Bachelorprojekt

Arbejdet med dansk grammatik er sjovt – i idrætstimerne

Idrætsfaget kan skabe en dynamik, som udvikler elevernes sociale og personlige handlekompetencer. Det kan danskfaget drage nytte af, skriver Frederik Lohff i sit bachelorprojekt om samarbejde mellem dansk og idræt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idræt et af de absolutte yndlingsfag med høj status hos mange elever i 5.b, fortæller Frederik Lohff Markussen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved Professionshøjskolen Metropol. Men det er ikke vigtigt!

Yndlingsfag - men ikke vigtigt

"Men spørger man de samme elever om hvilket fag, de lærer mest i, eller hvilke fag der er vigtigst, nævnes idræt ikke som et af de udvalgte." Og en rapport om idræt i skolen Danmarks Evalueringsinstitut kan man læse at"flere ikke-idrætslærere mener, at det er svært at have idræt med i tværfagligt samarbejde, fordi faget efter deres opfattelse udelukkende er praktisk og fysisk." 

"Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at "… alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen"in mente,kan det være svært som idrætslærer i to gange 45 minutter at gøre alverden ved det enkelte barns fysiske form."

Samarbejde idræt og dansk, hvordan?

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

"Jeg har derfor, som snarlig idrætslærer, en udfordring i at retfærdiggøre idrætsfagets mange aspekter og muligheder i forhold til skolens formål. En skole, der udgør en central og obligatorisk ramme om børns og unges personlige, faglige og sociale udvikling over en periode på ni år og har en helt afgørende betydning for unges dannelse, " skriver han og vælger derfor følgende problemformulering: "I hvilken grad kan idrætsfaget bidrage til skolens lærings- og dannelsesopgave i et tværfagligt samarbejde med danskfaget?"

I sin 4.-årspraktik var han syv uger på Søndermarksskolen i Frederiksberg Kommune, som med støtte fra Nordea-fonden har fået midler til at praktisere udeskole én dag om ugen i et år på mellemtrinnet. "Udeskoleperspektivet har givet mig nye vinkler at se på idræt som tværfaglig medspiller i undervisningen, og jeg vil derfor … også komme ind på relevante aspekter af udeskoleundervisningen i et tværfagligt øjemed,"  skriver Frederik Lohff.

Formel og funktionel tværfaglighed

Med afsæt hos Vagn Oluf Nielsen definerer han formel og funktionel tværfaglighed for at tydeliggøre hvordan idræt kan inkluderes.

Et fag indeholder overordnet set to områder: De centralefærdighedsområder (faglige metoder, fremgangsmåder, teknikker og erkendelses- og arbejdsformer) og de centralekundskabsområder (faglige kundskaber, begreber, teorier og forklaringsformer). Områderne er dynamiske størrelser som forandres med tiden, og kombinationen af forskellige fags kundskaber og færdigheder har betydning for, hvilken tværfaglighed man benytter sig af, understreger Frederik Lohff.

Formel tværfaglighed etableres ud fra en traditionel, deskriptiv faglighedsforståelse. "Undervisningen tager udgangspunkt i et fælles emne og belyses med udgangspunkt i flere fag for at undervisningens indhold kan ses i en større sammenhæng. Typisk kombineres færdigheder fra ét fag med kundskaber fra et andet. Kritikken af denne tværfaglighed ligger netop i denne kombination. Eleverne får ikke mulighed for at se sammenhængen mellem de to fag, da kundskaberne ikke kombineres. Som eksempel kan nævnes at man læser en tekst om middelalderen, og derfor mener, at man kombinerer dansk og historie."

Funktionel tværfaglighed tager udgangspunkt i et problem eller en problemstilling. "Fagene skal med hver deres kundskaber bidrage til undersøgelsesprocessen af problemstillingen. Dette kan øge forståelsen af sammenhængen mellem de forskellige fag." Idrætsfaget må altså ifølge Vagn Oluf Nielsen i tværfaglige sammenhænge bidrage med begreber, teorier og forklaringsformer frem for blot færdigheder, for at eleven skal kunne opleve reel sammenhæng mellem fagene. "Læreren må spørge sig selv, hvordan idræt kan være med til at belyse problemstillingen, så samarbejdet får en funktionel karakter."

