”Jeg er ikke mere utryg i fransk, end jeg er i mine andre fag”, fortæller lærer Caroline Arp fra Lindevangskolen. Her har eleverne stadig tysk- og franskundervisning på tværs af stamklasserne. ”Eleverne er dog meget opmærksomme i timerne. De spørger meget til, hvor de må sidde, om de må dele materialer, og hvor ofte de skal spritte hænder, når vi mødes til franskundervisningen”, fortæller hun.
”Jeg er ikke mere utryg i fransk, end jeg er i mine andre fag”, fortæller lærer Caroline Arp fra Lindevangskolen. Her har eleverne stadig tysk- og franskundervisning på tværs af stamklasserne. ”Eleverne er dog meget opmærksomme i timerne. De spørger meget til, hvor de må sidde, om de må dele materialer, og hvor ofte de skal spritte hænder, når vi mødes til franskundervisningen”, fortæller hun.

Caroline underviser stadig i fransk på tværs af klasser. ”Det er den bedste løsning”

Skolerne anbefales så vidt muligt at undervise eleverne i deres stamklasser. Det har Lindevangskolen tidligere forsøgt sig med uden held i tysk og fransk. Derfor foregår sprogtimerne nu som normalt med elever fra forskellige klasser.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at begrænse smitterisikoen anbefales landets folkeskoler at holde sig til kun at undervise eleverne i deres stamklasser. 

Men skolerne må gerne "i visse tilfælde" gennemføre valgfagsundervisning på tværs af klasserne, lyder det i den nyeste vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Den mulighed har man valgt at gøre brug af i tysk og fransk på Lindevangskolen på Frederiksberg, hvor Caroline Arp er fransklærer.

"Vi har helt almindelig undervisning, og det er den bedste løsning, synes jeg", fortæller hun til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Opdelt sprogundervisning "fungerede bare overhovedet ikke"

Opdelt sprogundervisning "fungerede bare overhovedet ikke"

Før sommerferien forsøgte Lindevangskolen udelukkende at undervise eleverne i stamklasserne.

Det betød, at mens Caroline Arp underviste halvdelen af eleverne i fransk, sad resten af klassen bagerst i lokalet og arbejdede selvstændigt med skriftlige opgaver i tysk.

Omvendt sad den anden halvdelen af hendes franskelever samtidig i andre klasser og arbejdede med franskopgaver, mens deres kammerater blev undervist i tysk.

"Det fungerede bare overhovedet ikke. Jeg var nødt til at forberede mig dobbelt så meget, fordi eleverne havde brug for udførligt beskrevne opgaver, når de skulle arbejde selvstændigt med et svært sprog som fransk i hele 45 minutter. Alligevel fik de sjældent lavet opgaverne færdige. Det er jo helt vildt svært for børn at koncentrere sig om at lære sig selv fransk, mens læreren, der underviser i lokalet, taler tysk".

Ikke mere utryg i fransktimerne 

I vejledningen til folkeskolerne står der, at når valgfagsundervisningen gennemføres på tværs af stamklasser "opfordres der til ekstra opmærksomhed på smitteforebyggende tiltag". Her nævner vejledningen blandt andet ekstra rengøring, hyppig udluftning og god håndhygiejne.

Er du så mere nervøs for at undervise i fransk end i dine andre timer?

"Jeg ville gerne fortælle, at vi har ekstra fokus på at holde afstand i sprogundervisningen. Men det har vi ikke pladsen eller resurserne til", fortæller Caroline Arp, der blandt andet underviser et franskhold med 25 elever fra tre forskellige klasser. 

"Jeg kunne godt bede eleverne om at sidde klassevis for at holde afstand. Men det ville betyde, at nogle elever skulle flytte sig fra deres faste plads og sidde og røre ved en klassekammerats bord i stedet for. Det giver jo heller ikke mening i forhold til at begrænse smitten".


"Jeg ville da ønske, at vi kunne have mere fokus på afstandene i de små lokaler. Og jeg føler mig generelt utryg. Men det er det samme i dansk og engelsk. Det handler ikke om franskundervisningen, men om at jeg har et arbejde, hvor jeg er i kontakt med mange elever og kollegaer i løbet af en dag".

Sproglærerforening: Udskyd ikke sprogfagene

I Sproglærerforeningen er man også glad for, at folkeskolerne har mulighed for at fortsætte med valgfagsundervisningen i tysk og fransk. Det fortæller Rita Mogensen, der er foreningens formand. 

"Det er fornuftigt, når der samtidig er opmærksomhed på at begrænse smitten", siger hun.

Til gengæld er Rita Mogensen ikke begejstret for muligheden for, at skolerne kan vælge at udskyde fransk- og tyskundervisningen til senere på året for at undgå at blande eleverne på tværs af klasser.  

"Når man skal lære et nyt sprog, skal man helst møde det ofte. Derfor er det ikke godt, hvis eleverne ikke har tysk eller fransk i en lang periode. En hel fagdag senere på året vil heller ikke kunne samle op på det forsømte", siger hun.

"I foråret nærmer eksamenerne sig også. Derfor tror jeg, at der ville komme undervisningstrængsel, hvis skolerne begynder at udskyde fag på nuværende tidspunkt. Jeg tror ikke, at det er en ordning, der vil blive brugt mange steder".

Lærer: Hjernen skal konfronteres med sproget så ofte som muligt

Lærer: Hjernen skal konfronteres med sproget så ofte som muligt

Fransklærer Caroline Arp fra Lindevangskolen er heller ikke meget for ideen om at udskyde undervisningen til senere på året.

"Jeg er i forvejen tilhænger af, når eleverne i 5. og 6. klasse har to enkeltlektioner om ugen frem for én dobbeltlektion. Jeg tror på, at hjernen skal konfronteres med et fremmedsprog så ofte som muligt, hvis man skal udvide og automatisere ordforråd på et nyt sprog. Derfor er jeg heller ikke fortaler for, at man udskyder sprogundervisningen og erstatter med enkelte fagdage. Det kan simpelthen ikke have en positiv effekt på børnenes sprogtilegnelse", siger hun til folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS