En tredjedel af skolebørnene på krisecentrene kan ikke fortsætte i deres almindelige skole, viser kortlægningen

Ministeriet: Børn på krisecentre skal også i skole

"Hvis man ikke går i skole, kan man virkelig føle sig udenfor og unormal. Skole er normalitet", forklarer Line Borup Andreassen, der er lærer på krisecentret Danner i København. En forskningskortlægning viser, at der ofte går lang tid, fra mor og barn flytter på krisecenter, til barnet får mulighed for skolegang.

Karen Ravn

Offentliggjort 10.11.2014 - 14:00

Barriererne er trusselsbilledet, uafklarede juridiske forhold (og deraf følgende lang sagsbehandlingstid), barnets generelle situation og behov, kommunalt samarbejde, specialundervisning (for de børn og unge, der har behov for det), afstand til egen skole samt varigheden af opholdet på kvindekrisecenteret.

En tredjedel af børn på krisecentre kan ikke fortsætte i deres sædvanlige skole, viser en kortlægning, som konsulentfirmaet Rambøll har lavet for Undervisningsministeriet. Perioden fra et undervisningspligtigt barn flytter ind på krisecentret, til han/hun modtager undervisning, er for 22 af kvindekrisecentrene 10-21 dage, for 11 kvindekrise-centre to-syv dage og for fire kvindekrisecentre mere end 30 dage. At der kan gå mere end 30 dage forklares især med langvarige sager om forældremyndighed, samt at de lokale skoler ikke er ivrige efter at optage elever for en kortere periode, fremgår det af rapporten.

Der er mange forhindringer på vejen mod et godt skoleliv for et barn, der måske i mange år har levet i et voldeligt hjem. Børnene er traumatiserede, og somme tider er det rent sikkerhedsmæssigt for farligt at lade barnet gå i skole uden for krisecentret. Undervisningsministeriet udsender i dag pjecen 'Børn og unge på krisecentre skal også i skole' med gode råd og praksiseksempler til krisecentrene i deres arbejde med at sikre undervisning til børn og unge under deres ophold på et krisecenter. Ministeriet indkalder samtidig til seminar torsdag den 4. december for at skabe dialog mellem krisecenterledere og -personale, kommuner, skoleledere og lærere om drivkræfter og barrierer for skolegang under ophold på et krisecenter.

Læs pjece og forskningskortlægning via linkene til højre og interviewet med Line Borup Andreassen, Skolen i Danner, nedenfor.

Skolen, der helst ikke skulle eksistere

drivkræfter og barrierer

Forskningskortlægnignen har identificeret en række drivkræfterog barrierer i forhold til at sikre, at børn på krisecentre fårskolegang:

Drivkræfterne er moderensprioritering af barnets skolegang, en samarbejdsaftale mellemkvindekrisecentret og en eller flere lokale skoler,kvindekrisecentrenes faste procedurer for undervisning,fleksibilitet blandt involverede aktører samt barnets motivationfor undervis-ning og skolegang.
Barriererne er trusselsbilledet, uafklarede juridiskeforhold (og deraf følgende lang sagsbehandlingstid), barnetsgenerelle situation og behov, kommunalt samarbejde,specialundervisning (for de børn og unge, der har behov for det),afstand til egen skole samt varigheden af opholdet påkvindekrisecenteret.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.