Tilbage i 2018 mente daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA), at der var behov for en kortlægning af de private fondes aktiviteter på folkeskoleområdet.

Kortlægningen nåede dog aldrig at blive en realitet. For Merete Riisagers efterfølger socialdemokratiske Pernille Rosenkrantz-Theil valgte at skrotte den, før embedsværket rigtigt var kommet i gang.

Siden er danske fondes bevillinger til grundskoler i ind-og udland steget yderligere. Og derfor har Folkeskolen i den seneste periode haft fokus på nogle af de projekter, fondene har bragt ind i skolen.

Skoleforskere, Danmarks Lærerforening og de lærerstuderende har efterspurgt, at politikerne tager aktivt stilling til de mange fondsmillioner i skolen.

Redaktionen har derfor spurgt de tre regeringspartier, om de er klar på at genoptaget den skrottede kortlægning, eller om der er brug for på anden vis at tage politisk stilling til udviklingen.

Roser fondenes interesse for skolen

Det bliver umiddelbart afvist. Både Socialdemokratiet og Venstre roser fondene for at investere i landets folkeskoler.

Stor kortlægning: Legofonden leger med hele Skoledanmark

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen skriver i en kort mailsvar til Folkeskolen, at hun synes, at det er ”positivt”, at ”der er mange forskellige private fonde, som bidrager med penge ind på forskellige velfærdsområder”.

”Det vigtigste for mig, er at der SKAL være metodefrihed i folkeskolen – også i fremtiden”, skriver Venstre-ordføreren.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Astrid Krag mener, at fondene er med til at udvikle folkeskolen.

”Det er positivt, når nogen vil kaste kræfter ind i at udvikle vores fælles skole”, siger hun.

Er det her en udvikling, du synes, at det er vigtigt at være opmærksom på?

”Jeg tror, at det er klogt, at vi er opmærksomme på alle de forskellige tendenser, der kan være omkring vores skole”, siger Astrid Krag.

S: Ikke grund til at diskutere bekymringer, ”som ikke har manifesteret sig endnu”

Den socialdemokratiske ordfører understreger dog, at hun ikke ser et særligt behov for at diskutere fondenes investeringer i folkeskolen.

”Der er ikke nogen grund til at tage en masse diskussion omkring bekymringer, som ikke har manifesteret sig endnu”.

”Som jeg fornemmer det, er der er en masse opmærksomhed omkring det her med, at der skal være et armslængdeprincip. Og de store fonde har også mange års erfaring med at drive projekter i ind- og udland, så de har forståelse for, hvad der er deres rolle, og hvad der ikke er deres rolle”, siger Astrid Krag.

Hun peger desuden på, at det ikke er nyt, at der bliver sat projekter i gang i skolen.

”I (Folkeskolen, red.) citerer også en lærer, der siger, at det er klart det bedste projekt, han har prøvet at være med i. Det er ikke nyt, at der er projekter, men det er nyt, at der er en stor volumen i projekterne. Jeg har talt med en lærer, der sagde, at man bliver træt af projektitis i skolen, hvor der er en masse små projekter, der hopper op, og afsluttes nærmest før de er kommet i gang. Det kan være enormt forstyrrende i en hverdag, hvor man skal nå virkelig mange ting". 

"Derfor er det godt med en volumen, hvor det kan være længerevarende, og der tilmed er følgeforskning tilknyttet, som frembringer ny viden”, siger Astrid Krag.

Må råbe højt, hvis de oplever problemer

Er det ikke en god ide, at I faktisk får et overblik over, hvad der sker ude i skolen, inden vi eventuelt begynder at se negative eksempler på fondsfinansiering?

"Der sker heldigvis rigtigt meget ude i skolen, og derfor vil jeg også sige, at det er vigtigt, at den enkelte skole råber højt, hvis der er problemer. Jeg har ikke hørt noget, der vækker bekymringer i forhold til at have respekt for den rollefordeling, der skal være. Derfor synes jeg ikke, at vi har brug for at trække flere midler ind bag et skrivebord på Slotsholmen, eller hvem der nu skulle stå for at lave en kortlægning”.

Astrid Krag hilser dog den nuværende debat om fondene velkommen.

