Bachelorprojekt

Eleven med diagnosen autismespektrumforstyrrelse kom pludseligt ud af sit bur:
Eleven med diagnosen autismespektrumforstyrrelse kom pludseligt ud af sit bur: "Den dreng, som normalt bare sad og kiggede ud i luften, var som tryllebundet af linsen i fiskens øje og af rådyrets pels", fortæller Ida Maria Damsø.

Bachelor: Da eleven kom ud af sit bur

BLEV TILDELT ANDENPRISEN 2018 Når udeskole forberedes grundigt sammen med eleverne, og der aftales en ’nødudgang’, giver det nye, gode muligheder for elever med diagnosen autismespektrumforstyrrelse, siger Ida Maria Damsø i sit bachelorprojekt

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk  præsenterer og offentliggør de bedstebachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiskediplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, HansReitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hendes bachelorprojekt skulle have handlet om udeskole og dens betydning for elevernes motivation. Men der kom en elev i vejen!

I Ida Maria Damsø Christiansens 4.-årspraktik på læreruddannelsen i Aalborg observerede hun til projektet, og der mødte hun en elev med en autismespektrumforstyrrelse.

"I klasselokalet sad han allerbagerst gemt bag en skillevæg, isoleret fra resten af klassen. De opgaver, vi gav ham, blev ikke lavet. Sommetider blev de endda revet i stumper og stykker i ren frustration efterfulgt af forklaringen: 'Det giver simpelthen ikke mening for mig at lave det her, hvorfor skal jeg lave det?'", skriver hun.

"Autismespektrumforstyrrelse dækker over et kontinuum af medfødte udviklingsforstyrrelser af forskellig grad. Denne udviklingsforstyrrelse er biologisk betinget og skyldes afvigelser i hjernens udvikling. Autisme er dermed ikke et resultat af utilstrækkelig opdragelse eller psykose som ellers tidligere har været opfattelsen. Disse afvigelser i udviklingen resulterer for alle diagnoser indenfor spektret i forstyrrelser af barnets evner til socialt samspil, deres kommunikationsevne og forestillingsevne. Det er forstyrrelser, som kan gøre både skole og hverdagen stressende og udfordrende, for eleverne med denne diagnose".

Det kan da umuligt være formålet

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Det kan da umuligt være formålet

Den observerede elev sad størstedelen af tiden helt stille og passede sig selv, fortæller Ida Marie Damsø. "Det var meget frustrerende, ikke fordi han på nogen måder skabte problemer i klassen, tværtimod, men fordi det skar mig i mit lærerhjerte, at der sidder en dreng dernede bagerst i klassen, som bruger det meste af sin skoledag på at kigge ud i luften. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: 'Det her kan da umuligt være målet, bare fordi man har en autismespektrumforstyrrelse'", husker hun.

Og folkeskolelovens formålsparagraf siger da også klart, at det ikke er sådan, en elev skal opleve sin skoletid, siger Ida Maria Damsø.

"Tilegnelse af kundskaber og færdigheder, lyst til at lære mere, alsidig udvikling, oplevelse, fordybelse og virkelyst, tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle er ikke ligefrem det, jeg oplever, skolen faciliterer i en situation som denne", skriver hun.

Eksemplet er desværre ikke enestående: "Mindst 1 procent af Danmarks børn og unge er diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse. Udadtil ligner de deres klassekammerater, men har nogle helt andre udfordringer og behov end deres jævnaldrende.  En tredjedel af disse elever har skolevægring og kommer ikke i skole i flere dage, uger, måneder eller år ad gangen, og det er ikke kun den virkelighed, man skal forholde sig til som lærer indenfor specialområdet. Siden inklusionsloven kom i 2012, er arbejdet med autister ikke længere forbeholdt lærere i specialklasser og på specialskoler. Målet med denne lov er, at 98 procent af alle børn i skolealderen skal modtage undervisning i den almindelige folkeskole. Det svarer til, at 10.000 børn som førhen blev visiteret til en specialskole i dag, går i en almindelig folkeskoleklasse". Spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe en god skolegang for elever med autismespektrumforstyrrelse, er derfor relevant for alle lærere, siger Ida Maria Damsø.

Han kom ud af buret

Han kom ud af buret

Men hvordan kommer udeskolen ind i billedet, spørger hun.

"Efter de første to ugers praktik inddrog vi som en del af mit oprindelige projekt udeskole-princippet i undervisningen og flyttede flere gange undervisningen uden for klasselokalet. Vi dissekerede fisk, parterede dem og lavede dem til fiskefrikadeller over bål. Vi fik en jæger ud og 'brække' et rådyr, kiggede på dyrets organer og anatomi og stegte kødet over bål".

Og så skete der noget. Eleven med diagnosen autismespektrumforstyrrelse kom pludseligt ud af sit "bur", fortæller Ida Maria Damsø: "Den dreng, som normalt bare sad og kiggede ud i luften, var som forvandlet. Han var som tryllebundet af linsen i fiskens øje og af  rådyrets pels". Det satte tankerne i gang: Kan inddragelsen af udeskole også bidrage positivt til undervisningen af elever med autismespektrumforstyrrelse?

