" I de 13 år, jeg har været ansat, har jeg aldrig oplevet så markant en ændring som denne lockout. Derfor er jeg bekymret for både børn, unge og voksne", siger Line Rishøj fra Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg.

Lockout griber markant ind i døve og hørehæmmedes hverdag

Danske Regioner har lockoutet 50 lærere på specialskoler for børn og voksne. 16 af dem kommer fra Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg. Her går både børn, unge og voksne glip af undervisning, og det har det svært ved at forstå, siger tillidsrepræsentant.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske Regioner har ligesom KL og staten lockoutet lærere. I modsætning til de to andre har Danske Regioner ikke undtaget institutioner fra lockouten, men udpeget hvem der skal være omfattet. En af dem er Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, der både underviser børn, unge og voksne.

Professor: Børn med særlige behov lider ekstra under lockputen

Centret er delt op i en afdeling for henholdsvis døvblindhed og høretab. I begge afdelinger er otte lærere lockoutet, altså 16 i alt. Tillidsrepræsentant Line Rishøj er lærer for børn i afdelingen for høretab. Her er der to tjenestemænd. Den ene er talehørepædagog og underviser børn enkeltvis, mens den anden underviser på de tre ældste klassetrin.

"Al anden undervisning i afdelingen er aflyst. Pædagogerne og pædagogmedhjælperne fører tilsyn med børnene, men i denne uge har man været nødt til at bede nogle af forældrene holde deres børn hjemme for at få det til at hænge sammen", fortæller Line Rishøj,

Første gang en konflikt går ud over svage og sårbare

På centrets STU-afdeling er der én lærer, som underviser, resten af undervisningen er aflyst. Også hos de voksne kniber det med lærere til både kompenserende og vidtgående specialundervisning.

Brugene har svært ved at få en forklaring på lockouten

Eleverne i børneskolen bor hjemme, og da en stor del tillige har opmærksomhedsforstyrrelser af forskellige art, er det svært for dem at håndtere ændringer i undervisningen. Derfor slider lockouten hårdt på dem.

"Lockouten er ikke livstruende, men den griber voldsomt ind i børnenes dagligdag. De er afhængige af tegnsprog, men de fleste har hørende forældre og søskende, som ikke har den sprogkode, der skal til for at forklare, hvorfor vi lærere er lockoutet. Og vi, der kunne forklare det, må ikke komme på skolen, så det bider sig selv i halen", siger Line Rishøj.

Ekspert: De autiske elever risikerer at skulle starte forfra

Også de voksne brugere er påvirket.

"Der er lige en af vores brugere, som er død, og de andre har brug for en forklaring på, hvad der er sket. Mange bor i egne hjem og er vant til at gå til lærerne for at få hjælp med private ting. Mine kolleger modtager mange sms'er, fordi de er ikke i stand til at hjælpe brugerne på grund af lockouten", siger Line Rishøj.

Lockouen går mindst ud over de døvblinde børn, vurderer hun.

"De bor i vores botilbud og er blandt kendte pædagoger, så de mærker ikke det samme brud. Men det er socialpædagogisk arbejde og ikke undervisning".

Det vil tage tid at vende tilbage til normale tilstande

Der venter lærerne et stort arbejde med at overbevise brugerne om, at der igen er almene tilstande, når lockouten slutter.

"Vi ved, hvor meget de spørger ind til, når en lærer er sygemeldt eller på kursus. De spørger igen og igen, fordi de har brug for at få gentaget forklaringen mange gange. I de 13 år, jeg har været ansat, har jeg aldrig oplevet så markant en ændring som denne lockout. Derfor er jeg bekymret for både børn, unge og voksne", siger Line Rishøj.

24 elever fra specialklasser er omfattet af et nødbedskab

Der vil gå et stykke tid, inden der kommer så meget ro på, at lærerne kan begynde at lære dem noget fagligt, forudser hun.

"Vi lærere har aftalt, at vi skal mødes i næste uge for at aftale, hvad vi skal sige til brugerne, så vi møder dem med en fælles indgangsvinkel. De har ikke brug for forskellige forklaringer om konflikten", siger Line Rishøj, der også vil invitere tjenestemænd, pædagoger og medhjælpere med.

Mødet finder sted, selv om lærerne er lockoutet.

"Vi gør det også for vores egen skyld. Vores elever kan ikke håndtere, at de først får en forklaring tre dage efter, at vi er kommet tilbage. Vi er lærere, også under en lockout", siger Line Rishøj.

Tilbud om gratis tegnsprogsundervisning

Ligesom deres kolleger rundt om i landet er lærerne fra Center for Døvblindhed og Høretab synlige i gadebilledet. Men af hensyn til eleverne står de ikke uden for centret for at vise omverdenen, at de gerne vil undervise, men ikke må for Danske Regioner.

"Eleverne ville ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke kom ind til dem. I stedet er vi synlige andre steder. Onsdag morgen var vi med i en menneskekæde langs en af indfaldsvejene til Aalborg for at ønske bilisterne en god arbejdsdag, og vi er med til alle andre fælles arrangementer i byen", siger Line Rishøj.

De lockoutede speciallærere har også tilbudt gratis tegnsprogsundervisning på Nytorv i Aalborg, hvor folk blandt andet kunne lære at sige lockout.

"Tegnet for strejke er en tommelfinger, der vender nedad. Når man skal sige lockout, fører man samtidig hånden ud i luften, som om man smider noget væk. Det gør man med begge hænder samtidig", fortæller Line Rishøj, der har lært tegnet af en kollega, som har tegnsprog som sit modersmål.

Konsulentansatte DLF-medlemmer er undtaget lockouten

Ud over de lockoutede lærere beskæftiger Center for Døvblindhed og Høretab en række DLF-medlemmer, der er ansat som konsulenter. Nogle rejser ud i landet og vejleder om døve og hørehæmmede børn, mens andre udvikler kurser, materialer og høreapparater. Netop konsulenter har Danske Regioner undtaget fra lockouten.