Bachelorprojekt

Elever, der tegner, mens læreren læser en litterær tekst op, bruger fantasien og deres egen livsverden til at få en større oplevelse af litteraturen, siger Jennifer Weber.
Elever, der tegner, mens læreren læser en litterær tekst op, bruger fantasien og deres egen livsverden til at få en større oplevelse af litteraturen, siger Jennifer Weber.

NOMINERET BLANDT DE 11 BEDSTE I 2021 Bachelor: Lad eleverne tegne deres oplevelser med litteratur

Oplevelse af litteratur er ikke kun et middel til at nå målet, men skal også være et mål i sig selv, så det understøtter elevernes individuelle oplevelser, siger Jennifer Weber.

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogforskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læsom formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I foråret 2019 var Jennifer Weber i praktik, hvor hun havde valgt en multimodal og æstetisk indgangsvinkel til litteraturarbejdet i klassen.

Formålet var at styrke elevernes sproglige udvikling, og de skulle blandt andet tegne deres fortolkninger ud fra hendes højtlæsning, og tegningerne skulle danne grobund for fælles analyse og litterær dialog i klassen.

Tegningerne kom til at fremstå som symboler på elevernes mest umiddelbare, billedlige fortolkninger, og hun oplevede en overraskende indlevelsesevne og entusiasme hos eleverne, der pludselig og på kort tid var "i stand til at frembringe mange og somme tider avancerede fortolkninger af litterære tekster, som også var forud for deres alder".

Derfor har Jennifer Weber i sit professionsbachelorprojekt ved læreruddannelsen i Haderslev ved Professionshøjskolen UC Syd valgt at undersøge, hvordan elevernes oplevelse af litteratur kan fremmes gennem æstetiske læreprocesser.

Vægten er på, hvad den førsproglige semantik i form af tegning kan tilbyde i en undersøgende og oplevelsesorienteret litteraturundervisning.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

"Hvordan kan jeg understøtte elevernes læseoplevelse samt deres fortolkningskompetence i litteraturundervisningen med vægt på æstetiske læreprocesser", spørger hun i sin problemformulering.

Oplevelseskompetence

Hendes indtryk er, at mange elever i folkeskolen desværre ikke har erfaring med kvalificerede litterære oplevelser.

Hun refererer til to læseforskere Dorthe Berntsen og Steen Folke Larsen, der skelner mellem to typer læseformer: ''Den personlige, deltagende læsning'' samt den ''Upersonlige, betragtende læsning''.

Disse grundtyper henviser til graden af indlevelse. Den første danner grobunden for det, der kan kendetegnes som ''stærke læseoplevelser'', hvor man investerer dele af sig selv i det læste, og hvor teksten kommer til at fremtræde på baggrund af læserens individuelle subjektive livsverden.

Hvis eleverne ikke har kvalificerede læseoplevelser, er de ikke i stand til at indgå i en kvalificeret litteraturundervisning, skriver Jennifer Weber:

"Om intet andet fordrer denne oplevelsesfattigdom altså næppe elevernes litterære kompetencer, herunder fortolkningskompetence, i kraft af at de ikke formår at knytte litteraturen til sig selv og egen livsverden, når de ikke er deltagende på et personligt plan".

For at definere en kvalificeret læseoplevelse præsenterer hun begrebet oplevelseskompetence som en forudsætning for deltagelse og som en henvisning til evnen til at indgå i kvalificerede læseoplevelser.

I en tegnet model (side 16 i projektet) illustrerer hun, hvordan æstetiske læreprocesser rummer selve oplevelsesdimensionen, der er udformet, så den tager udspring i fortolkningsprocesser i samspil med elevernes livsverdener rundt om den personlige, deltagende læsning og fire nøgleelementer læsefortryllelse, chok, viden og genkendelse.

Oplevelseskompetence i litteraturundervisningen kan og skal ikke sidestilles med elevens evne til at have en æstetisk oplevelse, da æstetiske oplevelser kan frembringes på mange forskellige måder og i mange forskellige arenaer og altså derved ikke er forbeholdt litteraturen.

