'Friheden er betinget af mange andre ting. Hvis man korter skoledagen for børnehaveklassen til 3. klasse, så får du et fritidsordningsproblem, som der skal findes penge til', lyder det fra skoleledernes formand Claus Hjortdal.
"Friheden er betinget af mange andre ting. Hvis man korter skoledagen for børnehaveklassen til 3. klasse, så får du et fritidsordningsproblem, som der skal findes penge til", lyder det fra skoleledernes formand Claus Hjortdal.

Skolelederne om mulighed for kortere skoledage: I sidste ende bestemmer kommunerne

Er det den enkelte skole eller kommune, der bestemmer, om skolen må udnytte sidste uges politiske aftale til at fjerne den understøttende undervisning næste skoleår? Det vil hverken KL eller ministeriet svare på.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vil kommunerne være deres opgave voksen og følge den gode politiske aftale om flere frihedsgrader til skolerne til dørs næste skoleår?

Sådan spørger lærer og debattør Mette Frederiksen i et indlæg på folkeskolen.dk.

"Med tilbageholdt åndedrag må skole-Danmark nu vente på, hvordan kommunerne vil håndtere de nyvundne frihedsgrader. For aftalens elementer er desværre ikke lovpligtige. De er muligheder", skriver hun og fortsætter.

"Slaget skal nu stå lokalt mellem kommuner, skoleledere og fagforeningskredse. Skal frihedsgraderne udnyttes eller ej? Udfaldet af slaget bliver helt afgørende for skolen".

Spørger man i Børne- og Undervisningsministeriet kommer der ikke et svar på, om det er skolerne eller kommunerne, der kan bestemme, hvordan skoledagen skrues sammen næste skoleår.

"De konkrete regler om særlige frihedsgrader i det kommende skoleår vil blive udstedt senere ifm. Lovarbejdet", lyder det i et mailsvar fra ministeriet. Og KL ønsker ikke overfor folkeskolen.dk at kommentere på, hvad de anbefaler kommunerne at gøre.

Skolelederne: Der er store begrænsninger på friheden

Skoleledernes formand Claus Hjortdal er ikke i tvivl om, at der vil være kommuner, som vil lægge ens rammer ned om alle kommunens skoler.  

"Det er normalt kommunen, der har mere frihed, end vi har. Vi må konstatere, at vi lever i et politisk styret demokrati i folkeskolen. Selv om der står, at lederen har retten til at vurdere, så er det i sidste ende kommunalbestyrelsen, der bestemmer", siger han og fortsætter:

"Der vil være steder, hvor de tager en beslutning for alle skoler", siger Claus Hjortdal og henviser til, at der under nedlukningen har været kommuner, som har bestemt præcis, hvor mange timer eleverne på skolerne skulle undervises.

"Det er ikke frihed på alle hylder"

Og selv om skolerne selv får kan forvalte friheden, så er mulighederne begrænsede, pointerer Claus Hjortdal.

"Det er defineret frihed. Det er ikke frihed på alle hylder. Du kan konvertere understøttende undervisning, og så kan du lade være med at lave elevplaner og kvalitetsrapporter. Men den er nem, for de er alligevel på vej ud. Det giver noget tid, men det er primært styringsmekanisk", siger han.

Desuden peger han på, at det er forskelligt, hvor meget elever har været hjemsendt, og at der er udfordringer, der kan gøre det svært at gøre skoledagen kortere.

"Friheden er betinget af mange andre ting. Hvis man korter skoledagen for børnehaveklassen til 3. klasse, så får du et fritidsordningsproblem, som der skal findes penge til. Korter du skoledagen af for alle, så ryger du i busproblemer, der vil altid være rammer, der styrer os. Derfor må man finde ud af det på hver enkelt skole og se på de enkelte elever". 

DLF: Håber lærere og skoleledere kan udnytte frihedsgrader

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov fortæller, at DLF afventer lovarbejdet, der beskriver udmøntningen af frihedsgraderne.

"Men uanset hvad, så håber vi, at skoleledelser og lærerkredse vil tage teten og få udnyttet det her til at få brugt nogle af de frihedsgrader, vi har bedt om", siger hun.

"Jeg ser det her element som endnu en mulighed for at snakke om, hvordan vi laver den bedste skole for vores elever med nogle af de ønsker, lærerne klart har givet udtryk for. Jeg ser det i høj grad i sammenhæng med de gode snakke, vi skal have derude om implementeringen af A20".

"Vi har efterlyst de her frihedsgrader, og så skal vi naturligvis også kunne bruge dem. Og så er der naturligvis spørgsmålet om, hvem der kan tage beslutningerne. Dér har jeg det sådan, at uanset hvor beslutningskraften ender, så skal vi sammen med vores skoleledere byde ind med de gode, faglige argumenter", siger Regitze Flannov.

Powered by Labrador CMS