Nu er dette jo et fagblad. Ikke desto mindre må man sige, at spørgsmålet om økonomi har en særlig betydning, når vi diskuterer de mere eller mindre pædagogiske prioriteringer i vores fælles skole. 

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at det reelle skattetryk på arbejde, topskatten indbefattet samt på virksomheder er faldet betragteligt over årene, at pensionsalderen er sat kraftigt i vejret og på, at der ligger næsten 50 milliarder i kommunekasserne og at de økonomiske vismænd betegner Danmarks økonomi som værende ‘overholdbar’. 

Jeg er godt nok sproglig student, så jeg evner ikke at overskue samtlige omstændigheder og faldgruber. Men tænker umiddelbart, at selv med et stigende antal ældre og nu igen også stigende børnetal, coronakrise, omstilling af energisektor samt dyr medicin, at vi kan forsvare at bruge flere penge på velfærd for borgerne. For eksempel et par milliarder mere - løbende - på folkeskolen, på lærernes grunduddannelse og dertil, hvad der nu måtte være brug for på andre pressede velfærdsområder. Omvendt kan man selvfølgelig også mene - og det er skam helt legitimt - at pengene er bedre brugt på at lette skatterne for borgere og selskaber, og ad den vej håbe på, at det lønner sig bedre i det lange løb.

Jeg er i øvrigt stærk fortaler for, at der ikke i den fælles skole skal bruges penge på ting, der hverken gavner undervisningens kvalitet eller elevernes og medarbejdernes oplevede livsglæde ved at være i skolen.

Skal minde om, skulle nogle have fortrængt det, at vi er blevet færre lærere til at undervise flere elever, vi underviser en langt større andel af vores arbejdstid end gennemsnittet i EU og vi har ikke fået reduktion i andre opgaver, tværtimod. Det har betydning for den kvalitet, vi kan levere og det går i sidste ende ud over eleverne, til trods for, at vi hver dag gør, hvad vi kan, for at de ikke skal opdage, hvor tjekket, det hele kunne have været...

Dertil hører det med til vi læreres historie, at vi alle mistede en månedsløn samt vores tilforhandlede aldresreduktion i forbindelse med regeringens, undskyld - Kommunernes landsforenings - lockout af os i 2013. Det gør det ekstra svært at sluge, at der ikke er vilje til at skabe rammer, der gør det muligt at ‘lykkes med opgaven’.

Vismændene; der er råderum

https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2019/kapitel-ii-finanspolitisk-holdbarhed

https://finans.dk/debat/ECE12027960/dansk-oekonomi-har-musklerne-til-at-finansiere-coronakrisen/?ctxref=ext

https://fagbladet3f.dk/artikel/saadan-skaffer-staten-pengene-til-corona-krisen

Skattetrykket er faldet og faldet

https://www.skm.dk/skattetal/satser/tidsserier/marginalskatteprocenter-1993-2020/

https://ae.dk/artikler/danmarks-hoeje-skattetryk-er-en-myte

Reallønnen stigende

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2019/9/stark-fremgang-i-dansk-reallon/

Vi bliver rigere. Det private forbrug er steget med 20 procent, men kun med 12 i det offentlige.

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf

Den procentvise selskabsskat under EU-gennemsnit - men i kroner stiger indtægterne

https://www.berlingske.dk/oekonomi/seks-grafer-tegner-et-billede-af-den-danske-selskabsskat

Kommunernes likviditet

https://www.nationalbanken.dk/da/statsgaeld/publikationer/Sider/Staten-har-et-godt-udgangspunkt-for-at-finansiere-corona-relaterede-udgifter.aspx

Budgetloven

https://arbejderen.dk/indland/professor-vil-afskaffe-nyliberal-budgetlov

Coronamilliarder; egne pensionskasser mm opkøber statsobligationer

https://www.dr.dk/nyheder/politik/fem-spoergsmaal-hvor-kommer-pengene-fra-til-regeringens-hjaelpepakker

Økonomi og arbejdspres, folkeskolen

https://www.dlf.org/media/12902367/pris-pr-undervisningstime_november-2019.pdf

https://www.folkeskolen.dk/1843937/normalisering-af-laerernes-arbejdstid---hvad-vil-det-sige