"Når I har fundet det styrende øje, skal I op at finde en klap og en vatrondel og sætte det for øjet".

Det er tidligt tirsdag morgen på Hedelyskolen i Greve. Eleverne i 5.c er begyndt dagen med en række øvelser, der skal udfordre og aktivere forskellige dele af kroppen og dermed også hjernen. Det fortæller Nadja Lyduch, der har været instruktør på et 12-ugers træningsforløb på skolen.

Efter at have sat en klap for 'det styrende øje' går eleverne frem på højre fod og kaster med venstre hånd. Ærteposerne bliver kastet til en makker, der griber med højre hånd og går frem på venstre fod. I en anden øvelse, skal de nævne deres bevægelser, før de udfører dem. Og i stedet for bare at sige "frem" eller "tilbage" og "højre" eller "venstre" sætter de andre begreber på. Et skridt frem er for eksempel et lige tal og et skridt tilbage er et ulige tal. Mens højre side er grøn, og venstre side er rød.

Så '28 rød' betyder, at eleven går et skridt frem og kaster ærteposen med venstre hånd. Ligesom griberen kan bestille posen kastet efter et skridt frem eller tilbage og til højre eller venstre side.

Sådan veksler øvelserne hele tiden, så eleverne bliver udfordret til at have hovedet med, samtidig med at de træner og er bevidste om både over- og underkrop samt højre- og venstre side. Eleverne skal lige i gang med øvelserne og knække logikken i bevægelserne i de første forsøg, og når de efter en håndfuld gentagelser er ved at mestre øvelsen, bliver der skiftet og givet en ny instruktion til en ny øvelse.

"Den synaptiske model går ud på at lave forbindelse, hvor man deler hjernen og kroppen op i en øvre og nedre del, i højre og venstre samt foran og bagved. Der skal være øvelser, der påvirker forskellige centre. Hver gang man har en interaktion, laver man en forbindelse eller en synaps", siger Nadja Lyduch, der er badmintontræner og har taget kurser i den synaptiske model, som i Tyskland bliver brugt under betegnelsen Life Kinetics.

Boganmeldelse: Glæden er hjernens belønning

"Hjernen må ikke sove"

Øvelserne er sat i system, så der er kognitive input, som hjernen skal forholde sig til undervejs i bevægelserne - ligesom der bliver arbejdet bevidst med synet. Ideen er, at man skal lave øvelser, der danner forskellige synapser.

"Eleverne skal ikke mestre øvelserne. Vi skifter øvelse, når de begynder at klare øvelsen i cirka seks ud af 10 forsøg. Hjernen må ikke sove. Den skal hele tiden udfordres, for hvis den sover, dannes der ikke en ny forbindelse", siger Nadja Lyduch.

Jürgen Klopp bruger det

Lærer Michael Scharff hørte om træningen, der sidste år blev prøvet af på 7. klassetrin og besluttede sig for at prøve det i sin egen undervisning. Han har erfaringer for, at en koncentreret indsats og det at gå all-in med læsekursus i indskolingen har en positiv effekt på elevernes udbytte. Den erfaring lå til grund for hans lyst til at prøve konceptet af:

"Det er en nysgerrighed i forhold til at prøve at gå steder hen, hvor vi ikke har været før. Hvad sker der med vores øjne og vores hjerner, hvis vi går målrettet ind og træner det. Det er også en idé om, hvad undervisning kan være", siger Michael Scharff og nævner en passant, at den tyske fodboldtræner Jürgen Klopp har brugt metoden i de år, han blev tysk mester med Borussia Dortmund, ligesom han bruger metoden i sin nuværende klub Liverpool.

