"Det er besynderligt, at man har udpeget os til lockouten, når kun seks ud af 45 undervisere er på overenskomst", siger Phillippa Steen fra Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense.
Lockout gør det svært for patienter med blodprop i hjernen at genvinde talen
En blødning eller en blodprop i hjernen går ofte ud over evnen til at tale. Derfor sætter man ind med udredning og taleundervisning allerede under indlæggelsen. Men også overenskomstansatte logopæder er lockoutet, og det har alvorlige konsekvenser for patienterne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Seks af de 45 undervisere på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Odense er ansat på læreroverenskomst, mens de øvrige er konsulenter. De seks lærere er omfattet af den igangværende lockout, som også regionerne er en del af.
Lockout griber markant ind i døve og hørehæmmedes hverdag
To af dem arbejder med afasiramte i centrets taleafdeling. Patienterne har tabt evnen til at tale efter en blodprop eller en hjerneblødning. Normalt bliver de udredt på sygehuset, og man begynder også at undervise dem under indlæggelsen, men det går en række patienter glip af på grund af lockouten.
"Ved at udelukke logopædisk bistand rammer man den på alle måder mest sårbare gruppe af borgere. Apopleksipatienterne bliver ikke udredt logopædisk, og de pårørende bliver ikke kontaktet af en logopæd og orienteret om afasi og de afledte sproglige kommunikative skader. De pårørende og det tværfaglige sygehuspersonale bliver heller ikke vejledt i hensigtsmæssig kommunikation med den afasiramte", siger Bodil Wils.
Hun er en af de to lockoutramte logopæder på centret i Odense. Hun og hendes kollega udgør en fjerdedel af de logopæder, der underviser afasiramte.
Uden undervisning klapper afasiramte måske i
Også logopædernes tværfaglige samarbejde med plejepersonale, terapeuter og læger er ikke eksisterende under lockouten.
"Det afføder alvorlige konsekvenser for den afasiramte og de pårørende. Det kan betyde markant forringet livskvalitet og kan skade evnen til at kommunikere på kort sigt. Hvis konflikten fortsætter, kan de helt miste lysten til at kommunikere. Når omgivelserne ikke forstår dig, prøve du først at blive ved med at udtrykke dig, men hvis du stadig ikke bliver forstået, bliver du vred og irriteret, og til sidst klapper du i", siger Bodil Wils.
Det gavner at yde en tidlig indsats
Helt lavpraktisk kan blyanter og papir være et godt hjælpemiddel, men det tænker de pårørende ikke nødvendigvis over. Også billedtavler kan hjælpe afasiramte med at kommunikere, ligesom der findes mere tekniske hjælpemidler.
"Der er evidens for, at det gavner at yde en tidlig indsats, men den misser mange afasiramte nu", siger Bodil Wils.
Der foregår hverken logopædisk undervisning eller træning under indlæggelsen eller efter udskrivelsen. Imens vokser ventelisterne til undervisning på centret.
"De, der kan profitere af taleundervisning, skal have det, så der bliver nok at lave, når vi kommer tilbage. Jeg kan slet ikke overskue at tænke på det", siger Bodil Wils.
Besynderligt, at centret er udtaget til lockout
Regionerne har selv udpeget, hvilke institutioner der skulle være omfattet af lockouten. Bodil Wils undrer sig over, at hendes arbejdsplads er blevet valgt ud.
"Vi tæller ikke i undervisnings- og forberedelsestid, men løser opgaverne. Vi arbejder slet ikke som lærerne i folkeskolen", siger hun.
Heller ikke tillidsrepræsentant Phillippa Steen forstår baggrund for lockouten.
"Kun seks af ud centrets 45 undervisere er ansat som lærere. Det i sig selv gør, at det er besynderligt, at man har udpeget os. Desuden har vi for længst lavet en lokal arbejdstidsaftale, hvor de læreransatte nærmest arbejder på konsulentvilkår. Det er svært at se, hvad meningen er. Imens rammes de uheldige borgere", siger Phillippa Steen.
Også andre svage grupper rammes af lockouten
Der er også lockoutet undervisere inden for henholdsvis syn, hørelse og mobilitet, så også disse afdelinger arbejder på nedsat kraft. Det går blandt andre ud over børn med svære funktionsnedsættelser, som har meget svært ved at kommunikere og derfor har brug for undervisning i talemaskine, auditiv scanning og andre kommunikationsmetoder. Samtidig har de voksne omkring børnene brug for rådgivning og vejledning.
"Lockouten rammer også blinde og svagtseende, både blindfødte og folk der pludselig mister synet på grund af uheld eller sygdom, og som har brug for hjælpemidler og undervisning for at kunne udføre mange af de daglige gøremål, vi andre tager som en selvfølge", siger Philippa Steen, der selv er synskonsulent.