”Det er klart, at jeg mødes også med nogen af fondene og stiller dem kritiske spørgsmål og udfordrer dem på deres virke. Det er vigtigt, så det ikke lever i sit eget kredsløb, men der er ikke nogen grund til at handle på nogen bekymringer, som ikke afspejles i hverdagen”, siger hun og tilføjer, at skoler og lærere skal råbe op, hvis de oplever nogen udfordringer med samarbejde med fonde.

Leg passer med ”grundtonen i den danske skole”

I september var flere politikere fra børne- og undervisningsudvalget på Christiansborg sammen med undervisningsministeren på besøg hos Lego Fonden i Billund. En tur, der var arrangeret af Anni Matthiesen, der er opstillet i den valgkreds, hvor Billund ligger.

Astrid Krag var med på en del af turen, og hun har også tidligere holdt møde med Lego Fonden sammen med Anni Matthiesen. 

Hun roser Lego Fondens investeringer i at få mere leg ind i folkeskolen, som hun mener passer med ”grundtonen i den danske skole”.

”Det er inspirerende og spændende, hver gang der er nogen, der kaster sig over at udvikle en didaktik og en pædagogik, der kan udvikle vores skole, så så mange som overhovedet muligt af vores børn får god læring. Jeg oplever, at hele playful learning-tilgangen ligger i forlængelse af det danske børnesyn, som vi jo er glade for og værner om”, siger Astrid Krag.

Radikale: Ministeren bør undersøge det her

De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod var også med på undervisningsudvalgets besøg hos Lego Fonden.

Hun mener helt generelt, at leg bør fylde meget mere i skolen og på sin instagram-profil kalder hun sig selv for legeministeren, og hun har tilmed sin egen podcast, hun kalder for Legeministeriet.

Lotte Rod er derfor som udgangspunkt glad for Lego Fondens investeringer i at få leg til at fylde mere i skolen, men modsat regeringen mener hun, at der bør være langt mere fokus på fondenes investeringer.

”Lego Fonden gør meget ud af at sige, at de er drevet af at give den legende tilgang mere plads, uden at de dikterer en bestemt metode. Men når vi hører, at lærerforeningen og de lærerstuderendes organisation oplever noget andet, så synes jeg, at vi skal tage det meget alvorligt”, siger Lotte Rod.

Modsat regeringspartierne mener den Radikale ordfører, at der er behov for at blive klogere på fondenes investeringer i skolen.

”Jeg synes, at ministeren burde sætte sig for bordenden og undersøge det. For det er ikke i nogens interesse, at der er tvivl om, hvad der er formålet og værdierne i skolen”, siger hun.

R: ”Der brug for at kigge på det, fordi det skal være legitimt”

Ligesom Danmarks Lærerforening mener hun også, at det er særligt vigtigt at være opmærksom på fondenes indflydelse på folkeskolen i en tid, hvor der bliver råbt op om, at ”økonomien er barberet helt ind til benet”, som hun formulerer det.

”For så står skolerne i et valg mellem fondenes projekter eller ingenting - i stedet for at fondenes midler bliver et klart tilvalg. Men omvendt kan man også sige, at hvis ikke der var Lego Fonden, så ville der også mangle nogle værksteder på læreruddannelsen og skolerne”, siger hun.

Har I politisk taget det her seriøst nok?

Lærerstuderende: Lego Fondens investeringer har ændret måden, vi tænker undervisning

”Alene de spørgsmål, der er blevet rejst, viser, at det har man ikke. Når lærere og lærerstuderende oplever det på den måde, så er der brug for at kigge på det, fordi det skal være legitimt”, siger Lotte Rod.

Hvem afgør, hvad der er legitimt?

”Ministeren kunne jo starte med at tage en snak med lærerne og de lærerstuderende om, hvordan vi bedst griber det an”, siger hun.

R: Alting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at vi blander os

Lotte Rod understreger, at det ikke er sikkert, at løsningen nødvendigvis er, at Folketinget skal til at regulere fondenes indflydelse på skolen.

”Det bliver ikke altid bedre af, at Folketinget blander sig på den måde. Vi har jo set, at A.P. Møller-milliarden i høj grad blev brugt til at trække læringsstyret undervisning ned over skolerne, og det flugtede jo vældig fint med de politiske ambitioner dengang. Men det var virkelig skidt for skolen. Så jeg er optaget af, hvad vi gør for, at investeringer og projekter hænger sammen med skolens formål”, siger hun.

