”Jeg kan huske, at mange klasselærere gerne ville have deres egen klasse i engelsk, også selv om de ikke var uddannet i det. Jeg synes, det er vigtigt, at man er god til sit fag, hvis man skal undervise i det”, siger Margrete Groes.
”Jeg kan huske, at mange klasselærere gerne ville have deres egen klasse i engelsk, også selv om de ikke var uddannet i det. Jeg synes, det er vigtigt, at man er god til sit fag, hvis man skal undervise i det”, siger Margrete Groes.

Lærer skriver sine erindringer: Skulle som jøde udvises til Nazityskland

86-årige Margrete Groes har noget af en historie at fortælle i sin bog 'Nu forstår jeg hvorfor'. Om at være jødisk flygtning fra Tyskland, om at være uønsket i Danmark - og om et langt liv som engelsklærer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Margrete Groes kom til verden i Tyskland som barn af en enlig, jødisk mor i 1935. Familien flygtede fra Tyskland til Danmark, da Margrete var bare ni måneder gammel, og her giftede moderen sig med en polsk jøde, der i forvejen havde intet mindre end 14 børn.

Familieforsorgen tvangsfjernede Margrete og hendes to år ældre bror, og begge børn endte på dansk børnehjem.

Som 81-årig køber hun 133 arkivalier fra Rigsarkivet, og her åbenbarer sig et mørkt kapitel af danmarkshistorien.

Det startede med, at hun som ung kvinde tog til Skotland på en dannelsesrejse. Her fik hun ansættelse på en pigeskole.

"Jeg regnede med, at jeg ville få lov til at hjælpe en svedende kok i et køkken. Men jeg endte som feteret lærer, og fik senere ansættelse som engelsklærer i Danmark", fortæller hun.

Først var hun ansat på en skole i Ballerup, da man som nygift kunne få en lejlighed, hvis man flyttede derud. Derefter gik turen til Afrika et par år, og de sidste 20 år af sit arbejdsliv var Margrete Groes engelsklærer på en overbygningsskole i Slangerup.

Man skal være god til sit fag 

Man skal være god til sit fag 

Og identiteten som engelsklærer fylder stadig meget. I hjørnet af den lille stue står et bord, hvorved forfatteren læser korrektur på den engelske oversættelse af sin bog.

"Egentlig skulle jeg have været klasselærer, men da jeg blev skilt fra min mand gennem 11 år, tænkte jeg, at den rolle ville blive for krævende. Som klasselærer skulle man involvere man sig en masse i skole-hjem-samarbejdet. Jeg havde nok at gøre med at være enlig mor med tre børn. I dag anser jeg det som et privilegium at have haft lov til kun at være engelsklærer", fortæller hun.

"Jeg kan huske, at mange klasselærere gerne ville have deres egen klasse i engelsk, også selv om de ikke var uddannet i det. Jeg synes, det er vigtigt, at man er god til sit fag, hvis man skal undervise i det".

Et stykke skolehistorie

Et stykke skolehistorie

Den dramatiske fortælling om den danske stats arbejde for at sende de to børn tilbage til Tyskland fylder naturligvis en del i bogen. Men Margrete Groes har også gjort meget ud af at gøre den til et tidsbillede.

En historie, der handler om det Danmark under og efter Anden Verdenskrig, som hun selv oplevede. Om at være et af få børnehjemsbørn, der opnåede at blive student.

Om tyske flygtninge, der blev huset på danske skoler og behandlet ganske kummerligt. Bogen er desuden et stykke skolehistorie, mener hun, da den beskriver skolegangen for en 12-årig i perioden efter krigen.

"Det er jo nærmest ufatteligt, hvor meget skolen kan nå at ændre sig på en levetid. Der var korporlig straf, for eksempel. Det er godt, vi er sluppet af med det. Men rim og remser synes jeg er ærgerligt, at man ikke bruger mere. Så dem har jeg mange med af i bogen", siger hun.

Desuden har Margrete Groes gjort meget ud af at beskrive de store personligheder fra tiden omkring krigen.

"Jeg har været heldig at stifte bekendtskab med mange inspirerende mennesker. Det bliver nærmest namedropping engang i mellem", griner hun.

For eksempel har Margrethe Groes rejst i Israel med den tidligere Politiken-chefredaktør Herbert Pundik. Også den danske digterpræst Kaj Munk fylder meget i bogen. Det skyldes, at Margrete Groes på et tidspunkt havde en tysklærer og mentorfigur, der tidligere havde været huslærer for Kaj Munks børn.

"Så det, jeg har at fortælle om Kaj Munk er en version af historien, der ikke har været fortalt før. Og der er ikke andre, der kan gøre det. Så der var på tide, at jeg fik det gjort", siger hun.

Powered by Labrador CMS