Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogforskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læsom formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.
Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Omkring 1.400 skolebørn mister hvert år en forælder, mens cirka 26.000 oplever, at en af deres forældre bliver indlagt med livstruende sygdom. Omtrent 12.000 børn går hver dag i skole og lever med tabet af en forælder, hvilket svarer ifølge Kræftens Bekæmpelse til 6-7 børn på hver skole i Danmark. Hertil kommer børn, som mister en tæt relation eller selv bliver livstruende syg.
Tab af nære relationer kan medføre sorgsituationer, som kan være langvarige og indgribende i børnenes liv. Netop børn og unge har tendens til at vende tilbage til sorgen og tabet, de har oplevet, og man kan ikke forvente, at det er noget, "der går over med tiden", som en af mange myter om sorg påstår. En påstand, der ifølge cand.psych. og ph.d. Mai-Britt Guldin, kan skyldes, at der generelt mangler på viden på feltet.
Myter og fejlantagelser kan også gøre sig gældende. Hverdagsgøremål kan hurtigt få hensyn og hjælp til at drukne og måske føre til sårbare situationer, hvor sygdoms- og dødsrelaterede emner indgår i undervisningen uden varsel. Lærere kan have svært ved at navigere mellem den undervisende og omsorgsfulde rolle, fordi de er pressede af pensum og mål, samtidig med, at de skal sikre trivsel og gode relationer. Hvis man også mangler viden om børn i sorg, kan det føre til berøringsangst og uhensigtsmæssige situationer, skriver Morten Lassen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via UC.
I problemformuleringen til sit projekt spørger han: "Hvad forstås ved sorg i en læringssammenhæng, og hvordan kan læreren intervenere for at skabe deltagelsesmuligheder for elever i en sorgsituation"?
Morten Lassen bygger sit projekt på et interview med en lærer fra en efterskole, hvor han var i praktik. Læreren var på det tidspunkt kontaktperson for en elev, hvis bror begik selvmord.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Teoretisk bygger han især på forskning af Mai-Britt Guldin om sorg, Atle Dyregrov om sorg hos børn og Martin Lytje om børns oplevelse af at vende tilbage til skolen efter en forældres død. Forskningen overføres til projektets problemstilling, hvor det er en søskendes selvmord, der er kilden til sorgen, ud fra Dyregrovs anskuelser af, at "børns reaktioner efter søskendes død vil stort set være de samme som efter forældres død".
Emmas sorg
Efterskoleeleven, som mistede sin bror, kaldes i projektet for 'Emma'.
Den interviewede lærer beskriver Emmas første reaktion på beskeden om brorens selvmord.
"… og så kan jeg huske, at Emmas reaktion dér, den står virkelig klart for mig, fordi så træder hun ud ligesom og siger sådan: "Nå vil I med op at se mit værelse?", som er sådan helt irrationelt i den situation der, men jeg tror også, hun har været i chok, ja."
Læreren oplevede, at Emma ville vise moren og søsteren hendes værelse på skolen, som irrationelt og tolkede det som et tegn på chok. Selvom der er stor variation i børns reaktionsmønstre, er chok og vantro en af de almindeligste umiddelbare reaktioner, når et dødsfald sker uden forvarsel, skriver Morten Lassen. Emmas reaktion har dog mere karakter af følelsesmæssig lammelse og fortsættelse af almindelige aktiviteter, som læreren beskriver den. "Hvis man får besøg af sin familie som elev på en efterskole, er det ikke utænkeligt, at man gerne vil vise dem sit værelse. Nyheden om brorens selvmord kan have været så voldsom, at den følelsesmæssige autopilot blev koblet til".
Læreren uddyber oplevelsen:
"Jamen, jeg oplevede faktisk, at hun var meget skræmmende fattet og rolig… Moren og hendes søster de står, de græder jo, og de holder om hende, og de siger, "Du må godt skrige. Det har vi gjort", men Emma græder egentlig bare og er meget stille".
Det oplevede læreren som irrationelt. I interviewet bruger hun endda ordet "skræmmende", men det er heller ikke unormalt, at den type reaktion kan provokere voksne, fordi de forventer en anden reaktion - her i tråd med moren og søsterens.
Læreren beskriver, hvordan Emma går i brorens tøj, sætter billeder op af ham og familien på værelset, samt at der specielt i det første år efter døsfaldet er mange "første gange" uden broren.
"Brorens død og hvorfor, det fyldte jo helt vildt meget i starten, men nu kan jeg mærke, at Emma er gået mere over i en fase i, hvordan skal vi være som familie nu. Hvordan skal vi tage på sommerhustur? Kan vi det? Og det var jo altid broren, der gerne ville spille kort, og hvem skal nu sætte kortspillet i gang", fortæller læreren.
Emma trækker sig
Læreren lægger mærke til, at Emma har brug for at tale om tingene og få tankerne ud af hovedet, og at det kræver en person, der er villig til at lytte. "Her kræves der noget af begge parter i relationen. Udover den relation, som læreren og Emma ville have haft i en normal lærer-elev-relation, er blevet påvirket af sorgen, er også deres behov i relationen blevet ændret. Læreren vurderer, at netop behovet for kommunikation og nærhed har været stort for Emma, dog uden Emma selv har ekspliciteret det", skriver Morten Lassen.
Læreren lægger mærke til, at Emma trækker sig på nogle tidspunkter, og at hun er blevet bedre til at mærke, hvornår det sociale begynder at fylde for meget:
"Altså hun trækker sig jo. Hun er blevet bedre til at mærke sig selv. Fordi det kunne hun faktisk ikke rigtig mærke i starten. Så bryder hun helt sammen. Men hun bliver god til at mærke efter, hvornår hun har brug for pauser".
Læreren indrømmer blankt, at den boglige undervisning har været tilsidesat. Emma kan ikke rumme boglig undervisning. Men på det mere kreative område har Emma ikke har de samme problemer med læringen, mener læreren.:
Hun fandt rigtig meget ro i og være på loftet sammen med en lærer, hvor de kreative sysler er oppe, og hun lærte at strikke i coronaperioden, så vi tog hende faktisk ud af nogle af de andre valgfag, så hun egentlig bare kunne sidde oppe i en lille gruppe., fortæller læreren.
Aftaler og relationer
På den pågældende efterskole er gymnastik og opvisning sidst på året et kæmpe samlingspunkt, og det vælger læreren at se som en måde for Emma at komme tilbage til fællesskabet igen. Ved at lave en strategi sammen med Emma anerkender læreren dog også, at det ikke vil ske af sig selv, og at det kan være en uoverkommelig opgave for Emma, der ikke har deltaget i gymnastiktimerne i en rum tid.
"Hun går jo ud, fordi der er serier, hun ikke har lært endnu, men det var faktisk en strategi, jeg lavede med hende i forhold til det her med at komme tilbage til fællesskabet igen. Der så jeg faktisk gymnastikken som en væsentlig faktor […]. Vi sagde ikke, at hun skulle være med i det hele. Så kunne hun måske være med i startserien og slutserien. Det var lidt væsentligt".
Mere generelle regler blev også lavet i samspil med Emma, og disse relaterer sig til behovet for at trække sig fra situationer herunder specielt undervisning:
"Jamen vi har […] lagt den over til Emma, at hun skulle sige fra, når hun ikke kunne, […]. Altså hvis hun haft brug for de første to timer at blive på værelset, men så har hun gjort det, eller hvis hun ikke har mødt op til timer, så har der været fuld forståelse i teamet […]".
Her styrer Emma i højere grad selv, hvornår hun har behov for at trække sig eller ikke møde op.
Læreren har været den primære beslutningstager i samspil med Emma, mens lærerteamet omkring Emmas klasse og ledelsen har været sekundære. "Udover, at den ideelle sorgstøtte en skole yder er tilpasset individuelle behov og ønsker hos den sorgramte elev, er det også essentielt, at eleven har en vigtig stemme i håndteringen. Dette må siges at være tilfældet hos Emma. Måske er det hovedsagligt dag-til-dag-beslutninger, der har været lagt over til Emma i samspil med læreren, men at Emmas meninger bliver hørt og værdsat", skriver Morten Lassen.
Som kontaktperson er læreren blevet pålagt håndteringen, da det er her, det relationelle lærer-elev-bånd oftest er bedst på grund af den nære kontakt og den megen tid, der ligger i relationen. Emma giver udtryk for, at hun ikke kunne se, at forløbet kunne være gået bedre, hvis hun havde haft en anden kontaktlærer.
"… så roste hun mig som kontaktlærer, sagde: Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort, hvis jeg havde haft en anden kontaktlærer end dig", fortæller læreren.
Projektet præsenterer et nuanceret syn på det relationelles betydning i sorgen. Læreren påpeger, at relationer kan bruges til at hjælpe elever gennem sorgen ved at sikre, at de forbliver en del af fællesskabet. Det viser sig dog også, at behovet for at trække sig fra det sociale kan blive presserende, fordi der netop her er mange indtryk og forventninger at tage ind. "En pointe, som falder i tråd med teorien om især børns kognitive udfordringer som følge af alder, opvækst og andre faktorer i forbindelse med sorg. Hertil spiller de normer og forventninger, som sorgkultur påvirker, også en rolle ind i relationerne", konkluderer Morten Lassen i sit professionsbachelorprojekt.
Børns umiddelbare reaktioner kan være forskellige fra, hvad der ofte forventes, og det kan være til stor overraskelse for voksne. Når læreren bliver en central figur i en elevs sorgproces, er det også vigtigt at spørge, om lærere generelt er kompetente til at kunne håndtere en sådan opgave, skriver han.
Det er med stor sandsynlighed en opgave, alle lærere kommer til at tage på sig i løbet af deres professionelle liv, og det kalder på et teoretisk grundlag at agere ud fra, siger Morten Lassen.
"Selvom man kan komme langt med almenmenneskelig omsorg, så er det elevers - også de sorgramtes - sociale og personlige trivsel, som er pålagt lærere at sikre. Det er der ingen luksus i at være forberedt teoretisk og professionelt til".
Læs hele projektet her: