”Han var meget åben med sig selv og skabte en god stemning, der gav en mod på at sige noget. Og så var der ikke pres på at sige lange sætninger eller fremlæggelser, men man kunne nøjes med at sige et par få ord, der så senere hen gav en lyst til at sige mere”. 

Sådan svarede en elev i forbindelse med Oliver Alexander Wæhrens Pedersens professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College. 

I projektet undersøger han, om teorien willingness to communicate kan bruges til at analysere og ligefrem diagnosticere tyskundervisningen. For faget er udfordret, og på egen krop i både grundskole og gymnasie har Oliver Pedersen oplevet, hvordan tyskundervisningen blev til noget, han skulle overleve og noget, han ikke deltog mundtligt i. 

I folkeskolen var tysk mere eller mindre et fag, ”hvor man så kedelige overdidaktiserede videofilm fra 90’erne, læste irrelevante tekster, der ofte omhandlede DDR eller opfundne personer, der skulle på indkøb, eller så sad man krumbøjet hen over grammatikhæftet”. 

I gymnasiet blev der talt om spændende og tunge emner ud fra interessante tekster, og der var plads til at høre om tysk kultur, samfund og historie, men grammatikken hang over undervisningen som en tung sky. ”Enhver sætning ville altid blive genstand for endeløs granskning, og den studerende måtte stå standret for sine fejlagtige bøjninger og gloser”, skriver han.

Da han på fjerde år af sit lærerstudie blev introduceret for teorien willingness to communicate, kunne han pludselig lave koblinger mellem sine egne erfaringer, sin nye faglighed som tysklærer og teorien. Derfor skriver han i projektets problemformulering:

”Jeg undersøger begrebet Willingness to Communicate (WTC) i en tysk pædagogisk kontekst, og i hvilket omfang dette begreb kan praktiseres for at styrke elevernes kommunikative kompetence på tysk”. 

Dynamikken i klasserummet 

Willingness to communicate er en teori, der kort sagt sammenfatter en masse faktorer, som alle spiller ind på dynamikken i et klasserum og klassefællesskab og dermed spiller ind på elevens lyst og vilje til at kommunikere på sit andetsprog. 

Oliver Pedersen henviser til James C. McCroskey og J. Elaine Baer, der i 1985 introducerede teorien, som siden er blevet udviklet af blandt andre Peter MacIntyres tilføjelse om, at villighed til at kommunikere på et fremmedsprog er påvirket af en elevs personlighed, elevens opfattelse af egne kompetencer, kommunikationsforståelse, generthed og indadvendthed, skriver han. 

Plads til at fejle 

Samtidig spiller læreren en afgørende rolle for, at eleverne kan arbejde optimalt. Der skal skabes et klasserum med plads til at fejle, hvor elevernes føler sig sikre og nyttige. Elevernes mulighed for indflydelse på det faglige indhold spiller også ind. 

Læreren bør hjælpe eleverne med at udvikle et realistisk og konstruktivt syn på egne kompetencer og kan være med til at hjælpe eleverne med at opbygge ambitioner for eksempel ved at hjælpe dem med at forestille sig, hvor og hvordan de kan bruge deres andetsprog i fremtiden, skriver Oliver Pedersen. 

Det empiriske materiale har Oliver Pedersen indhentet fra sin praktik i en 8. klasse, hvor 17 elever svarede på en spørgeskemaundersøgelse, og yderligere to af eleverne blev interviewet. Her spurgte han til både atmosfære, fællesskab, selve undervisningen, læreren, det sproglige, det faglige fokus og elevernes egen deltagelse. Derudover interviewede han to tysklærere, som var tidligere kolleger fra en skole, hvor han arbejdede som vikar. 

Ti bud til bedre undervisning 

Ud fra sin undersøgelse konkluderer han, at WTC i vidt omfang kan praktiseres, da det indkapsler viden fra mange andre teorier. Teorier som generationer af lærere har stødt på i deres studietid og profession. Man skal derfor ikke nødvendigvis kende til begrebet for at opleve, at ens undervisning lykkes, mener han. 

”Begrebet, og alt det, det indeholder, kan utvivlsomt være vej til øget mundtlighed, om ikke andet så lyst hertil, i undervisningen. Handler læreren ud fra den teori, jeg har præsenteret i dette projekt, herunder WTC, vil man formentlig opleve øget vilje og interesse fra elevernes side, og man vi opleve, at sin undervisning vil virke mere og mere organisk”, skriver Oliver Pedersen i sin konklusion. 

Da willingness to communicate indkapsler så mange centrale begreber og teorier, anbefaler han alle lærere at sætte sig ind i teorien – uanset om de arbejder med fremmedsprog eller et ethvert andet fag. 

Da langt fra alle kender til begrebet, giver Oliver Alexander Wæhrens Pedersen en ”lynkile” ind i teorien ved at opliste lærerens ”ti bud”: 

1. Du skal være motiveret for dit fag, så du kan formidle din interesse videre med det levende ords kraft.

2. Du må godt vise, at du også er et menneske, og at du også kan tage fejl. 

3. Du skal være rettet mod dine elever, du skal kunne se dem og forstå dem.

4. Du skal skabe en god og tryg atmosfære i dit klasserum. 

5. Du skal sørge for, at I lærer i fællesskab med og af hinanden, ikke alene. 

6. Du skal lade dine elever have indflydelse på deres undervisning. 

7. Du skal sørge for, at I arbejder kreativt med faget, fjern fokus fra den tunge lærdom, den har sin berettigelse, men med måde. 

8. Du skal hjælpe dine elever med at udvikle deres potentialer – udfordr dem, men i en tilpas grad. 

9. Du må ikke søge efter fejl, du kan rette. Ret de nødvendigste fejl, og gør det med omtanke. 

10. Du skal huske på, at enhver indsats også tæller som en god indsats.