Den æstetiske oplevelse og oplevelseskompetencen kan optræde i forbindelse med hinanden, præciserer Jennifer Weber.

Æstetiske læreprocesser

Æstetikken er et særligt sprog, der gør det muligt at bearbejde, fastholde og udtrykke en oplevelse. I arbejdet med fortolkning i litteraturundervisningen kan æstetikken være en metode til først direkte at fastholde og bearbejde umiddelbare fortolkninger og dernæst at udtrykke og bearbejde dem.

"Når eleverne tegner under oplæsningen, får de mulighed for gennem den førsproglige semantik at fastholde, bearbejde og udtrykke de umiddelbare tanker og billeder, der opstår undervejs, hvorefter de i dialogen med de andre elever får lejlighed til at udtrykke og bearbejde dem endnu engang. Det særlige ved tegningen som medium er, at det for de fleste i nogen grad vil være velkendt. Tegning behøver ikke at tilhøre noget elitært spektrum inden for en kunstnerisk verden, men tager udgangspunkt i det enkelte menneske", skriver hun.

En autonomistøttende undervisningsform

Motivationen er væsentlig, når man taler om elevernes oplevelse af litteratur. Læreren skal forsøge at tilrettelægge sin undervisning, så den udvikler elevernes autonome, ydre motivation, skriver hun.

Undervisningen skal designes, så den tilgodeser tre basale psykologiske behov: oplevelsen af samhørighed, kompetence og selvbestemmelse. I en autonomistøttende undervisning følger læreren i højere grad elevernes initiativ og lader i høj grad eleverne styre dialogens retning.

Tilgangen støtter deres oplevelse af den personlige litterære oplevelse og af, at fortolkninger er relevante og har en betydning.

I analysen af to litterære forløb om Vangede Billeder af Dan Turréll og Den lille Havfrue af H.C. Andersen, når Jennifer Weber frem til, at elevernes engagement i forbindelse med den litterære dialog generelt er størst, når de tager udgangspunkt i deres egne tegnede fortolkninger.

Analysen viser, at elevernes subjektive erfaringer danner grundlag for deres fremstillinger:

"I eksemplerne ser vi, at det blandt andet kan indebære hvorledes en havfrue ser ud, eller hvorledes den samme bygade kan tage sig ud på et utal at måder", skriver hun.

Hendes analyse viser, at elevernes følelser optræder som en aktiv del af læseoplevelsen og den umiddelbare fortolkning af litteraturen, "selvom den ikke nødvendigvis kommer til udtryk i den litterære dialog i klassen efterfølgende. Tværtimod viser den sig på forskellig vis i elevernes tegninger, særligt i forbindelse med fremstillingen af ansigter".

Syv didaktiske strategier

På baggrund af sine undersøgelser og forløb har Jennifer Weber udviklet syv strategier til litteraturundervisningen. Det pædagogiske omdrejningspunkt for dem er, at der tages udgangspunkt i de opdagelser og erkendelser, der opstår undervejs i selve oplevelsesprocessen.

Hun har valgt akronymet "fantasi", fordi det er det, litteraturen i høj grad udspringer af.

Akronymet bringer de æstetiske læreprocesser og den oplevelsesorienterede fremgangsmåde og strategi i fokus, "fordi fantasien fordrer både virkelyst, skabertrang og den alsidige dannelse hos eleven".

Fantasi - Syv strategier

f - Følg stierne i fortolkningerne: At udvikle elevernes hermeneutiske kompetencer.

a - Autonomistøttende undervisning: Lad eleverne lede undervisningen.

n - Nyd litteraturen: Den æstetiske dimension.

t - Tænk ud af boksen: En oplevelsesorienteret litteraturpædagogik.

a - Alternative repræsentationsformer: Lad sproget vandre mellem modaliteterne.

s - Sammenfletning af livsverdener: Lad eleverne fortolke litteraturen med sammenfletning i deres egne livsverdener.

i - Iderigdom og forestillinger: Lad eleverne lege med og udfordre deres forestillingsevner.

Læs hele projektet her:

Powered by Labrador CMS