Historie
1   6

Ny bog vil udfordre den danske konsensushistorie

’Konfliktzonen Danmark’ tager fat på kampen om de sidste 200 års historieforståelse i kunsten og politikken. Der er masser af stof at diskutere i klasseværelset også.

"Når nutidens politikkere udtaler sig om aktuelle begivenheder, kan vi afkode, at det i høj grad er partslæg, de kommer med. Det er derfor naturligt for os, at de ikke er enige med hinanden" siger historiker Rasmus Glenthøj.

"Men som tiden går, sker det, at en bestemt udlægning af begivenheden 'vinder' og begynder at blive opfattet som en slags 'objektiv' sandhed, selv om den måske ikke helt kan bære det."

Artiklen fortsætter under banneret

Rasmus Glenthøj er ph.d. i historie og lektor på Syddansk Universitet. Han er også en af redaktørene af bogen 'Konfliktzonen Danmark', der belyser omstridte begivenheder fra de sidste 200 års danmarkshistorie og ser på, hvordan de begivenheder er blevet tolket og gentolket med skiftende politiske vinde og intentioner.

1864 har altid været et stridspunkt

"Danmarks nederlag til Prøjsen i 1864 var omdiskuteret fra starten", fortæller Rasmus Glenthøj.

"Dem, der havde magten, skød skylden for krigen fra sig, mens oppositionen mente, at krigen - og nederlaget - kunne have været undgået, hvis det ikke var for den angiveligt uduelige magtelite. Og skal man som historiker se nogenlunde objektivt på det, ligger dyden nok et sted i midten. Men over tid ser vi, at først den ene så den anden af de to grundfortællinger kommer til dominere i offentligheden. Og det er den aktuelle politiske situation, der er afgørende for hvilken".

Glenthøj fortæller, at den pacifistiske, radikale 'hvad-skal-det-dog-nytte'-fortolkning dominerede de første 3-4 årtier af 1900-tallet akademisk og politisk

Det faldt sammen med, at Danmark forholdt sig udenrigspolitisk neutral og tog rollen som småstat på sig. Men efter besættelsen og samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig fik modfortællingen fornyet vind i sejlene - den, Glenthøj kalder 'kæmp-for-alt-hvad-du-kært'-fortællingen.

Mens den kolde krig gjorde krigstrusslen reel, blev pacifisme trængt i baggrunden og fortællingen om det lille land, der heroisk forsvarede sig mod en urimelig overmagt.

tv-Serien 1864

Historiker Rasmus Glenthøj var en af de fremmeste kritikkere af DR's dramaserie,'1864'. Han mener, at serien kan bruges i skolens historieundervisning, men ikke til formidling af fakta.
"Ole Bornedal (seriens instruktør, red.) havde simpelt ikke forstået, hvad krigen i 1864 gik ud på. Jeg er med på, at man selvfølgelig skal have kunstnerisk frihed i sådan et projekt, men den serie handlede dybest set om nutidig dansk nationalisme og om den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan", siger han.

Hvordan kommer det til udtryk?

"Det etnisk blandede, danske hertugdømme Slesvig gøres rent tysk. Hermed forstår man ikke, hvad der blevet kæmpet om, og hvorfor man ikke kunne blive enige. På samme måde er det tyske hertugdømme Holsten fraværende i serien. Hermed forstår man
ikke, hvordan det var muligt for de tyske magter at blande sig i den danske stats indre anliggender."

Hvad kan man så bruge serien til i folkeskolens historieundervisning?

"Serien er glimrende som oplæg til en diskussion om historiebrug eller om, hvordan fiktive fremstillinger af historien påvirker offentlighedens opfattelse af fortiden, ikke mindst fordi der faktisk er lavet en undersøgelse, der viser, at '1864' flyttede seernes opfattelse af, hvem der bar skylden for nederlaget markant. Det viser, at der som skaber af en film eller tv-serie ligger et enormt ansvar på dine skuldre. For du når ud til et kæmpe publikum, meget større end selv den mest succesfulde historiske fagbog".

