Udviklingen i de offentlige udgifter fordelt på regioner, stat og kommune.
Udviklingen i de offentlige udgifter fordelt på regioner, stat og kommune.

KL: Regeringens omprioritering vil ramme skolerne

"Kommunerne skal indarbejde et omprioriteringsbidrag på 1 procent fra 2016", lyder det i det nye regeringsgrundlag. Det svarer til, at kommunerne skal effektivisere for 2,5 milliarder årligt, og det vil blandt andet ramme skolerne, lyder det fra KL’s formand. Lærernes formand melder hus forbi, når det gælder besparelser på folkeskolen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er (…) væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre resurser via effektivisering. Derfor vil regeringen tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. Om året fra 2016 (…). De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, ligesom regeringen vil gøre en særlig indsats for kommuner i en svær økonomisk situation". Sådan lyder det i regeringsgrundlaget 'Sammen for fremtiden', som Lars Løkke Rasmussen præsenterede i går.

Omprioriteringsbidraget svarer ifølge KL til, at kommunerne skal effektivisere for knap 2,5 milliarder kroner årligt.

"Kommunerne har i mange år arbejdet målrettet med at få pengene til at række længere og bidrager gerne til at udnytte de offentlige resurser bedre. Det er også kommunerne, som siden krisen har leveret klart det største bidrag til at rette op på dansk økonomi. Så viljen er der, men det er et spørgsmål, hvor meget citronen kan presses yderligere. De lavthængende effektiviseringsfrugter er allerede høstet, og det her kan kun omsættes i reelle besparelser. Derfor ser vi med bekymring på regeringsudspillets formuleringer omkring kommunernes økonomi," siger KL's formand Martin Damm, der er borgmester i Kalundborg og fra regeringspartiet Venstre.

Han henviser til, at kommunernes serviceudgifter i 2014 var 11 mia. kr. lavere end i 2009, og at det nye effektiviseringskrav kommer oveni de omprioriteringsinitiativer, kommunerne allerede gennemfører.

DLF: Ikke muligt at spare mere på folkeskolen

DLF: Ikke muligt at spare mere på folkeskolen

Lærernes formand Anders Bondo Christensen melder hus forbi på folkeskolens vegne.

"Det er ikke inden for folkeskolen, man skal finde yderligere besparelser. Antallet af lærerstillinger blev reduceret med 11 procent, hvor elevtallet kun faldt med 3 procent forud for folkeskolereformen. Så gennemførte et meget stort flertal af Folketinget en folkeskolereform, som udvidede elevernes timetal uden at skolen fik tilført en eneste krone til at løse den opgave.  Så der er ikke noget som helst besparelsespotentiale i folkeskolen. Tværtimod. Man er nødt til at lave de investeringer, der skal til, for at man kan lykkes med den reform, som et stort flertal af partierne har taget ansvaret for", siger han til folkeskolen.dk

Men KL's formand Martin Damm siger, at skolerne også vil blive ramt:

"Regeringen må være bevidst om, at man ikke finder 2½ mia. kr. årlig på ren administration. Det kommer uden tvivl også til at berøre daginstitutionerne, folkeskolerne og ældreområdet. Og skal det overhovedet være realistisk for kommunerne at indfri denne ambition, skal regeringen i vidt omfang give kommunerne friere rammer, mindre bureaukrati og bedre styringsmuligheder".

Anders Bondo mener ikke, at man kan blive ved med at spare på folkeskolen, bare fordi det er en stor post på budgettet.

"Folkeskolen har taget den allerstørste del af de kommunale besparelser siden 2008. Man kan ikke bare blive ved med at sige, at fordi der på bundlinjen står et stort tal, så kan vi bare spare videre. I så fald mangler politikerne totalt at tage ansvar for, at skolen kan lykkes med opgave. Hvis det er en fortsat kommunal prioritering, så bliver man nødt til at diskutere, om folkeskolen overhovedet skal ligge som et kommunalt ansvarsområde. Så må vi koble det økonomiske og det politiske ansvar, det andet nytter ikke noget". 

Læs mere

Regeringsgrundlaget

Powered by Labrador CMS