Giver ro og fokus

På Hedelyskolen arbejder eleverne i 5.-klassen med træningen i 12 uger. De har fået udviklingsmidler fra Greve Kommune til øvelserne, der står på i to gange af en halv time per uge. Selvom tidsforbruget er beskedent, har lærerne oplevet effekt hos eleverne:

"Vi oplever mere ro og fokus - og elever, der er vågnet op til dåd efter ikke have været særligt aktive tidligere. En dreng sagde til mig: jeg er blevet meget bedre til at spille computerspil, 'jeg kan spille længere tid og scorer mange flere point, end jeg gjorde før', sagde han - selvom det måske ikke er direkte skolerelateret", siger Michael Scharff med et grin. Han fortsætter:

"En anden elev fortalte, at hun har fået meget lettere ved at koncentrere sig om fredagen efter skole, hvor hun får undervisning i spansk, som er modersmålet for en del af hendes familie. Hun fortalte, at hun tidligere var træt og kunne ikke holde det ud", siger Micahel Scharff.

Han fortæller også, at eleverne i før- og efter-test i perioden fra august til november er blevet i stand til at læse den samme tekst væsentligt hurtigere. De forstår også en større del af indholdet i teksten. Det samme gælder i matematik, hvor der ligeledes har været test-fremgang i løbet af de knap tre måneder.

Michael Scharff kalder testresultaterne "overraskende gode" og peger på, at ni børn har fordoblet deres score i matematik, og at 14 børn er rykket en kategori i indholdsforståelse.

"Når vi nu står med de her resultater, synes vi, det giver voldsomt stof til eftertanke. Det kalder på en anderledes tænkning i forhold til læring", siger Michael Scharff.

Ny rapport om bevægelse: Mere og mere tyder på effekt på læring

Bevidstgørelse er en forudsætning for at lære nyt

Folkeskolen.dk bad efter besøget i Greve hjerneforsker Kjeld Fredens til at forholde sig til Life Kinetics og den måde at træne på. Kjeld Fredens' kommentar lyder:

"Spørgsmålet er ikke, om kroppen fremmer børnenes udvikling, men hvordan den gør det. Life Kinetik er et nyt koncept, der særligt har været rettet mod sportsudøvelse. Der ser ikke ud til at være megen forskning bag dette koncept, men en artikel, som man kan finde på konceptets hjemmeside dokumenterer at en bevidstgørelse af bevægelsesmønstre kan udvikle bedre fodboldspillere. Det er ikke så overraskende, fordi bevidstgørelse er en forudsætning for at lære noget nyt, men det kan være en øjenåbner, hvis man udelukkende har trænet uden at være bevidst om, hvad man grundlæggende træner. Kort sagt kan man blive en god fodboldspiller gennem effektiv træning, men hvilken overføring der er til andre faglige sammenhænge er uvist", skriver Kjeld Fredens, der er læge, hjerneforsker og professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, han fortsætter:

"Vidensrådet for forebyggelse har i 2016 skrevet en rapport, der blandt andet konkluderer, at idrætsfaget har positiv effekt på sundhed og trivsel samt at 'en del studier finder (også) en effekt på faglig præstation, mens andre ingen effekt finder', skriver han. Han vil dog ikke kalde Life Kinetik for 'hjernetræning':

"Man tager munden for fuld, når man kalder konceptet for hjernetræning og antyder, at træningen kan udvikle elevers koncentrationsevne og hukommelse generelt. Life Kinetik kan udvikle elevernes kropsbevidsthed og tro på sig selv, og denne bevidsthed kan indirekte have betydning for den videre kognitive og faglige udvikling, når kroppen inddrages i disse andre discipliner", skriver han og uddyber:

"At kalde det synapsetræning er kun en konstatering af, at hjernen er involveret i en fysisk udvikling. Det er rigtigt, at kropslige aktiviteter fremmer udviklingen af nerveceller i hippocampus, som er et hjerneområde, der har betydning for at udvikle ens hukommelse, men man bliver kun god til at læse ved at læse. I hvilken udstrækning kropslige aktiviteter kan gøre denne vej mere smidig er stadigvæk et åbent spørgsmål. Og så er det spændende om Life Kinetik kan give et svar på dette spørgsmål", afslutter Kjeld Fredens.

Hjernetræning kan få elever med adfærdsproblemer til at koncentrere sig