"Jamen, dét er da, at det åbner verden! Det er hele formålet, det skal jo åbne verden! Det skal vise dem, hvor stor verden er, og hvor fantastisk verden er, og hvor forfærdelig verden er!"  - Astrid, lærer Folkeskolens dobbelte formål handler om at danne og uddanne elever med fokus på identitetsdannelse og alsidige udvikling. Men eleverne mister lysten til at læse og analysere tekster, hvis litteraturarbejdet alene fokuserer på "rigtige" svar. "Litteraturen forbliver i klasselokalet som en instrumentel læring, der aldrig rigtig internaliseres hos eleverne", skriver Signe Jørgensen. "Hvordan kan litteraturundervisning i udskolingen fremme et dynamisk mindset og udvikle self-efficacy hos elever?", spørger Signe Jørgensen i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon. At stå på tæer

Signe Jørgensen stiller i sit projekt skarpt på litteratursamtaler i to 8.- klasser og har interviewet dansklærerne om deres intentioner med undervisningen og deres oplevelser af elevers selvbillede og deltagelse i arbejdet. Hun kalder de to lærere Astrid og Birgitte, og selvom de er tilfældigt valgt, viser deres undervisning to meget forskellige tilgange til arbejdet med litteratur. I Astrids klasse arbejder eleverne med to noveller i bogen "Livet er hvad man gør det til" af Kim Fupz Aakeson fra 2003, som har et sprog, der er genkendeligt for elever i 8. klasse. Hun har valgt tekster, der er forbundet med elevernes virkelighed og kan provokere dem til at tage stilling og give dem følelsesmæssig oplevelse, som de kan tage med ud i livet. "At de forstår det, der står mellem linjerne. Jeg lægger vægt på at vælge tekster, som man har brug for en skolelærers hjælp til at forstå. De skal helst stå på tæer! De må meget gerne blive ramt følelsesmæssigt. [...] Det der er ligegyldigt, det, de ikke kan mærke, kan de ikke bruge til noget. Det lagrer sig ingen steder", siger læreren Astrid. I Birgittes klasse har eleverne arbejdet med en litterær periode, hvor hun har inddraget H.C. Andersens "Den Grimme Ælling" og "Ørneflugt" af Henrik Pontoppidan. Teksterne ligger længere fra elevernes livsverden, og de skal kæmpe lidt hårdere for at identificere sig med dem, siger Signe Jørgensen. Birgitte tager udgangspunkt i analyse modeller og har fokus på elevernes færdigheder og genrekendskab.

Risikofrit læringsrum

Astrid har fokus på at skabe et åbent, risikofrit rum med plads til alle elevers styrker og svagheder. Hun tager udgangspunkt i elevernes undren og sikrer sig, at alle elever har noget at byde ind med. Hun mener, at hun kan aktivere eleverne på en anden måde, fordi de mærker teksten. Astrid anser fejl, både elevernes og hendes egne, som væsentlige for at de kan lære noget. Hun skaber et miljø, hvor eleverne tør deltage og involvere sig personligt i undervisningen og får oplevelsen af mestring. Det udvikler deres self-efficacy, som et udtryk for elevers tro på der egen formåen og evnen til at bruge de kompetencer, der er passende i en given situation, lyder Signe Jørgensens vurdering. Birgitte opfatter derimod intelligens som en statisk, medfødt størrelse og fokuserer på entydige svar i undervisningen, mener Signe Jørgensden. Elevernes personlige oplevelser og fritidsinteresser bliver ignoreret og det medfører, at eleverne flere gange bryder ud af rammerne for at føle sig set og hørt. Eleverne er bange for at fejle, og det begrænser deres muligheder for deltagelse og deres self-efficacy. Lysten til at læse og fortolke kommer ofte til at drukne i elevernes fokusering på "det rigtige svar", siger hun og  fremhæver et eksempel fra sine observationer: -Birgitte: "Er der nogen rene hjerter i Den Grimme Ælling, Oliver"? -Oliver: "Det ved jeg sgu ikke". -Line: "Svanerne"? Birgitte ryster let på hovedet og vrænger ansigt: "Ja…Måske ja…" Lynggaard: "Ællingen". "Ja! Ællingen er et rent hjerte", siger Birgitte hurtigt. Frirum eller harpunering

"Jeg prøver hele tiden at drage paralleller til deres eget liv. De oplever skilsmisser, de oplever dødsfald, de oplever vold og druk og sex. Og de er i den grad i gang med at afprøve alting og eksperimentere", forklarer Astrid. Hun forsøger at skabe et rum, hvor eleverne selv kan sige til og fra og hvor det er naturligt for dem at fortælle om deres egne følelser og erfaringer. Eleverne hele tiden inkluderet på det personlige plan, og de er mere tilbøjelige til at fortælle om dem selv. Hver morgen tjekker eleverne ind med tallet 1, 2 eller 3 -  alt efter, om deres morgen har været god eller dårlig: det giver alle elever mulighed for at udtrykke deres følelser og behov og tager en snak, men dem, der har brug for det. De har ikke samme behov for at bryde ud af de fastsatte rammer. I Birgittes undervisning spredes uroen hver gang en elev siger noget, som ikke er undervisningsrelevant, idet elevernes behov for anerkendelse ikke opfyldes nok, mener Signe Jørgensen. Birgitte siger i interviewet, at det er vigtigt for hende at indrage eleverne personligt i undervisningen, men det lykkes ikke i praksis. Hun mener, at man skal tage højde for at nogle elever ikke bryder sig om at tale personligt om sig selv, mens andre har brug for at blive valgt ud, så de ikke sidder og sumper. Hun understreger dog, at usikre elever ikke vil bryde sig om denne form for 'harpunering'. Astrid forsøger hele tiden at provokere og udfordre sine elever til at involvere sig, mens Birgitte mener, at der skal tages højde for den enkelte elevs personlighed og grænser. Det kan være udtryk for omsorg, men det kan på den anden side vise, at læreren ikke selv engagerer sig personligt og derfor heller ikke skaber et rum, der tillader det, siger Signe Jørgensen. "De taler sig ind i to meget forskellige forståelser af lærergerningen, hvor den personlige og følelsesmæssige involvering enten fungerer som en uundværlig drivkraft eller en hensynsfuld udvælgelse", skriver hun. Konge i eget liv

Elevernes oplevelse og indlevelse i fiktive universer kan åbne for spejling og identitetsdannelse. Det er helt afgørende for deres faglige og alsidige udvikling, at deres positive selvforståelse og tro på egne evner styrkes, siger Signe Jørgensen. "Læsningen af litterære tekster påvirker børnenes syntaks, deres empati med tekstens karakterer, deres indlevelse i en simuleret verden, deres sprog til at udtrykke følelser med og deres æstetiske sensibilitet", citerer hun Johannes Fibiger. Litteraturundervisningen i udskolingen udvikler elevernes identitet, da de får mulighed for at leve sig ind i fiktive personers følelser, tanker og handlemåder. Men læreren skal involvere eleverne personligt, indrage deres oplevelser og erfaringer og være en rollemodel, som de kan spejle sig i, skriver hun i konklusionen på sit professionsbachelorprojekt og fortsætter: "Eleverne kan herved lege sig ind i fantasiens verden og tage notits af andre menneskers handlinger og konsekvenser, for derefter selv at tage stilling og vælge i deres eget liv. Dette udvikler elevernes self-efficacy og styrker det kompetente selv, som i højere grad gør dem i stand til at blive konge i eget liv". Læs hele projektet her: