Det skriger til himlen, at regeringen vil dispensere for uddannelseskravet, mener lærerformand Anders Bondo Christensen

Nyt lovforslag bryder lærernes undervisnings-monopol

Regeringen vil have pædagoger, gymnasielærere, erhvervsskolelærere og andre faggrupper, der ikke har en læreruddannelse, til at undervise i folkeskolen. Vanvid, siger DLF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis forslaget til "Lov om frikommuner" bliver vedtaget, kan pædagoger, gymnasielærere, erhvervsskolelærere og andre uden en folkeskolelæreruddannelse fra næste skoleår undervise i folkeskolen i ni kommuner, de såkaldte frikommuner. Regeringen fremsætter lovforslaget i næste uge.

"Det virker helt vanvittigt, hvis man skulle vedtage sådan en lov, når regeringen har som en målsætning, at lærerne skal have linjefagskompetence for at undervise i de fag, de underviser i. Hvilket vi i øvrigt synes er fuldstændig rigtigt set og fornuftigt", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

"Men så vil man altså parallelt med det vedtage en lov om, at nogen, der end ikke har en læreruddannelse, kan undervise i hvad som helst. Det skriger til himlen, og jeg fatter det ikke", tilføjer Anders Bondo Christensen.

Uddannelseskravet i folkeskoleloven skal modificeres

Den nye lov vil ifølge lovforslaget bemyndige børne- og undervisningsministeren til at dispensere for det såkaldte uddannelseskrav i folkeskoleloven i en forsøgsperiode. Målet er at indhente erfaringer, der eventuelt kan føre til en ændring af folkeskoleloven, så det bliver nemmere for andre faggrupper end folkeskolelærere at komme ind i folkeskolen at undervise.

"Forsøgene skal skabe mulighed for at indhente erfaringer med at åbne yderligere op for, at undervisere fra de studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser kan varetage undervisningsforløb i folkeskolen, for eksempel således at håndværksuddannede fra erhvervsskolerne kan undervise i folkeskolens praktiske fag. Det kunne være med til at give nye undervisningsmuligheder også til de skoletrætte elever, især drenge, i udskolingen", står der således i bemærkningerne til lovforslaget.

"Overordnet set er det målet, at lærere, pædagoger og andre faggrupper skal supplere hinanden med deres forskellige fagligheder. For eksempel gennem styrket klasseledelse, relationen til forældrene, gruppeprocessen samt omsorg og støtte til den enkelte elev i undervisningen", står der videre.

DLF: Signalerne fra regeringen er forvirrende

Lærerformanden forstår ikke tankegangen i begrundelserne for lovforslaget, siger han.

"Forestiller man sig, at en gymnasielærer kan tage tre ugers matematikundervisning i en 9. klasse, og at der så kommer et fornuftigt fagligt udbytte ud af det? Matematikundervisning er et sammenhængende forløb, hvor læreren løbende evaluerer elevernes faglige udvikling i faget. De første tre uger, hvor en lærer vil komme ind, vil gå med at finde ud af, hvilket fagligt niveau har eleverne. Hvordan skulle det dog kunne løfte det faglige niveau i undervisningen?", tilføjer Anders Bondo Christensen.

"Jeg synes, der er en skrigende modsætning mellem de krav, som regeringen signalerer, at den vil stille til folkeskolens lærere, og så det, at man kan komme ind uden at have en læreruddannelse. Og så forstår jeg simpelthen heller ikke begrundelsen", fastslår DLF-formanden.

Lovforslaget bliver fremsat i næste uge

Regeringen vil fremsætte lovforslaget i næste uge. Den har arvet frikommuneforsøgene fra en finanslovsaftale, som blev indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti og forventer derfor, at "Lov om frikommuner" bliver vedtaget uden de store sværdslag og kan træde i kraft allerede 1. juli.

Ideen med frikommune-projektet er at give ni kommuner dispensationer til forsøg, der kan pege frem mod forenkling og deregulering af lovgivningen inden for den offentlige sektor, for eksempel folkeskoleloven.

Foruden dispensation fra uddannelseskravet i folkeskoleloven foreslår regeringen, at der gives dispensation, så et gymnasium kan have en 10. klasse, hvis der ikke er en erhvervsskole i kommunen.

Vejle bliver lovlig: Antorini godkender 17 frikommuneforsøg

Frikommuneloven er den såkaldte anden fase i frikommuneforsøgene. Første fase kørte de første tre måneder af 2012, hvor de dispensationer, der kunne gives administrativt af fagministrene, blev givet i det omfang, som fagministrene ville give dem. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini godkendte dengang 17 dispensationsansøgninger.

De ni kommuner, der er udvalgt som frikommuner, er: Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerlands og Viborg Kommuner. Forsøgene skal køre i fire år. Det er Gentofte og Gladsaxe Kommune, der har søgt om at få dispensation for uddannelseskravet i folkeskoleloven.

Antorini bryder lærernes undervisningsmonopol

Powered by Labrador CMS