Projekter i skolen bliver i stigende grad finansieret af penge fra store fonde. En af de fonde, der inden for de senere år har investeret et trecifret millionbeløb, er Lego Fonden.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen udtalte i maj til Folkeskolen, at netop Lego Fonden er et eksempel på en af de fonde, han bryder sig mindre om, fordi fonden ifølge ham ”kræver, at man skal bruge deres undervisningsteori og undervisningstilgang”.

Folkeskolen har siden kortlagt netop Lego Fondens store investeringer i at udvikle og udbrede en legende tilgang til læring på læreruddannelsen og folkeskolen.

Og de deltagere i Lego Fondens projekter, som har udtalt sig, er meget positive positive, og alle har understreget, at Lego Fonden ikke har blandet sig i andet end de helt overordnede rammer.

Redaktionen har derfor spurgt Danmarks Lærerforening, om man stadig ser udfordringer med Lego Fondens millioner. Det svarer forkvinde for undervisningsudvalget Regitze Flannov på.

Stor kortlægning: Legofonden leger med hele Skoledanmark

Deltagerne siger selv, at de ikke pålægger lærerne en bestemt metode, og at der er et klart armslængdeprincip. Er det ikke udtryk for, at de giver plads til lærernes autonomi?

”Jeg skal ikke forholde mig specielt sort/hvidt til det, men der er en masse dilemmaer. Det største er, at økonomien skævvrider skolen. For på den ene side har vi nogle fonde, der har flere penge, end vi overhovedet kan forestille os, og på den anden side har vi en underfinansieret folkeskole, hvor lærerne tørster efter undervisningsmidler. Det bliver ikke et reelt valg, når vi er så sultne på materialer og finansiering af skolen”, siger hun.

”Dermed risikerer vi at få en skole, hvor fondenes penge får os et sted hen, hvor der i det mindste er nogle penge”, siger hun.

Kolliderer med det professionelle råderum

Selvom lærere og andre af deltagerne i projekter finansieret af Lego Fonden understreger, at de har haft meget stor frihed, mener Regitze Flannov, at fonden kommer for tæt på lærernes professionelle råderum.

”Vi er meget opmærksomme på, at folkeskolen er demokratisk styret, og at vi har et Folketing, der har besluttet en formålsparagraf og formål for fagene. Vi har desuden tradition for, at lærerprofessionen har autonomi og et professionelt råderum til at udfylde de beslutninger, der er blevet foretaget demokratisk”.

”Lego Fonden og andre har nogle meget fastlagte måder at se på undervisning, og hvordan børn lærer. Det går ind og kolliderer med lærernes professionelle råderum, og det er derfor, at vi er meget opmærksomme på det her”.

Ifølge Regitze Flannov er det også afgørende at være opmærksom på, hvordan skoleforskningen bliver finansieret.

Lego Fonden finansierer eksempelvis sammen med professionshøjskolerne tolv ph.d.er, der ale undersøger legende tilgang til læring.

”Så det er vigtigt, at vi også er opmærksomme på, at forskningen er fri, når vi ser, at forskningen i stigende grad bliver fondsfinansieret”, siger Regitze Flannov.

Vigtigt at forestille sig en potentiel fremtid

Ph.d.-studerende på Københavns Universitet Jonathan Bjørn Bjerre Aagesen er netop nu i gang med en store kortlægning af fondenes bevillinger til projekter i skolen.

Ifølge ham er politikerne på Christiansborg endnu ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad det kan få af konsekvenser for folkeskolen, at der bliver flere og flere fondspenge i skolen.

I Danmarks Lærerforening efterspørger man langt mere opmærksomhed fra politikerne.

”Det er vigtigt, at der er nogle forskere, der interesserer sig for det. Det kan sætte spot på nogle af de her dilemmafyldte beslutninger. Men det kræver helt klart også politisk bevågenhed. Fondsmidlerne i skolen er steget enormt inden for den seneste årrække, og hvor er vi om 5, 10 og 20 år, hvis investeringerne fra private investorer og fonde bliver ved med at stige, og vi ikke får løst den offentlige finansiering af skolen”, spørger Regitze Flannov.

Hun ser gerne, at der bliver rejst en offentlig debat om, hvordan fondsinvesteringerne forrykker ”den demokratiske fundering i skolen”.

”Debatten er også nødt til at tage fat på, hvad det betyder for lærerens professionelle råderum og deres muligheder for at tilrettelægge og vælge undervisningsmateriale på. For det skrider i de her år, hvor skolerne er så økonomisk pressede”.

Regitze Flannov mener desuden, at der er behov for, at der meget snart bliver udviklet nogle retningslinjer på området.

”De skal dels sikre, at fondenes bidrag er til noget, der rent faktisk er efterspurgt, og at medarbejderne bliver inddraget og får en noget medbestemmelse”.

Fond: Ikke blinde for andre områder end leg

Lego Fondens administrerende direktør Sidsel Marie Kristensen skriver i en skriftlig kommentar, at fondens projekter "skal ses som et supplement til at skabe bedre læring og trivsel for børn". 

Julie planlægger stort set altid sin undervisning "med legende læring for øje"

"Vi har alle en interesse i at sikre undervisning og forskning af høj kvalitet, og vi gør os umage for at sikre armslængde og efterleve god forskningspraksis i vores forskningsbevillinger”, siger hun. 

Sidsel Marie Kristensen påpeger, at Lego Fondens bevillinger er koncentreret omkring fondens formål, der er "at styrke børns læring, kreativitet og trivsel gennem leg".

Den administrerende direktør understreger, at fonden er opmærksom på, at der kan være behov for også at få styrket andre områder.

”Vi er ikke blinde for, at der kan være behov for at styrke andre områder inden for lærings- og undervisningsområdet og deltager gerne med vores viden og erfaring i dialogen, men overlader det i sidste ende til politikere og undervisningsområdets interessenter at afgøre, hvor indsatsen skal prioriteres, og hvordan undervisningen skal tilrettelægges”.