Skolepolitik (Christiansborg)
3   9

København: Finanslovspenge rækker til en ekstra lærer på alle hovedstads-skoler i år

I runde tal vil årets ekstra penge til flere lærere føre til én ekstra lærere på alle hovedstadens skoler. Og pengene skal gerne gå til flere lærere i indskolingen, siger Københavns børne- og ungdomsborgmester.

Partierne i rød blok er blevet enige om en model, der sikrer, at de ekstra 275 millioner kroner til folkeskolen i år bliver brugt på at ansætte flere lærere.

SÅDAN STIGER BELØBET ÅR FOR ÅR

Regeringen og aftalepartierne har afsat 275 millioner kroner i år, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem.

Med flest folkeskolebørn står Københavns Kommune til at modtage den største pose penge indeholdende et beløb på 20,3 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under banneret

Det beløb rækker ifølge Københavns socialdemokratiske børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen til, at hver af kommunens folkeskoler snart kan ansætte én ekstra lærer.

"Vi har ikke de præcise tal for det, men i runde tal svarer pengene til, at vi kan ansætte omkring en ekstra lærer på hver af vores 70 folkeskoler. Beløbet skal kun dække omkostningerne for et halvt år. Og efter det får vi jo endnu flere penge", fortæller Jesper Christensen og henviser til, at beløbet næste år stiger til 400 millioner kroner og fra 2023 og frem vil være en ekstra årlig tilførsel på 807 millioner.

Borgmester: Pengene gavner mest i indskolingen

Jesper Christensen tror på, at pengene vil skabe en mærkbar forbedring ude på skolerne, især hvis de målrettes en styrket inklusionsindsats.

"Jeg tænker, at alle ekstra resurser i denne her sammenhæng vil være mærkbare. 20 millioner er mange penge, og det stiger heldigvis i de kommende år. Men det er heller ikke flere penge, end at man er nødsaget til at være fokuseret i forhold til, hvordan man anvender dem, så man ikke bare tørrer dem tyndt ud".

Den københavnske borgmester foreslog allerede som optakt til årets Sorømøde, der i år havde fokus på inklusion, at anvende den ekstra tildeling til flere lærere i indskolingen, fordi man her finder de største udfordringer med inklusionen. Og det mener han stadig.

"Ligesom i resten af landet, så er vores største udfordringer med inklusion i de små klasser, hvor der er meget tæt mellem stolene, og hvor vi ser udfordringer med udadreagerende elever, der mistrives. Så jeg er sikker på, at det vil gavne flest, hvis pengene går til en tidlig indsats", siger han og fortsætter:

"Til Sorø-mødet var ministeren, skolelederne og de andre organisationer enige om, at inklusionen og den tidlige indsats er den største udfordring. Jeg mener, at der ligger en fælles opgave i forhold til det her, og jeg håber på, at kommunerne bliver gode til at udveksle erfaringer med hinanden. For det her er ikke kun en Københavner-problematik. Det er en national udfordring".

Kan blive et lokalt krav

Borgmesterens forslag skal først vendes med borgerrepræsentationen. Derfor er det endnu for tidligt at sige, om det bliver et decideret krav eller en klar opfordring til de københavnske skoler, at pengene skal bruges på indskolingslærere.

"Så langt er vi ikke endnu. I sidste uge fik vi kriterierne fra Christiansborg, og de er jo heldigvis rimelig lempelige med få bindinger. Omvendt skal der lægges regnskab for, at de er blevet brugt på flere lærere, så vi skal have fundet et set up, der dokumenterer overfor staten, at pengene rent faktisk er blevet brugt på flere lærere, og at pengene ikke bare er gået til bedre elevtakster. Og så skal vi finde ud, hvad det er for et lag, vi lokalt lægger ovenpå".

Aarhus vil drøfte dokumentationskravet

Folkeskolen.dk skriver torsdag, at formand for Herningegnens Lærerforening Helen Sørensen er bekymret for, at kommunerne kan få svært ved at dokumentere, at pengene kommer til at gå til flere lærere. Hun har nemlig oplevet, at kommuner ikke har tilstrækkeligt styr på, hvor mange lærere der egentlig underviser ude på deres skoler.

I Aarhus Kommune vil børne- og ungeudvalget tage stilling til, hvordan kommunen sikrer, at alle pengene går til flere lærere.

"Det skal sikres, at pengene går til det, de er øremærket til. Derfor er det et godt opmærksomhedspunkt at tage op på udvalgsmøde og diskutere, hvordan vi kan sikre, at det bliver til reelle lærerstillinger", udtaler næstformand i udvalget Anders Winnerskjold (S) til Århus Lærerforening.

København: Det skal vi nok få løst

I København har man endnu ikke diskuteret, hvordan man vil sikre dokumentationen. Men ifølge Jesper Christensen bliver det ikke nogen udfordring.

"Intentionen i aftalen er, at pengene skal gå til flere lærere, men at det ikke skal være alt for bureaukratisk at dokumentere. Jeg tænker, at vi nationalt mellem revisorer og ministeriet kan finde ud af, hvordan vi gør det på en hensigtsmæssig måde, og vi har jo ingen ambitioner om ikke at bruge pengene på lærere. Så det skal vi nok få løst".

Hvornår kan vi forvente, at de københavnske skoler kan begynde at bruge pengene på at ansætte flere lærere?

"Nu nærmer vi os en sommer, og der skal også opslås stillinger. Men ligeså snart at der er vished om, at pengene kommer, og vi også ved, hvordan en fordeling kan se ud, så sker det. Men det er klart, at det ikke kan blive på den her side af sommerferien".



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