40 procent af lærerne mener, at udbyttet af læringsplatformene ikke står mål med den tid, de kræver. Det konkluderes i en ny undersøgelse foretaget af Styrelsen for IT og læring.
40 procent af lærerne mener, at udbyttet af læringsplatformene ikke står mål med den tid, de kræver. Det konkluderes i en ny undersøgelse foretaget af Styrelsen for IT og læring.

Fire ud af ti lærere i undersøgelse: Læringsplatforme er ikke tiden værd

Både lærings- og kommunikationsplatforme får hug af lærerne i ny undersøgelse. Fire ud af ti lærere mener nemlig, at læringsplatformene kræver for meget tid i forhold til udbyttet. Samtidig mener fire ud af ti lærere, at kommunikationsplatforme som Aula har gjort forældrekommunikationen sværere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

40 procent af lærerne i undersøgelsen mener ikke, at de læringsplatforme, de har til rådighed, øger kvaliteten i undervisningen set i lyset af den tid, det kræver at bruge dem i undervsiningen.

De konkluderes i en ny undersøgelse foretaget af Styrelsen for IT og Læring, efter det i 2019 blev vedtaget af Folketinget, at regeringen skulle afdække den digitale del af skolen.

Undersøgelsen afdækker desuden, at læringsplatformene særligt bruges i forbindelse med forberedelse og planlægning af undervisningen - hvilket der også ifølge undersøgelsen typisk stilles krav om.

Undersøgelsen viser dog også, at en del lærere er blevet mere fortrolige med digitale redskaber i forbindelse med nødundervisning. Omvendt har 48 procent af lærerne opdaget pædagogiske begrænsninger ved brug af de digitale ressourcer under nødundervisningen.

Også kommunikationsplatforme for skud

Fire ud af ti lærere mener desuden, at Aula har gjort kommunikationen med forældre sværere. Hele 39 procent af lærerne oplever nemlig, at forældrekommunikationen halter på de digitale kommunikationsplatforme.

Flere lærere i undersøgelsen svarer således, at arbejdsopgaverne er blevet sværere med Aula. Samme oplevelse hører Regitze Flannov fra lærere over hele landet. 

"Det er helt uacceptabelt, at der ikke er fundet gode løsninger på det endnu. Det er den samme og meget markante tilbagemelding fra faglige foreninger og medlmmer over hele landet, vi hører. Aula har mange børnesygdomme, som ikke er løst. Man skal ind alt for mange steder. Det er alt for ufleksibelt til brug i en almindelig lærerhverdag. Vi er i dialog med Aula i forhold til de her problemstillinger, men det er ikke løst endnu", siger hun. 

Størstedelen af lærerne svarer i undersøgelsen, at Aula hverken har gjort opgaverne sværere eller lettere. 

Undersøgelsens resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget mellem den 3. november og 7. december 2020 blandt 520 lærere i 1.-9. klasse. Og selvom lærernes oplevelse af en digital hverdag har været omdrejningspunkt for undersøgelsen, er også skoleledere og skolechefer inddraget i undersøgelsen.

Læs mere

Kortlægning blandt lærerne i folkeskolen om den digitalehverdag

Powered by Labrador CMS