaterialer”, siger Simon
Skov Fougt og konstaterer, at han lyder lidt sur.
Der er sparet og effektiviseret
Men er det ikke
også dansklærernes ansvar at sikre en god undervisning?
”Jo, men du er jo nødt
til at forholde dig til de læremidler, du kan få, og også her er der sparet og
effektiviseret".
"Jeg havde rig adgang til amtscenteret, da jeg var lærer. Hvis jeg
havde lyst til at købe en bog, så gjorde jeg det. Men med de kommunale
indkøbsaftaler og skolernes binding til én portal kombineret med den dårligere
dansklæreruddannelse og ringere forberedelsestid, så er det svært”.
Skal dansklærerne
så bare have ro til at koncentrere sig om undervisningen, som formanden for
Dansklærerforeningen siger?
”Nej, det er ikke
nok. Fordi de ikke er godt nok uddannede, fordi de har ikke god nok tid til at
forberede sig, og fordi de ikke har de gode fagpersoner, der kan hjælpe dem".
"Jeg kan godt forstå, lærerne vil have ro, men det bliver som at tisse i
bukserne, for det bliver koldt på den lange bane”, siger han.
"Læsning er filen fløjtme først og fremmest et forældreansvar"
Den sidste faktor
handler om teknologi og forældre i kombination. For en række undersøgelser peger
på en sammenhæng mellem dalende læselyst og brugen af sociale medier.
Og det er
ifølge Simon Skov Fougt på ingen måde lærernes ansvar. Det er forældrenes. Pirls viser nemlig
også, at forældrenes læselyst falder, og at der er tydelig sammenhæng mellem
elevernes læsekompetencer og forældrenes egen læsning.
Før nytår skrev han et
debatindlæg med titlen ”Læsning er filen fløjtme først og fremmest et forældreansvar".
Her peger han på, at det særligt er blandt de svageste læsere, at det går værre
og værre, og han løftede pegefingeren over for forældrene med ordene:
”Forældre er
rollemodeller for deres børn. Hvorfor får børnene lov til at sidde i timevis på
sociale medier? Hvorfor læser de ikke sammen med dem noget mere? Hvorfor sidder
de og glor på telefonen i stedet for at kigge på deres familie? Vi kan se det
helt tydeligt i Pirls, jo mere engagerede forældre er i læsning, jo højere
læsescore. Den er helt entydig”.
Brug for læsepædagoger, kulturændring og massive investeringer
Hvad er så vejen
videre? Er der lande, vi kan lære af i Pirls og Pisa? Skal vi smide håndklædet
i ringen og tænke, at børnene nok klarer sig alligevel? Eller skal vi tilbage
til skolen før reformen?
Når Simon Skov
Fougt ser læseundersøgelserne gennem tiden, så er der en del, der tyder på, at
vi var på vej i den rigtige retning med de mange tiltag, der blev sat i værk
efter den første internationale læseundersøgelse fra 1991, som viste, at Danmark haltede langt efter de andre nordiske lande.
Men der findes ingen snuptagsløsninger på udfordringerne.
”Jeg kender ingen
dokumentation for, at læsebånd og 20 minutters læsning hjemme gør en forskel. I
forhold til forældrene så ved vi, at det, der betyder noget, er, at du som mor eller far gider læse med og for dine børn, at I taler om tekster og diskuterer, hvad der
foregår og viser, at du selv læser”.
Børnene higer efter interaktionen
Kan skolen
erstatte det for de børn, som ikke har forældre der i forvejen holder af bøger?
”Der er ingen af de
andre lande i Pirls og Pisa, der er lykkedes med at bryde den sociale arv, så
på den måde er der desværre ikke nogen, vi kan lære af. Mit bedste bud er læsepædagoger.
Hvis vi kunne få en læsepædagog i hver børnehave og i SFO, som skaber hyggestunder, hvor
man sidder og læser sammen. Det er jo interaktionen, børnene higer efter”.
Hans andet bud er se
på læremidlerne, som han ikke mener er gode nok. Sammen
med blandt andre sit team, Rebekka Hegaard Gabrielsson
og Katja Neubert, har han analyseret de
mest anvendte læseundervisningsmaterialer ud fra det balancerede læsesyn.
Resultaterne, som de offentliggør meget snart, viser, at de materialer, som
langt de fleste lærere bruger, slet ikke lever op til det, man
forskningsmæssigt ved skal til for at give god læseundervisning.
Er det realistisk
at tro, at forældre vil lægge telefonen væk og læse med deres børn, og at der
kommer nye undervisningsmaterialer til skolerne?
”I forhold til
forældrene, så ved jeg, at det er en kulturændring, og det er svært. Men der er
jo faktisk en del forældre allerede, der er blevet opmærksomme på det, og vi
har ændret adfærd i forhold til rygning, så kan vi vel også gøre det i forhold
til mobiler”.
”I forhold til skolen, så må politikerne investere i uddannelserne. Det er massive besparelser og
en naiv tro på, at vi kan effektivere, som har fucket hele vores grundskole up.
Det kommer til at koste tid og penge at rettet op på med ordentlige materialer
og voksenresurser".
"Det bliver dyrt det her”, lyder det fra læseforskeren.