Interesse fra flere partier udenom regeringen

Igennem årene har flere partier spurgt den siddende undervisningsminister om muligheden for at genoptage Merete Riisagers kortlægning af fondene.

Senest har Enhedslisten og Danmarksdemokraterne sammen i skriftligt spørgsmål opfordret til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at genoplive kortlægningen.

Julie har været med i Lego-projekt siden studiet: "Jeg planlægger stort set altid min undervisning med legende læring for øje"

I en skriftlig kommentar til Folkeskolen siger Danmarksdemokraternes undervisningsordfører Karina Adsbøl, at de ”er bevidste om, at der har været en voldsom stigning i de private fondes bevillinger til uddannelsessektoren”.

”Fondene yder mange positive bidrag og tilfører resurser til, at nye initiativer kan sættes i værk. Det synes vi sådan set er godt, men det er samtidig fornuftigt, at vi har et overblik over, hvor midlerne strømmer hen, og hvad de går til, så vi sikrer, at initiativerne er i tråd med folkeskolens formål. Derfor er vi ikke afvisende for at få foretaget en kortlægning af fondenes arbejde på folkeskoleområde” siger hun.

I Liberal Alliance mener man også, at der er behov for at få genoptaget den kortlægning, der blev sat i gang, der partiet sad på undervisningsministeriet.

”Jeg er sikker på, at fondene vil det bedste for den danske folkeskole, og projekter som Playful Learning taler jo også rigtig godt ind i den mere praksisorienterede folkeskole, vi ønsker”, siger undervisningsordfører i Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.

Hun understreger, at hun gerne ser, at en kortlægning skal bidrage til mere gennemskuelighed, så fremtidige fondssamarbejder bliver indgået på et mere oplyst grundlag end i dag.

”Jeg mener ikke, at Folketinget skal blande sig i, hvilke fonde skolerne samarbejder med. Men der er brug for en kortlægning, så skolerne kan træffe beslutningen om, hvem de gerne vil samarbejde med på et oplyst grundlag”, siger Helena Artmann Andresen.

Tesfaye: Informationsindsats kan være på vej

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i et skriftligt folketingssvar udtalt i september, at han ikke har planer om kortlægning.

Til gengæld oplyser han, at ministeriet ”er i gang med at afdække muligheden for en informationsindsats rettet mod uddannelsessektoren, hvis formål bl.a. er at tydeliggøre rammerne for at modtage midler fra fonde samt at sikre et fortsat positivt samarbejde mellem fonde og uddannelsessektoren”.

Ministeren peger desuden på, at regeringen har som officiel målsætning ”at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, herunder at sikre bedre mulighed for privat medfinansiering”.

”Jeg ser private fondes bevillinger til uddannelsessektoren som et positivt eksempel på et sådant samarbejde”, lyder det fra Mattias Tesfaye, men understreger også samtidig, at det vigtigt, at undervisningen og arbejdsformerne i skolen ”bliver styret uhensigtsmæssigt af samarbejdet med private fonde”.

KL glæder sig over det stigende samarbejde med fonde

Folkeskolen har spurgt KL, om kommunernes forening har et overblik over, hvor mange fondsfinansierede projekter, der er på de kommunale skoler, og om KL har en officiel politik i forhold til fondsmidler.

I et skriftligt svar fra børn og skolechef i KL Peter Pannula Toft lyder det, at KL ”er glade for de lokale samarbejder, der er mange af efterhånden”.

”Det er vigtigt, at samarbejdet med fondene er forankret i, hvilken retning man lokalt og politisk har besluttet for folkeskolen – og naturligvis også, hvad lovgivningen dikterer – så der ikke sker en skævvridning i forhold til skolens formål og de lokale prioriteter". 

"Vi har også mange gode eksempler på samarbejde med fonde i regi af KL fx i forhold til elever fra Ukraine og pædagoger i skolen. Og vi overvejer løbende, hvordan vi kan udnytte de muligheder, fondenes arbejde giver”, siger Peter Pannula Toft.