Folkeskolens leder:

Et lille forårsfolkeskoleideal

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolereformen med dens længere skoledage og kortere forberedelsestid gjorde ikke det for folkeskoleelevernes faglighed, som politikerne drømte om. Det bliver endnu en gang slået fast i en ny webundersøgelse blandt lærere i dette blad.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

Og der er tegn på, at erkendelsen også har bredt sig ind på Christiansborg. Esbjerg og Holbæk har fået lov til at tage tre år omtrent fri af centrale bånd, og nu har skoler og uddannelsesinstitutioner fået deres egen hjælpepakke, der ikke som sidste års model handler om komplicerede efter skoletids-samarbejder med såkaldte civilsamfundsaktører. I stedet er overskriften frihed, en slags "akut frihedsreform", som Socialistisk Folkepartis Jacob Mark kaldte det.

Der er næppe penge nok i de 600 millioner kroner, som folkeskolen blandt andet skal dele med ungdomsuddannelserne, til at udleve drømmen om tolærertimer i mange fag. Men netop kortere skoledage og tolærertimer er faktisk et af politikernes forslag til, hvad skolerne kan gøre, når de skal planlægge, hvordan de bedst støtter eleverne fagligt og trivselsmæssigt oven på en umådeligt udfordrende vinter. Det kan faktisk kun læses cirka sådan her:

Kære fagpersoner. I ved, hvad der er bedst for jeres elever i denne situation, og det vil vi gerne støtte jer i.

Det fremgår ovenikøbet, at det ikke  er byrådet eller skoleforvaltningen, der bestemmer. Beslutningerne skal tages på skolen. Det betyder selvfølgelig ikke, at hver eneste lærer selv kan eller skal bestemme - men det er helt tydeligt ment sådan, at lærere, pædagoger, skoleledelse og skolebestyrelse skal tale sammen om, hvordan man giver eleverne den bedst mulige skoledag med de resurser, man har, plus lidt ekstra.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Det er faktisk en chance for at droppe noget af det, der frustrerer - tilsyneladende dog ikke nationale test - og tilrettelægge skoledagen mere frit. Så der er ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at tage imod en fremstrakt hånd og gøre foråret til et folkeskoleidealeksperimentarium. Om corona vil.

Powered by Labrador CMS