Debat

Fremtidens læreruddannelse skal være mere hands-on

Der skal mere og bedre praktik og praksissamarbejde med folkeskolen ind i læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har nu for alvor sat gang i et udviklingsarbejde om at gøre en god læreruddannelse bedre. Der er en række udfordringer, der skal tages hånd om, for at fremtidens læreruddannelsen kan tiltrække og uddanne flere dygtige og engagerede studerende til fremtidens folkeskole. 

Samtidigt er der særligt behov for nytænkning og udvikling af konkrete løsningsmodeller i forhold til at skabe en bedre og tættere sammenhæng mellem læreruddannelsen og folkeskolens praksis. Der er behov for mere "hands-on" i læreruddannelsen, hvor de lærerstuderende klædes bedre på med praktiske færdigheder og kompetencer til samarbejdet med elever, forældre og kolleger. Til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen. Og det er både læreruddannelsens og kommunernes ansvar.

Der skal mere og bedre praktik og praksissamarbejde med folkeskolen ind i læreruddannelsen. Længerevarende praktikforløb og praksissamarbejder, der er tæt integreret med undervisningen, spiller en helt central rolle i forhold til at forberede de studerende på lærergerningen, styrke deres professionelle autoritet og praksiskompetencer samt sikre gode overgange til lærerlivet efter endt uddannelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det kræver efteruddannelse af praktiklærerne i skolen, da forudsætningen for kvaliteten i praktikken er kompetent vejledning og feedback. Det kræver efteruddannelse af underviserne på læreruddannelsen, så de bliver endnu bedre i stand til at inddrage praksis og samarbejde med lærerne i folkeskolen om uddannelsesopgaven. Desuden kræver det, at der skabes nogle gode rammer for tætte og gensidigt forpligtende partnerskabsaftaler imellem læreruddannelsen, kommunerne og folkeskolerne.

Og endeligt kræver det en generel ressourcetilførsel til en læreruddannelse, der gennem en årrække er blevet udsultet af omprioriteringsbidraget. Der er behov for, at Christiansborg investerer i en bedre læreruddannelse, hvor de studerende får flere undervisningstimer, mere vejledning og hyppigere feedback og hvor der er mere tid til dialog og samarbejde mellem lærere i folkeskolen og undervisere på læreruddannelsen.

Jeg håber på et godt og konstruktivt udviklingsarbejde involverende alle de centrale interessenter på området: Professionshøjskolernes Læreruddannelse, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og, ikke mindst, Lærerstuderendes Landskreds – på vegne af en bedre læreruddannelse og elevernes læring, trivsel og dannelse.

Powered by Labrador CMS