Beskæftigelsesminister vil fremsætte lovforslag om at ligestille psykisk arbejdsmiljø med det fysiske.

Nyt lovforslag vil ligestille psykisk og fysisk arbejdsmiljø

Regeringen ønsker at ligestille indsatsen mod dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er baggrunden, for at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i dag i Politiken bebuder et nyt lovforslag, der giver Arbejdstilsynet ret til at gribe hurtigt ind overfor dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag kan Arbejdstilsynet give arbejdsgiveren et påbud om at forbedre det fysiske arbejdsmiljø inden for en given tidsfrist.

Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø så som stress, mobning og samarbejdsproblemer, er proceduren i dag, at Arbejdstilsynet kan blive tilkaldt af ledelse eller medarbejdere og have en samtale med arbejdsgiver og flere medarbejdere. Hvis så Arbejdstilsynet mener, at der er behov for forbedringer, beder de arbejdsgiveren om at udarbejde en plan for, hvordan man vil gribe problemet an. Arbejdstilsynet kan også bede arbejdsgiveren om at hyre en rådgiver til arbejdet - et rådgivningspåbud.

Men Arbejdstilsynet kan ikke med det samme give et påbud, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Og det ønsker regeringen at ændre. FTF har længe arbejdet for at få ligestillet det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.

Lærere bliver følelsesmæssigt udmattede af jobbet

Voksende problem Til Politiken siger Mette Frederiksen: "Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark, så enkelt er det. Men vi må bare konstatere, at et moderne arbejdsmarked også giver mange psykiske belastninger, stressskader og nedslidning, og det er et voksende problem. Derfor er det på tide, at vi opruster indsatsen".

Ifølge Politiken har regeringen sat 15 millioner kroner af til en række målrettede tilsynsbesøg i de fag og brancher, hvor medarbejderne er særligt hårdt ramt af psykiske arbejdsskader og nedslidning. Det gælder psykiatrien, døgninstitutioner, hjemmeplejen, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og fæng-selsansatte.

Følelsesmæssige krav i jobbet belaster

 DLF: godt med fokus I Danmarks Lærerforening hilser man beskæftigelsesministerens fokus på området for velkomment.

"Det er fint at få fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Selvfølgelig skal man ikke blive syg af at gå på arbejde. Det er bestemt tilfredsstillende, at der ikke fremover gøres forskel på, om man er syg af fysi-ske eller psykiske grunde", siger Jørgen Bruun Christensen, der er arbejdsmiljøkonsulent i DLF.

"Men det er også fortsat vigtigt, at arbejdspladsen inddrages i arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. At det sker i et tæt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Processen betyder meget i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø".

Flere lærere bliver syge af jobbet

I FTF siger formand Bente Sorgenfrey, at lovforslaget er en anerkendelse af, at det er alvorligt at blive syg af sit arbejde. Hovedorganisationens seneste undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø har vist, at hver tiende får alvorlig stress af arbejdet, og at næsten en lige så stor andel bliver udbrændt.

"Fokus og opmærksomhed er ikke nok. Der skal handling til. Derfor skal regeringen have ros for nu at ville ændre loven, så myndighederne skal skride ind, når der er problemer med det psykiske ar-bejsdmiljø på arbejdspladserne", siger Bente Sorgenfrey.

Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde

Ifølge FTF består beskæftigelsesministerens udspil af tre initiativer. En principiel ændring af arbejds-miljølovens formålsparagraf, der ligestiller fysisk og psykisk arbejdsmiljø, en ligestilling af Arbejdstil-synets afgørelsesmetode i forhold til det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø og så en målrettet til-synsindsats.