Ingen rapporter, men mange erfaringer

Ingen rapporter, men mange erfaringer

Men det er meget begrænset, hvad der er publiceret om udeskolepraksis for børn med autisme, og meget af den viden og erfaring, der er om emnet, skal man finde rundt om i landet hos lærere og pædagoger, som arbejder med det i deres daglige praksis. Derfor skiftede Ida Maria Damsø fokus for sit bachelorprojekt, så problemformuleringen nu blev: Hvordan kan inddragelsen af udeskole bidrage til undervisningen af elever med autismespektrumforstyrrelse, og hvad bør man som lærer være opmærksom på, når man tager disse elever med udenfor det traditionelle klasserum?

Ida Maia Damsø interviewede derfor en række lærere og pædagoger, der har solide erfaringer med elever med autismespektrumforstyrrelse og udeskole-aktiviteter:

Anton Thøger Larsen, nypensioneret folkeskolelærer og naturvejleder, der har arbejdet som lærer på Kollegievejens Skole i Aalborg, som er en skole for elever med autisme. Desuden har han arbejdet som naturvejleder på Egholm, gennem skoletjenesten i Aalborg.

Niels Borring, lærer på Rævebakkeskolen i Nyborg, en specialskole for elever med generelle og vidtgående indlæringsvanskeligheder.

Michael Wölck, lærer på Firkløverskolen i Randers og uddannet udeskolevejleder. En folkeskole for elever med autismespektrumforstyrrelse, ADHD og lignende udviklingsforstyrrelser.

Thomas Rogild, pædagog på Krabbeshus Heldagsskole i Skive; en specialskole for elever med autismespektrumforstyrrelse.

Fagpersonernes fortællinger blev suppleret med et interview med en erfaringsekspert, nemlig eleven Rasmus fra 7. klasse på Rævebakkeskolen i Nyborg; en specialskole for elever med generelle og vidtgående   indlæringsvanskeligheder. Rasmus er diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse og er for nylig flyttet over til specialskolen fra en almindelig folkeskole, hvor han trivedes dårligt.

Forberedelse og nødudgang

Forberedelse og nødudgang

På grund af de psykologiske og kognitive forstyrrelser har elever med autismespektrumforstyrrelse et større behov for struktur og forudsigelighed end andre elever. Når undervisningen flyttes uden for klasselokalet, er det derfor en forudsætning for en god oplevelse, at den forberedes grundigt, så eleverne oplever forudsigelighed.

Det er oplagt, at forberedelsen skal foregå i udeskolens første inde-del, og den kan helt konkret bestå i at vise eleverne billeder af stedet, transportmidlerne og de eksterne undervisere. Nye elementer, der skal brugers, fx et par waders, skal eleverne også stifte bekendtskab med inden selve turen uden for skolen, siger Ida Maria Damsø.

"Derudover kan en øget tryghed skabes ved at indtænke en nødudgang, så eleverne på forhånd ved at de har en mulighed for at slippe væk fra situationer, hvor presset bliver for stort". Hvis der er elever, som af den ene eller anden grund ikke kan overskue turen den pågældende dag, skal de vide, hvordan de kan slippe ud af en utryg og angstfremkaldende oplevelse. Bilen kan være en sådan nødudgang. "Det ved vi af erfaring giver tryghed hos de elever, som er meget udfordret ved at komme steder hen, de ikke har besøgt før", fortæller Thomas Rogild.

Det er det hele værd

Det er det hele værd

Brug af udeskole-aktiviteter i undervisning af elever med autismespektrumforstyrrelse kræver højere normering og øget forberedelse, understreger Ida Maria Damsø. Det vil af nogle opfattes som en begrænsning for at praktisere udeskole med netop disse elever. Men spørger man nogle af dem, der allerede praktiserer udeskole, er det det hele værd, siger hun. "Et af argumenterne er, at når undervisningen flyttes ud i naturen, forsvinder elevernes behov for afskærmning. Et behov der opstår som et resultat af et overbelastet sanseapparat, der forhindrer eleverne i at rette opmærksomheden mod væsentlige inputs. Naturens rum påvirker elevernes sanser på en anden måde og virker beroligende på dem".

Et andet argument for at inddrage udeskole er, at den kan bidrage med meningsfuldhed i undervisningen, siger Ida Maria Damsø.

Elever med autismespektrumforstyrrelse har i traditionel undervisning ofte svært ved at finde mening med aktiviteterne, og det resulterer ofte i, at eleverne belønnes for deres indsats. Deres arbejde drives dermed af ydre motivation. "Når undervisningen derimod gennem udeskolekonceptet tilføjes en erfaringsbaseret dimension, vil eleverne opleve en naturlig mening med undervisningen. Ikke kun når undervisningen foregår uden for klasselokalet, men i hele læreprocessen". Det betyder, at elever, som normalt sidder afskærmet fra den almindelige undervisning, ender som aktive deltagere, siger hun.

"Tredje og sidste argument for at inddrage udeskole i undervisningen af elever med autismespektrumforstyrrelse er, at undervisningen udenfor klasselokalet bidrager til elevernes dannelsesproces", siger Ida Maria Damsø Christiansen i sin projektkonklusion. "Det gør den ved at udfordre dem til at håndtere nye oplevelser og forandringer og derved give eleverne en tillid til egne muligheder for at handle. Denne tillid giver eleverne modet på at tage initiativ i eget liv og gøre op med en ofte tillært hjælpeløshed. Udeskolen bidrager generelt til en opnåelse af nogle af de forpligtigelser, undervisningen er underlagt i folkeskoleloven".

Powered by Labrador CMS