"Helt basale tegn på, at vi lykkes med undervisningen, er efter vores målestok, hvis eleverne har et stabilt fremmøde, spiser og er udhvilede", siger inklusionskoordinator Caroline Højer Karby.

Skole har fundet en vej til at skabe plads til diagnoseelever i de ældste klasser

Horsens Byskole har en særlig udskolingsklasse for elever med diagnoser, som har gået i almene klasser og været angste for at gå i skole. Målet er delvis eller fuld inklusion i såkaldte søsterklasser, og at eleverne får afgangsprøve i et eller flere fag.

Publiceret

LINK-klassen

  • LINK står for Læring, Inklusion, Nest-inspiration ogKompetencer. Tanken er, at skolen tilpasser rammerne tileleverne.
  • Det treårige pilotprojekt begyndte i august 2018 og er etsamarbejde mellem Horsens Byskole, Tværgående Enhed for Læringm.fl.
  • Lærere og pædagoger får tæt sparring af Tværgående Enhed forLæring og af videnscentre.
  • Eleverne har flere diagnoser inden for udviklings- ogautismespektrum-forstyrrelser.
  • Undervisningen er bygget op om et tværfagligt samarbejde mellemlærere og pædagoger, og der er altid en eller flere lærere og enpædagog tilstede i klassen.
  • Der er stort fokus på den fysiske indretning afklasseværelset.
  • Projektet evalueres løbende.

Mål:

  • Delvis eller fuld inklusion i søsterklassen eller på hold, foreksempel valgfag.
  • 9. klasses afgangsprøve i et eller flere fag.
  • Personlig mestring.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Marie Sejerup var bekymret for sin søn Rasmus, da han skulle begynde i en udskolingsklasse på Horsens Byskole i august 2018. Men bekymringerne forsvandt, da han blev tilbudt en plads i skolens nye LINK-klasse, som er for elever med forskellige diagnoser. LINK står for Læring, Inklusion, Nest-inspiration og Kompetencer.

"Før var Rasmus i konflikt med alt og alle og kunne ikke tage imod krav. At han samtidig er teenager, så det brager, gjorde det ekstra svært. Men efter at han er begyndt i og kan spejle sig med jævnaldrende, er han blevet meget mere tryg, og den generelle trivsel hjælper betydeligt på hans indlæring", fortæller Marie Sejerup.

Skolen prøver sig frem med rammer og pædagogik

Skolen prøver sig frem med rammer og pædagogik

Rasmus kan nu tilbringe syv timer i skolen mod før fire eller nogle gange kun to timer. Forskellen kan tilskrives et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og skolens ledelse om LINK-klassen, som placerer sig midt i mellem et alment tilbud og et specialskoletilbud.

Klassen favner et bredt spekter af elever lige fra fagligt svage til højt begavede. De fleste har en diagnose inden for autismespektret, og på den baggrund har de haft mistrivsel i en normalklasse og været angste og kede af at gå i skole.

"Vi oprettede LINK-klassen, da eleverne skulle i udskolingen, fordi vi tænkte, at det ikke ville gå at lade dem fortsætte i en almenklasse. Vi overvejede, om de skulle i specialklasse, men vi ville se, om vi kunne skabe et rum for deres læring og trivsel, hvor de samtidig kan spejle sig i almenmiljøet og i skolens andre teenageelever", fortæller viceskoleleder Katja Krath Andersen.

Der går ti elever i LINK-klassen. Otte er fra 8. klassetrin, og to går i 7. klasse. De gik alle på Horsens Byskole i forvejen og har i perioder været taget ud af deres almenklasse for at blive undervist på mindre hold.

"I LINK-klassen prøver vi os frem med rammer og pædagogik. Vi var ikke sikre på, at vi ville lykkes, men det går ret godt. Alle elever bestod terminsprøven før jul, og nogle klarede sig så godt, at de langt mere end bestod", siger Katja Krath Andersen.

Søsterklasser har plads til at tage imod eleverne

Søsterklasser har plads til at tage imod eleverne

Der er knyttet to almene klasser til LINK-klassen, en for de to elever i 7. klasse og en til de otte elever på 8. årgang. Det er målet i videst muligt omfang at integrere eleverne i søsterklasserne.

"Nogle er inkluderet i få timer og andre i mange timer. Der er også nogle, som er inkluderet i valgfag", fortæller Katja Krath Andersen.

Nogle lærere underviser både i LINK-klassen og i søsterklasserne. Derudover har skolen indrettet sig, så der kan følge resurser med over i søsterklassen, hvis for eksempel tre elever fra LINK-klassen skal være med i dansk.

"Vi sender en lærer eller pædagog med, hvis der er behov for to voksne i dansk i søsterklassen. Det kan der også være behov for i en overgangsperiode, hvis det blot er én elev, som skal inkluderes i et fag", siger viceskolelederen.

Søsterklasserne har færre elever end normalt, så der netop er plads til de elever fra LINK-klassen, som er klar til at følge undervisningen i en almen klasse.

Det vigtigste er kvaliteten i både faglige og sociale relationer

Det vigtigste er kvaliteten i både faglige og sociale relationer

Selv om en elev tilbringer flere og flere undervisningstimer i søsterklassen, er antallet af timer ikke nødvendigvis udtryk for succes. Det vigtigste er kvaliteten i såvel de faglige som sociale relationer, fortæller Caroline Højer Karby, der er lærer og inklusionskoordinator på Horsens Byskole.

"Første skridt for eleverne er, at de overhovedet tør forlade deres kendte gruppe i LINK-klassen og gå ind i et andet klasseværelse. Det næste er, at de laver opgaver, som bliver stillet af andre lærere end dem, de er vant til".

Lærerne opsætter altid mål for eleverne ud fra nøje udvalgte og individuelle behov og sætter aldrig mål eller krav, de ikke kan mestre.

"Helt basale tegn på, at vi lykkes med undervisningen, er efter vores målestok, hvis eleverne har et stabilt fremmøde, spiser og er udhvilede. Nogle vil måske kalde det bitte små forandringer, men for os er det altafgørende forudsætninger for, at der skabes en udvikling og dermed et fundament for læring", siger Caroline Højer Karby.

Nødvendigt at samarbejde tæt med forældrene

Nødvendigt at samarbejde tæt med forældrene

Et godt samarbejde med forældrene er altafgørende for at nå resultater med eleverne, understreger Caroline Højer Karby.

"Et tæt forældresamarbejde sikrer, at jeg får masser af viden om deres børn. Det bruger jeg til at skabe en forståelsesramme for, hvordan jeg får dem til at lære noget. Vi er med andre ord på udkig efter mønstre, og derfor er det også vigtigt at sikre dokumentation - ikke mindst i forbindelse med konflikter, hvor vi nøje beskriver, hvad der er gået forud for konflikten, selve konflikten, og hvilke redskaber eleven selv mener, der kan bruges for at undgå konflikter", siger inklusionskoordinatoren.

Ifølge Claus Grønlund, der er chef for Tværgående Enhed for Læring i Horsens Kommune, er der store forventninger til tilbuddet i udskolingen, der indtil videre kører som pilotprojekt:

"Med LINK-klassen har Horsens Byskole ønsket at etablere en ramme for de elever, som ellers ville være i stor risiko for at blive dømt ude. Vi tror på, at vi kan skabe en plads i uddannelsessystemet til dem ved at fokusere intensivt på såvel at imødekomme deres særlige behov som at fastholde tilknytningen til søsterklassen", siger han.

Powered by Labrador CMS