Frederik Lohff har benyttet mig af logbog, spørgeskema og fælles evaluering. Mens han var i praktik.  I 5.b var der fire drenge og 15 piger. Han havde klassen fem lektioner om ugen i dansk og idræt sammen med en praktikmakker. "Jeg oplevede klassen som en livlig klasse, hvor alle elever gerne deltog i både det mundtlige og skriftlige arbejde i danskundervisningen. Her var eleverne vant til gruppearbejde, og det meste danskarbejde foregik i par. Idrætsundervisningen var for mange af eleverne ugens højdepunkt. Eleverne var motiverede over for nye idrætsgrene og de fleste fulde af energi. Denne energi kunne tit blive til en konkurrencementalitet, hvilket skulle give udfordringer senere hen,"  fortæller han. Undersøgelsen er foretaget over tre uger. I hver uge brugte de tre dansklektioner og to idrætslektioner.

Stjerneløb og grammatikstafet

Stjerneløb og grammatikstafet er eksempler på aktiviteter, der bruges, undersøges og evalueres. Før stjerneløbet gennemgås sætningsled og princippet i stjerneløb. "Eleverne deles herefter op i fire hold á fire. Hver gruppe skal finde stjerneløbets seks poster, der er fordelt på skolens udeareal, hvor de skal finde og analysere sætningsled og sætninger på posterne - derudover skal eleverne på hver post klare en fysisk øvelse eller idrætslig opgave med fokus på samarbejde ex en lille dans eller en menneskestatue, hvor alle bidrager til konstruktionen."

"Samarbejdet viser sig at være meget velfungerende. Bl.a. observerer jeg, at nogle elever, der ikke bidrager med så meget rent danskfagligt, er styrende i de fysiske øvelser. Eleverne er interesserede og diskuterer meget. Det gode samarbejde bekræftes også af den mundtlige evaluering."

Inden grammatikstafetten får klassen gennemgået de forskellige sætningsled. "Klassen deles op i fire hold og går ud på sportspladsen. Almindelig stafet mellem to kegler. Ved slutkeglen ligger en grammatisk opgave, der skal løses, inden man løber tilbage og sender den næste holdkammerat af sted. Samarbejdet består i at hjælpe personen, der løber stafetten, samt snakke om mulige løsninger i gruppen."

Igen er der i disse lektioner stor tilfredshed blandt eleverne, fordi det "er meget mere sjovt end at sidde på sin flade …"."Denne opgave får eleverne til at arbejde meget sammen, hvilket jeg hurtigt observerer, og som de også selv hentyder til, er det, de har lært mest af:" man lærte at arbejde mere sammen.". Dog er der ret meget enighed om, at konkurrenceelementet i stafetten betyder" … lidt for meget stress …", der ikke er optimal for læringen."

Mere bevægelse i dansk, tak

"Generelt viser min logbog, den mundtlige evaluering og spørgeskemaerne, at langt størstedelen er tilfreds med, at danskundervisning og idræt arbejder sammen, idet idræt bringer et fysisk perspektiv til den øvrige undervisning. Trods forskelligheden i svarene hos eleverne, viser der sig også et billede af, at eleverne ønsker sig mere bevægelse i danskundervisningen. Udover den store opbakning til bevægelse i undervisning, er alle elever også enige om, at gennemgangen af grammatikken på tavlen inden opgaverne er en god idé."

Nemmere at tænke på den måde

En elev skriver, at" … man får motion og man får mere nemt ved at tænke på en måde.",og det hænger "fint sammen med at Bunkefloprojektet (som beskrives i opgaven. Red.) konkluderer, at sansning og bevægelse resulterer i bedre motorik, der er en forudsætning for øget kognition. Det viste sig helt konkret i, at eleverne, der havde 45 minutters motion om dagen ud over idrætstimerne, blev dygtigere til at læse, skrive og regne end kontrolklasserne gjorde." 

