Maria Christina Secher Schmidt og Hilde Ulvseth står bag en ny undersøgelse om den fysiske nødundervisning under corona.
Maria Christina Secher Schmidt og Hilde Ulvseth står bag en ny undersøgelse om den fysiske nødundervisning under corona.

Forskere: Den fysiske nødundervisning blev solgt for dårligt

Et forskningsprojekt har kigget på effekten af den fysiske nødundervisning og samlet råd til, hvordan det kan gribes an, hvis det igen bliver nødvendigt at sende hele klasser eller skoler hjem.

Publiceret

OM PROJEKTET

Projektet hedder "Fysisknødundervisning og sociofaglig mistrivsel" og er forankret iforskningsprogrammet: Diversitet og Deltagelse i skolen påKøbenhavns Professionshøjskole. Undersøgelsens ambition er at fåviden om både de elever, der synligt og dem der usynligtmistrives.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvis vi starter med konklusionen, så tror jeg, man må sige, at den fysiske nødundervisning skulle være blevet solgt bedre til eleverne og forældrene", siger Maria Christina Secher Schmidt, som er lektor, ph.d. på Københavns Professionshøjskole.

Mens de fleste af Danmarks skoleelever var sendt hjem på grund af coronanedlukningen, fik en lille gruppe børn lov til at være på skolerne, fordi de blev vurderet til at være udsatte på den ene eller anden måde.

Sammen med sin kollaga adjunkt, ph.d. Hilde Ulvseth har Maria Christina Secher Schmidt gennemført en kvalitativ undersøgelse af mulige årsager til, at de elever, der kan synes at have mest brug for den fysiske nødundervisning, udeblev og mistrivedes.

"Vores undersøgelse viser, at mange forældre slet ikke kendte til muligheden for at sende deres børn over i skolen og blive undervist, og en del af dem, der kendte muligheden, opfattede det som et tilbud til de allermest udsatte elever. For eksempel fra hjem med misbrug eller vold", fortæller Hilde Ulvseth videre og tilføjer:

"Så de mente ikke, at det var noget, de kunne eller ville gøre brug af".

Forbedringspotentiale, hvis det igen bliver aktuelt

Maria Christina Secher Schmidt og Hilde Ulvseth understreger, at de har gennemført en kvalitativ undersøgelse, der giver indsigt i udvalgte eksempler fra praksis, og at deres konklusioner derfor ikke nødvendigvis er dækkende for den samlede indsats med fysisk nødundervisning.

De fortæller, at de har prioriteret at lave en mindre undersøgelse for hurtigt at kunne få nogle resultater, der kan bruges i praksis, hvis det igen bliver nødvendigt at sende elever hjem på grund af corona.

Og de mener selv, at de kan give nogen meget konkrete anbefalinger.

"For det første er det vigtigt at være meget mere tydelig omkring, hvem den fysiske nødundervisning er rettet imod", siger Maria Christina Secher Schmidt.

"Det skal være tydeligt, at det ikke kun er et tilbud til børn fra de allermest socialt udsatte hjem, ellers bliver det stigmatiserende, og både forældre og elever vil takke nej. Og det er ærgerligt, for der er mange elever, som ville have haft gavn af at komme til den fysiske nødundervisning, i hvert fald noget af tiden", forklarer hun videre.

"Den erkendelse kan være god at tage med videre. Børn er gode til at skjule, at der er noget galt i hjemmet - for eksempel at køleskabet altid er tomt, og derfor kan social udsathed og mistrivsel blive overset i en almindelig, hektisk skoledag med mange lærerskift. Det kan der gøres noget ved", siger Maria Christina Secher Schmidt.

Hilde Ulvseth tilføjer, at det ikke behøver at være en læreropgave at være opsøgende på den slags. Det kan lige så godt være skolens pædagoger.

"Vi vil også gerne understrege, at de forældre, vi har talt med i forbindelse med undersøgelsen, har været glade for lærernes indsats under corona", fortæller Maria Christina Secher Schmidt.

Powered by Labrador CMS