På hver femte skole er skoledagen blevet kortere for en eller flere klasser, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.
På hver femte skole er skoledagen blevet kortere for en eller flere klasser, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Hver femte skole gør brug af kortere skoledage

En ny undersøgelse blandt DLF's tillidsrepræsentanter viser, at hver femte skole gør brug af muligheden for kortere skoledage.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere og flere kommuner siger ok til kortere skoledage, end der oprindelig var tænkt i folkeskolereformen. Folkeskolen.dk skrev i tirsdags, at 65 kommuner nu vender tommelfingeren opad, og nu viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at 20 procent af skolerne pt har benyttet muligheden og skåret i en eller flere klassers skemaer.

Undersøgelsen bygger på en rundspørge blandt foreningens 1.428 tillidsrepræsentanter i perioden 25. april til 10. maj. Tæt på 1.000 er vendt tilbage med svar, og her angiver hver femte, at deres skole har udnyttet muligheden for at udskifte dele af den understøttende undervisning til tovoksenordninger og færre skoletimer.

To ud af tre kommuner har åbnet for kortere skoledage 

Det er særligt klasser på mellemtrinnet (66 procent af skolerne) og i udskolingen (60 procent), som har fået kortet i skoledagen via paragraf 16B.

Kerteminde har diskuteret faste kriterier

Som beskrevet på folkeskolen.dk gik der ikke mere end 22 dage, fra muligheden blev åbnet i Randers, før ansøgninger fra 11 skoler lå klar til kommunens børn- og skoleudvalg. Og nogenlunde samme mønster har man set i Herning. Onsdag i sidste uge lå 10 ansøgninger klar, som børne- og familieudvalget alle valgte at godkende.

Men ikke alle steder går det lige nemt. I Kerteminde besluttede kommunens børn- og skoleudvalget 8. marts at åbne for, at skolerne kan spørge skolechefen om lov. Samtidig blev det besluttet, at udvalget på et senere møde ville udarbejde kriterier, der skulle lægge til grund for vurderingen af mulige ansøgninger.

København: Flertal udenom borgmester giver kortere skoledage i dag 

Kriterierne blev diskuteret tirsdag i sidste uge, og her fremgår det af mødereferatet, at udvalget blandt andet besluttede, at "forløbene skal være af kortere varighed end et skoleår og antage karakter af projekt", og at "omlægningen af undervisningen (skal) sandsynliggøre øget læring og trivsel, som eleverne ikke har mulighed for at opnå uden konvertering af timerne".

Skole: Det er for bøvlet

Endnu har ingen eleverne på kommunens seks skoler fået kortere skoledage, og det skyldes, at det er for besværligt at søge, mener skoleleder på Kerteminde Byskole Jesper Bech Madsen.

"Vi kunne godt tænke os at konvertere dele af undervisningen. Men når vi kun kan få lov til forløb på få måneder, kan vi ikke planlægge ud fra det i forhold til et helt skoleår. Det er vi skoler kede af, for vi havde gerne set, at vi havde muligheden for holdopdelinger i de klasser, som har problemer", fortæller han.

Jesper Bech Madsen føler sig overbevist om, at skolen vil få godkendt en mulig ansøgning, men skolen afholder sig pt fra det, da det vil kræve en ny ansøgning allerede få måneder efter.

Kommuner efterlyser klarere regler for korte skoledage 

"Vi kunne godt gå ind og søge om at gøre det indtil efterårsferien i det nye skoleår, men hvis vi vil fortsætte, skal vi søge igen. Det er bøvlet, og derfor tror jeg, at det vil få os til at tænke, at det orker vi ikke, og så finder vi nogle andre løsninger. I min optik er det for bureaukratisk. Det ærgrer mig, at politikerne ikke stoler på, at vi er fagligt dygtige nok til at vurdere, hvornår det vil have en gavnlig effekt. Vi er en kommune, som er trængt økonomisk, og denne her måde kunne vi jo faktisk støtte nogle af de elever, som har det svært, og det er dem, det går ud over, når en kommune er trængt".   

Lærer: Vi kan ikke løse problemerne på 3 måneder

Det er fællestillidsrepræsentant på skolen Britt Bromark enig i.

"Skolerne burde ikke skulle spørge nogen. Det er spild af tid i en i forvejen presset hverdag. Medarbejdere og ledelser har gennem hele skoleåret haft et stort ønske om at få muligheden for konvertering lagt ud til skolerne. Denne her bureaukratiske måde giver ingen mening. Det vidner om, at man tror, at problemerne er løst på to-tre måneder. Sådan er det jo ikke. Det er lange forløb, vi kører i de forskellige klasser", siger hun.

Odense fortsætter med nej til kortere skoledage 

Det er dog ikke alle kommunens skoler, der er interesserede i kortere skoledage. Nymarkskolen oplyser, at man ikke har nogen planer om at korte i skemaerne, mens skoleleder på Hindsholmskolen Charlotte Kazhel fortæller, at skolen ikke på nuværende tidspunkt har planer om at søge om lov, men at hun glæder sig over, at muligheden foreligger.

Ifølge formand for udvalget Kasper Olsen (S) bliver de opstillede kriterier ikke afgørende for, om skolerne skal have lov til at korte i skoledagen.

"I bund og grund ønsker vi ikke at ændre i grundskemaet, som ligger i forhold til reformen, men det kan jo godt give rigtig god mening i den enkelte klasse. Det er forkert, når der står i referatet, at skolerne skal søge ud fra de her kriterier, er det forkert. Vi fulgte ikke sagsopstillingen fra forvaltningen. Vi vil blot have, at skolerne skriver deres refleksioner ned, så vi kan bruge dem til evalueringer med skolerne senere hen. Vi skal ikke sidde og vurdere skolernes ansøgninger. For hvordan skulle vi have en kinamands chance for at vide, hvad der er godt for 4.b på Kerteminde Byskole? Det er jeg sikker på, at lærerne og skolelederne er meget bedre til at vurdere", siger han.

Tre ud af fire elever synes skoledagen er for lang

Ifølge Kasper Olsen vil alle ansøgninger blive godkendt, og skolechefen skal kun have skolernes ansøgninger i hænde for, at udvalget senere kan evaluere på ordningen.

Powered by Labrador CMS