Høring om færre bindende mål: Er det lærerne eller kommunerne, der slippes fri?

Hen over sommeren har forligskredsens forslag om færre bindende mål været i høring. I onsdags var der deadline for høringssvar, og Undervisningsministeriet har nu samlet alle svarene. Det er tydeligt, at der over hele linjen er opbakning til forslaget. Men i flere høringsvar bliver det samtidig understreget, at folkeskolereformens mål ikke må svækkes. Kommunernes Landsforening skriver:

"KL er generelt positiv over for lovændringen, men ønsker dog at understrege, at den ikke må føre til en svækkelse af fokus på folkeskolereformens mål eller af det kommunale ansvar for folkeskolen", skriver foreningen og fortsætter:

"I en KL-undersøgelse fra foråret 2017 svarer 60 procent af skolecheferne således, at antallet af bindende mål i Fælles Mål i høj grad eller i nogen grad udgør en barriere for kommunens og skolernes arbejde. Den foreslåede lempelse sender et vigtigt signal om, at der inden for de nationale rammer skal være plads til lokale prioriteringer i arbejdet med målene", skriver KL.

Som en del af lovforslaget ligger en tekst, som hedder "Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring". Her udlægger Undervisningsministeriet, hvordan ændringerne skal forstås. Ministeriet skriver blandt andet:

"Ved at reducere antallet af bindende mål og den som følge heraf  øgede frihed til at tilrettelægge undervisningens indhold gives der mulighed for, at underviserne i højere grad kan fokusere på arbejdet med fagenes og de obligatoriske emners indhold. Det fordrer, at kommunerne er indstillet på at give skolerne og underviserne mulighed for at gøre brug af den frihed, der er hensigten med lovforslaget, at kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt, samt ikke pålægger skolerne og underviserne unødige dokumentationskrav, som tager tid fra det faglige arbejde med eleverne". (redaktionens kursivering)

Det er altså skolerne og underviserne, der nu får en øget friehd til at tilrettelægge undervisningen med deres pædagogiske faglighed.

Til det skriver KL:

"KL er ikke enig i forståelse af, at det alene er op til underviserne og skolerne, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med Fælles Mål. Folkeskolen er et kommunalt ansvar, og det er kommunalbestyrelsen, der godkender læseplaner for skolens fag og obligatoriske emner. Det er derfor KL's forventning, at den mulighed for lokale prioriteringer, der omtales i bemærkninger i lovforslaget, både omfatter kommunale og skolemæssige prioriteringer".

Børne- og Kulturchefforeningen peger ligeledes på, at det ikke alene er op til skoler og undervisere at afgøre, hvordan der arbejdes med Fælles Mål.

KL skriver, at der er brug for opmærksomhed på eventuelle konsekvenser for arbejdet med digitale læringsplatforme, men:

"Det er KL's vurdering, at en reduktion af antallet af bindende mål ikke vil få konsekvenser for kommunernes anskaffelse af digitale læringsplatforme, herunder for kravspecifikationen til leverandørerne. Ændringen vurderes heller ikke at ville kræve betydelige tekniske omlægninger af de eksisterende læringsplatforme", skriver foreningen, der "følger kommunernes arbejde med læringsplatformene tæt og vil være meget opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af, at antallet af bindende mål reduceres".

Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål forventes fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 med henblik på ikrafttrædelse fra den første hele måned efter vedtagelsen. Der kommer desuden en evaluering af Fælles Mål efter fire år. Evalueringen vil både have et kvantitativt og et kvalitativt sigte.