”Jeg ville ønske, at jeg bare ville kunne sige ja, og at det har vi da landet inden jul. Men jeg tror, at den her coronatid i hvert fald har lært mig at være enormt forsigtig", sagde undervisningsministeren om udsigterne til at lave ændringer af folkeskolereformen.

Minister: Om få uger er vi klar med bud på, hvordan skoledagen ser ud til august

I starten af maj kommer vi med en plan for, hvordan skolen ser ud efter sommerferien, lyder meldingen det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal skolerne lave helt almindelig skole efter sommerferien, eller fortsætter de øgede frihedsrammer med omlagt undervisning, når eleverne vender tilbage til august?

Sådan et svar kommer formentlig fra regeringen i starten af maj. Det fortalte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i folketingssalen i fredags til førstebehandlingen af frihedsforsøget på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk.

Og her løftede ministeren også sløret for, at skolerne formentlig stadig vil have øgede frihedsgrader i forhold til normalen.

"Når vi når starten af maj, vil vi være klar til at komme med et bud. Jeg er helt overbevist om, at en af vejene til at løse den nye ulighed, der i virkeligheden er opstået på ryggen af corona, jo er en stor grad af frihed til at organisere sig på skolen, hvor man tager udgangspunkt i, hvor eleverne er", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sådan vil lærerne lave skole 

Frihed vigtigere end penge

Det var SF's Jacob Mark, der spurgte ministeren, om regeringen har planer om at forlænge skolernes nuværende øgede frihedsrammer, så de også gælder, når eleverne vender tilbage fra deres sommerferie. Ifølge SF-ordføreren vil frihed nemlig betyde mere for skolerne end en ny pulje penge. Det meldte ministeren sig enig i.

"Hvis man sådan i den nuværende situation skal opveje, om det er de ekstra penge i forbindelse med coronaen, eller det er den ekstra frihed, der ligger i forhold til at organisere skoledagen, der giver bedst mening i forhold til at håndtere de udfordringer, en klasse kan stå med og eleverne kan stå med, så er jeg helt overbevist om, at det, der handler om at give lærerne den frihed, vejer rigtig tungt og muligvis ovenikøbet også tungere end de ekstra resurser", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil med henvisning til den økonomiske hjælpepakke til landets grundskoler og ungdomsuddannelser på 600 millioner, som Folketingets partier blev enige om tilbage i februar.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Reformændringer er ikke lige om hjørnet

Debatten foregik under førstebehandling af det frikommuneforsøg, der de næste tre skoleår giver skolerne i Esbjerg og Holbæk lov til at lave folkeskole under samme regler som de frie grundskoler.

Venstres Ellen Trane Nørby fortalte, at hun gerne ser, at regeringen giver flere kommuner lov til at være med i forsøget, men det ønske blev afvist af ministeren. Til gengæld understregede ministeren, at partierne ikke skal vente på, at forsøget er færdigt, før man kan lave en generel aftale om at give flere frihedsgrader til alle landets folkeskoler.

Sådan faldt ministerordene om skoleændringer i "elefantstørrelsen" 

Jacob Mark fortalte, at han forventer, at forligskredsen bliver enige om, hvad han kalder for en frihedsreform inden årets udgang. Det ville Pernille Rosenkrantz-Theil ikke love.

"Jeg ville ønske, at jeg bare ville kunne sige ja, og at det har vi da landet inden jul. Men jeg tror, at den her coronatid i hvert fald har lært mig at være enormt forsigtig. Jeg kan ikke huske, hvor mange gange jeg har udskudt redegørelsen om folkeskolereformen. Jeg er vel oppe på to gange, og muligvis kommer der ovenikøbet en tredje. Så det er bare for at sige, at håbet er lysegrønt, og vi tror hele tiden, at nu er vi der, og at nu kan vi komme i gang. Men coronaen trækker bare stadig rigtig mange tænder ud", lød det fra ministeren.

Ministeren: Automatisk nedlukning skal sikre forudsigelighed 

Det fik de Radikales Lotte Rod til at spørge, hvornår ministeren har planer om at indkalde forligskredsen til forhandlinger.

"Om det bliver august, september, oktober, kommer an på, hvor lang tid det tager at komme igennem det her, og der tror jeg bare, at vi skal lade være med at stikke folk blår i øjnene i forhold til præcise datoer i den nuværende situation. Det er jo simpelthen bare ikke muligt", lød svaret fra ministeren.

Forsinket redegørelse om udskældt skolereform er mere forsinket 

"Vi er der ikke endnu, desværre"

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det endda for tidligt at have helt almindelige møder i forligskredsen på grund af corona.

"Jeg har meget lidt lyst til at binde mig til datoer for, hvornår vi kan indkalde til det næste forligskredsmøde. Vi holder stadig væk møder i det, der hedder den politiske følgegruppe, som er den gruppe, der er etableret, fordi vi står i en coronasituation. Det vil sige, at vi, som tingene er nu, end ikke har stabile forligskredsmøder på et eneste område på undervisningsområdet. Det er bare for at sige, at jeg simpelt hen ikke ved, hvornår vi kan overgå til det andet. Men det er jo en drøftelse, vi også skal have i den politiske følgegruppe, hvornår vi genetablerer den normale hverdag", sagde hun og tilføjede:

"Mit bud er, at vi slet ikke er der endnu, fordi vi stadig væk står med en del af skolerne lukket i hovedstaden endnu mere end resten af landet. Ja, så vi er der ikke endnu, desværre".

Sådan må skolerne tolke '80 procents fremmøde'