I januar 2023 fremsatte flere af Folketingets partier et forslag om at gøre det obligatorisk at undervise om den krise, der opstod i 2005-2006, efter at Jyllands-Posten offentliggjorde en rækker karikaturtegninger med den islamiske profet Muhammed. Det er noget, der i høj grad deler vandene både blandt politikere, lærere og befolkningen generelt.

Amanda Skovgaard Jørgensen oplevede på læreruddannelsen meget forskellige holdninger til emnet: 

”At spørgsmålet om karikaturkrisens plads på skoleskemaet deler vandene blev for mig tydeligt i en debat med mine medstuderende. For nogle var det åbenlyst, at man selvfølgelig skal inddrage karikaturkrisen (og for nogle, også tegningerne) i sin undervisning, mens andre i højere grad havde forbehold eller deciderede bekymringer”.

I sit professionsbachelorprojekt fra Københavns Professionshøjskole skriver hun, at der er mange forhold at tage stilling til, når man skal planlægge og udføre undervisning i det nok mest kontroversielle emne i dansk kontekst. Hvad hvis en elev - eller en forælder bliver stødt? Hvad hvis eleverne bliver uvenner? Kan man som lærer komme til at fremstå som racist? Kan man blive fyret? Eller kan det føre til deciderede dødstrusler?

Spørgsmålene er mange, skriver hun og mener, at man som lærer må erkende, ”at der kan opstå en potentiel situation, hvor de enkelte lærere er nødsaget til at forholde sig til, hvordan de vil undervise i karikaturkrisen i folkeskolen”. 

Derfor har hun i projektet blandt andet udformet sit eget undervisningsforløb med udgangspunkt i problemformuleringen:

”Hvordan kan man ved brug af filosofisk dialog som pædagogisk redskab bidrage til elevernes demokratiske dannelse gennem undervisning, der tager udgangspunkt i karikaturkrisens temaer i samfundsfaget?”

Demokratisk dannelse

Forslaget i Folketinget om at gøre karikaturkrisen obligatorisk i folkeskolen var knyttet til historieundervisingen, men Amanda Skovgaard finder det oplagt at bruge samfundsfaget til at undervise i krisens temaer. 

”At undervise i karikaturkrisens temaer bidrager først og fremmest til elevernes forståelse for en politisk konflikt, der var betydelig i sin samtid, som har sat spor i nutiden, og hvis tematikker bestemt vil blive ved med at være relevante i fremtiden”. 

Hun finder desuden, at undervisning i karikaturkrisens temaer kan være essentiel ”i forbindelse med at danne eleverne til aktiv medleven i et demokratisk samfund, fordi den repræsenterer en konflikt, de også vil møde i samfundet. 

”De vil møde andre konflikter og dilemmaer i samfundet, hvortil skolen - og samfundsfag - har en opgave i at klæde eleverne på til at møde, tage stilling til og indgå i en konfliktfyldt og mangesidet verden”, skriver hun.

Filosofisk dialog

Som en del af projektet har Amanda Skovgaard undersøgt tilgængeligt undervisningsmateriale om krisen på Emu.dk, Gyldendal Historie og Clio historiefaget. 

Hun skriver, at forløbene har spørgsmål, der skal få eleverne til at reflektere over ytringsfrihed og begrænsninger, men at der også er fokus på konflikt, og at dette kan bidrage til en diskurs og understregning af “os og dem”, som hun ikke finder hensigtsmæssig.

”Som alternativ til det tilgængelige undervisningsmateriale om Karikaturkrisen, der er at finde online, har jeg valgt at udarbejde et materiale, der i højere grad indtænker, hvordan man kan klæde eleverne på, til at tale om, reflektere over og diskutere nok et af de mest kontroversielle temaer i vor tid - uden at bidrage til yderligere konflikt eller polarisering”. 

En afgørende forskel på de tilgængelige materialer og hendes er, at hun bruger filosofisk dialog som omdrejningspunkt for den svære og vigtige samtale i arbejdet med karikaturkrisen. 

Vægten er på, at eleverne i arbejdet med emnet filosoferer og får åbnet for nye spørgsmål, undersøger tanker, ord og meninger – og læreren skal hjælpe dem i udforskningen af emnet, men ikke dele sin mening.

Kontroversielle emner

Amanda Skovgaard refererer til tre principper for undervisning i kontroversielle emner; Beutelbach-konsensussen, som blev introduceret i Tyskland i 1976. Principperne foreskriver, at undervisningen må:

1. Undgå at overvælde eleven,

2. Behandle kontroversielle emner som kontroversielle,

3. Vægte elevernes personlige interesser.

I udarbejdelsen undervisningsforløbet har hun blandt andet lagt vægt på ikke at inddrage karikaturkrisen i første del af forløbet, fordi hun mener, at krisen på mange måder er overvældende i sig selv. 

”Den ultimative overvældelse er selvfølgelig selve Muhammedtegningerne, som eleverne blot med en googlesøgning kan finde. Dertil er der bestemt også voldsomme billeder at finde i diverse tilgængelige undervisningsmaterialer, fx billedet af muslimer, der brænder Dannebrog. At jeg i mit undervisningsmateriale har valgt at eleverne først overordnet med opvarmningsøvelsen og senere med den filosofiske dialog, beskæftiger sig med et emne, der er mindre voldsomt og også tættere på elevernes livsverden, har netop til formål ikke at overvælde eleven. At man ikke overvælder eleverne, er helt essentiel for at eleven kan danne sin egen holdning, og at undervisningen ikke bidrager til indoktrinering”, skriver hun.

Plads til nuancer

Amanda Skovgaard afprøvede sit forløb med filosofisk dialog og Karikaturkrisen i en 8. klasse. I første del skulle eleverne diskutere og forholde sig til en case ”Klamme homo”, hvor de skal forholde sig til en konflikt, der har sit udgangspunkt i holdninger og fordomme omkring køn. 

Eleverne diskuterer blandt spørgsmål som ”Er der noget, man ikke bør sige?” ”Hvordan bør man reagere, når man føler sig krænket?”, og ”Kan man være venner, selvom man er uenige om noget?” 

En af eleverne, som Amanda Skovgaard interviewede efter forløbet udtalte, at det havde hjulpet hende at diskutere og filosofere, inden selve karikaturkrisen blev introduceret. 

”For det var sådan en hverdagsting på en måde. Og noget nyt. Og det er Muhammedkrisen jo ikke som sådan”.

Amanda Skovgaard Jørgensen konkluderer på baggrund af sit forløb, at den filosofiske dialog gav mulighed for at behandle karikaturkrisen nuanceret, fordi der i undervisningen blev skabt rum for ”mere fri samtale med plads til mange svar og nuancer”.