Hverken Radikale eller Enhedslisten ser noget behov for at lægge nye bindinger på næste års lærermillioner.
Hverken Radikale eller Enhedslisten ser noget behov for at lægge nye bindinger på næste års lærermillioner.

Enhedslisten og Radikale har ikke brug for flere bindinger på lærermillionerne

Vi har ikke planer om nye bindinger på næste års lærermillioner, men på sigt skal vi have fundet en model, der sikrer lærerhænderne efter 2023, er meldingen fra støttepartierne Radikale og Enhedslisten.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor mange bindinger skal der være på de afsatte millioner til ekstra lærerhænder i folkeskolen de kommende år?

Det er pludselig blevet den helt store diskussion i forbindelse med udmøntningen af millionerne fra sidste års finanslov til flere lærere i folkeskolen.

KL og Danmarks Lærerforening frabad sig i et fælles brev i weekenden bindinger, men det er ikke et ønske, SF har i sinde at lytte til, lød det tidligere i dag fra Jacob Mark.

Ifølge SF-ordføreren kan de rette bindinger nemlig sikre, at folkeskolen også efter 2023 vil blive tilført de mange lærermillioner.

R og Ø: Finder en løsning på sigt

Hverken Radikale eller Enhedslisten mener dog, at der er behov for at tilføre næste års millioner nye bindinger.

"Jeg forstår fint opfordringen fra Danmarks Lærerforening og KL. Umiddelbart ser jeg ikke behov for, at næste års penge tilføres andre bindinger end, at pengene skal gå til flere lærere, og at pengene skal lægges oveni de eksisterende budgetter ude i kommunerne til skolerne", siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

Heller ikke de Radikales skoleordfører Marianne Jelved ser noget behov for at pålægge kommunerne ekstra krav for, at de kan få fingre i næstes milliontilskud.

"Jeg synes, at de to organisationers opfordring lyder som en rimelig ide. For os er det centralt at sikre, at pengene går til flere lærere. Det kan gøres på flere forskellige måder, men jeg synes, at der er noget rigtigt i at lade det være op til en lokal beslutning at finde ud af, hvad der tjener skolen bedst med den skolestruktur og udfordringer, man har lokalt", siger hun og tilføjer, at drøftelsen bør foregå mellem kommunen og den lokale lærerforening.

Enhedslisten: Vi er på bølgelængde med SF

I Enhedslisten kan man dog godt se ideen med på sigt at låse tilskuddet op på fx en sænkelse af klasseloftet.

"Vi skal have fundet en måde at binde pengene på ved overgangen til bloktilskuddet efter 2023. Jeg tror ikke, at vi er særligt uenige med SF i den sag. Der er behov for en binding, når vi overgår til bloktilskuddet, for ellers har vi ingen styr på pengene", siger han.

I De Radikale er Marianne Jelved mere skeptisk over for at lægge sig fast på en sænkelse af klasseloftet.

"Der kan være kommuner, hvor klassekvotienten i forvejen ikke er særlig høj. Jeg er enig i, at der skal findes en model, der sikrer, at pengene også fremadrettet går til lærerstillinger, men det mener jeg, at der er flere måder at løse det på".

Vigtigst at få pengene hurtigt ud

Jakob Sølvhøj fortæller, at han er åben overfor, at støttepartierne allerede nu beslutter en langsigtet model, men kun hvis det kan gå hurtigt.

"Hvis vi allerede nu kan finde en model for, hvad der sker til den tid, vil det være rigtigt fint med mig. Det vil praktisk, hvis vi får det på plads, så der er styr på fremtiden i et flerårigt perspektiv. Men det vigtigste er, at vi får pengene ud hurtigt", siger han og fortæller, at håber på, at der bliver landet en aftale inden for 14 dage.

Tilføjet 14.54:

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Thiel (S) oplyser til folkeskolen.dk, at hun ikke ønsker at kommentere på opfordringen fra Danmarks Lærerforening og KL.

Powered by Labrador CMS