Men, understreger Frederik Lohff, "man ikke glemme tavleundervisningens forarbejde. Som samtlige elever udtrykker det,"Det var nok meget godt lige at få opstartet det,er klasseværelset et godt sted at forberedes teoretisk inden gennemførelsen af praktisk anlagte aktiviteter udenfor."

"Danskfagets grammatik kobles ikke eksplicit med idrætsfagets kropslighed, hvilket anskueliggøres i vores undervisning, hvor eleverne først bruger kroppen, så løser en danskopgaver, bruger kroppen, løser en danskopgave osv. Eller som en elev skriver det:"… krudt, næste spørgsmål, krudt, næste spørgsmål, krudt osv."Mine observationer og mange af elevernes spørgeskemasvar viser dog også en anden side af mit undervisningsforløb, der kan forsvare brugen af færdighedsområder i mit tværfaglige forløb.

Udeundervisning kræver gruppearbejde

Ude foregik arbejdet udelukkende i grupper. "Som tidligere beskrevet er eleverne vant til gruppearbejde i skolens øvrige fag, det kan derfor være svært at bedømme arbejdsformens indflydelse, når eleverne umiddelbart klarer interaktionsprocesserne uden problemer,"  hedder det opsamlende. "Dog bliver min opmærksomhed vakt, når jeg læser udtalelser som disse:" indenfor kan man blive for opgivende"og"Nogle bliver mere sure og trætte af at være indenfor.Endvidere observerer jeg"et gruppearbejde, der er præget af samarbejde og autentiske samtaler".

Idrætsfaget giver en åbenlys mulighed for at flytte danskundervisningen uden for. "Udeundervisningen fordrer et gruppearbejde i uformelle læringsarenaer. Disse arenaer tilbyder helt andre fysiske rammer for kommunikation og samarbejde, hvilket ændrer præmisserne for elevernes læring.  De sidder ikke længere i klasseværelset og snakker om verdenen, men kommunikerer, mens de agerer i den.  De fysiske udfordringer og idrætslige opgaver, der fx bliver stillet i stjerneløbet, resulterer i, at eleverne må diskutere og forhandle for at komme frem til fælles løsninger - løsninger, der i nogle gruppers tilfælde benytter sig af uderummets materialer. Hermed bidrager de idrætslige opgaver, som fx den synkrone dans eller menneskekonstruktionen, til en autenticitet i samarbejdet.

Trivsel og autenticitet

Autenticiteten med sine åbne løsninger, hvor alle kan bidrage i løsningsprocessen, står i modsætning til de grammatiske opgaver, der er præget af rigtige og forkerte svar. Det er måske denne åbne og autentiske afveksling, eleverne savner i gruppearbejdet, når de siger, at de" … bliver mere sure og trætte af at være indenfor","skriver Frederik Lohff, som henviser til en undersøgelsen på Rødkilde Skole fra 2000-2003, hvor man konkluderede, at udemiljøet er et markant mere positivt opholdssted med hensyn til trivsel og sociale relationer sammenlignet med klasseværelset.

Idrætten kan ikke blot bidrage til læringsprocessen. "Jeg har gennem mine observationer og spørgeskemaer fået øjnene op for, at idrætsfaget bringer affektive faktorer ind i et gruppearbejde. Hermed skabes en dynamik i samarbejdet, der udvikler elevernes sociale og personlige handlekompetencer. En dynamik som danskfaget med fordele kan drage nytte af. Med hjælp fra læreren kan eleverne opleve en sammenhæng mellem idrættens gruppedynamik og danskfagets argumentation og stillingtagen. Funktionaliteten i tværfagligheden kan altså i et dannelsesmæssigt perspektiv være med til at fremme den "alsidige udvikling" hos den enkelte elev," skriver Frederik Lohff Markussen blandt andet i sin konklusion.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes via linket til højre: "Idræt og tværfaglighed"

 

 

Powered by Labrador CMS