 


Men kampen om 1864 - eller rettere tolkningen af begivenhederne i 1864 - sluttede ikke der, forsætter Glenthøj. For i 1980'erne valgte Danmark forsvarspolitisk fodnotepolitikkens vej, og så var den pacifistiske tolkning af, at Danmark led nederlag i 1864 på grund af overmod og nationalisme, igen inde i varmen.

"Og efter Berlinmurens fald i 1989, fik vi igen en helt ny situation, som ender med en aktivisk udenrigspolitik, hvilket igen smittede af på opfattelsen af 1864", siger Rasmus Glenthøj.

Man lærer det, man vil af historien

"Det interessante er, at alle de politikere og kunstnere, som på forskellig vis har tolket og brugt fortællingen om nederlaget i 1864, siger alle sammen at vi skal lære af historien. Men den lære, de hver især uddrager, stemmer altid overens med det, de i forvejen mener", forklarer Rasmus Glenthøj.

"Der er tendens til, at højrefløjen generelt set er mere villige til at bruge militær magt. Den lære, de drager af 1864, er, at nationalstaten skal forsvares uanset omkostningerne. Fra de radikale og ud på venstrefløjen er man typisk mere kritisk overfor militære midler, og her har man traditionelt set læren fra 1864 som værende, at man bør undgå krig og søge pragmatiske, diplomatiske løsninger."

Kanon er ikke tilfældig

Det er selvfølgelig ikke kun begivenhederne i 1864, der er genstand for skiftende fortolkninger, fortæller Glenthøj.

"Det er absolut ikke tilfældigt, at Augustoprøret - frem for eksempelvis 'samarbejdspolitikken' - bliver et punkt i historiekanonen, der er skabt under Anders Fogh Rasmussens statsministerperiode" siger han.

"Det er en klar refleksion af, at han ønsker en aktivistisk udenrigspolitik, hvor Danmark deltager i kampen for 'det gode', og han opfatter samarbejdspolitikken som et lavpunkt i dansk historie. Derfor er det opgøret med den politik, der bliver til et obligatorisk kanonpunkt".

Glenthøj understreger, at han mener, at den slags overvejelser og diskussioner er vigtige elementer i folkeskolens historieundervisning, ikke mindst fordi han betragter det som en del af den demokratiske dannelse.

Diskussioner, der især giver mening at tage i de ældste klasser.

"Historielæreren kan godt stå på samme side som faghistorikerne og forsøge at forstå fortiden på dens egne præmisser. De kan udfordre den konsensusfortælling, der findes om dansk historie. Og de kan forsøge at lade historiens tabere komme til orde, ikke fordi taberne nødvendigvis har mere ret end vinderne, men for at eleverne kan forstå, at der var en grund til, at taberne handlede, som de gjorde, og det var ikke nødvendigvis en dårlig grund set med datidens øjne".

Vind 'Konfliktzonen Danmark'

Hold dig opdateret på historie og samfundsfag med det faglige nyhedsbrev fra netværket. Så modtager du dagligt eller hver anden uge alt det nyeste fra de to fag - artikler, anmeldelser, blogs, nye jobs og meget mere.

Vi trækker lod om tre eksemplarer af 'Konfliktzonen Danmark' den 28. september blandt alle modtagerne af det faglige nyhedsbrev fra netværket for Historie og Samfundsfag.

Tilmeld dig på www.folkeskolen.dk/nyhedsbrev (kræver en gratis bruger på folkeskolen.dk)

'Konfliktzonen Danmark' er redigeret af Rasmus Glenthøj, Sissel Bjerrum Fossat og Lone Kølle Martinsen. Den er 352 sider lang. Koster 350 kroner og udkommer på Gads Forlag den 28. september.


 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.526 andre er allerede tilmeldt