"I skal ikke klappe endnu", lød det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Men det gjorde de. Længe og taktfast. Og til sidst også stående. Faktisk er det nok rigtig længe siden, at 300 delegerede ved en lærerkongres i Danmark har klappet så meget af en socialdemokratisk toppolitiker.

Ministerens opfordring gjaldt det bifald, der fulgte, da hun i sin tale selv kom ind på "elefanten i rummet" - lærerkonflikten i 2013 og den forkætrede arbejdstidslov.

Kritik af klapperi

Vi er nødt til at bevæge os tilbage til 2013

"Der er en stor elefant i rummet. Og den skal ud. Vi skal komme videre, og vi skal komme nærmere hinanden. Nu står vi her på jeres kongres i 2019 - og for at forstå, hvordan verden ser ud på jeres side af katederet, er vi er nødt til at bevæge os tilbage til 2013. Det er ikke noget rart blik hen over skulderen. Slet ikke for regeringen. Men det er et nødvendigt blik, hvis vi skal videre, og det skal vi, og det skal vi sammen. Derfor er det også nødvendigt, at jeg og regeringen tør indrømme, at det der foregik dengang, ikke var kønt forløb - og det er vores ansvar at bevæge os et sted hen, hvor vi kan viske tavlen ren. Vi skal have en ny start. Vi skal have den bedste folkeskole, og det kan vi kun, hvis vi gør det sammen", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Og derefter påpegede hun så, at det var for tidligt at klappe. For ord fra en talerstol er ikke nok. Der skal handling til, understregede hun selv.

På forhånd havde ministeren bedt om, at de delegerede fik lejlighed til at stille spørgsmål og kommentere.

"Det er stort"

Og reaktionerne i salen kunne tyde på, at Johan Elkjær fra Københavns Lærerforening ikke kun talte for sig selv, da han efter talen rejste sig og sagde:

"Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at høre en minister tale om 2013, som du har gjort. Det er stort".

Forinden havde ministeren heller ikke ligefrem forværret stemningen, da hun indledte med at fortælle, at Danmarks Lærerforening var det første fagforeningsnavn, hun som barn (af lærere, red.) lærte at kende - og det gav talens første bifald, da hun pludselig stoppede op og sagde: "Fra MODST til MEDST". Med de sære forkortelser henviste hun til, at de offentlige overenskomstforhandlinger nu flyttes fra Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet til en ny Medarbejder- og Kompetencestyrelse i Skatteministeriet.

Regeringen flytter omstridte forhandlinger væk fra Moderniseringsstyrelsen 

Væk fra mistro til offentligt ansatte

"Det er et første, fedt, stort punktum for new public management. Et skridt væk fra mistro til offentligt ansatte over til en virkelighed med tillid og dialog og samarbejde. Det er et skridt, som jeg tror betyder rigtig meget", sagde hun.

Ministeren påpegede flere gange sin respekt for lærerne:

"I er skolens DNA. Det er jeres faglighed og jeres engagement, der er det vigtigste for en fremragende folkeskole. En folkeskole, hvor fagligheden er stor - javel - men også hvor børnene bliver til hele mennesker og små samfundsborgere", sagde hun.

Og selv om hun gjorde meget ud af at understrege, at hun ikke kommer med et katalog af løsninger, men i høj grad søger dialogen og vil komme rundt "med store ører", understregede hun også, at hun har lyttet sig frem til, at "der er sten, der tynger i rygsækken".

"Jeg har lyttet mig frem til, at der er tre store sten, der gør det svært for jer i hverdagen", sagde hun - og nævnte derefter sine planer om et opgør med inklusionsreformen, nytænkningen af de nationale test - og opdelingen af elever på forskellige skoler.

En skole for Flora Anemone og Tjalfe

"Der er dem, der vælger folkeskole fra til fordel for fri- og privatskoler, men der er også folkeskoler, der er alt for skævt sammensat. Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe", understregede ministeren og høstede både klapsalver og latter.

Hun kom dog ikke ind på, at hendes partifælle, finansminister Nicolai Wammen, stort set samtidig indledte et pressemøde for at præsentere regeringens forslag til en finanslov - blandt andet med et udspil om at nedsætte den såkaldte koblingsprocent for fri- og privatskoler til 71 procent.

"Det er jo meningen, at de børn skal lære hinanden at kende. Som fællesskab har vi misset halvdelen af opgaven, hvis de ikke lærer hinanden at kende. Hvordan forestiller vi os så, at de skal kunne samarbejde, være naboer, vende ansigterne til hinanden, lytte - være samfundsborgere", pointerede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

Ministeren, der tidligere på folkeskolen.dk har afsløret sine planer om at tage et opgør med inklusionsreformen slog også fast, at der stadig er alt for mange klasselokaler, hvor alle taber.

"Hvor I som lærere står med en fuldstændig umulig opgave. Derfor er det på tide, at vi gør noget ved det problem. Formålet med inklusionsdagsordenen var jo at styrke fællesskabet. Og ja, specialundervisning er dyrt, men hvad hvis vi tænker lidt længere? Hvis vores børn ikke får den rette hjælp. Så bliver det da mægtigt meget dyrere for samfundet som helhed. Vi svigter de børn, der har mest brug for hjælp. Vi svigter det ordblinde barn, vi svigter det barn, der hver dag kommer hjem til fulde forældre, og vi svigter det barn, der har svært ved at lære i samme tempo som kammeraterne. Og så svigter vi politikere jer. For vi stiller jer over for en umulig opgave".

Niels Munkholm er stadig bekymret

Og derefter stillede ministeren sig til rådighed for spørgsmål fra de delegerede, der bl.a. spurgte til nationale test og dispensationerne, lige som Niels Munkholm fra Odense fik lejlighed til at lufte sin bekymring over, at folkeskolen er i fare for at blive til en socialpædagogisk institution. Et langt svar fra ministeren lod dog ikke til at berolige den odenseanske delegerede.

"Folkeskolen er i fare for at blive en socialpædagogisk institution" 

Heller ikke Johan Elkjær fra København fik et klart svar på sit lidt mere konkrete spørgsmål om den såkaldte lærermilliard, som de Radikale, Enhedslisten og SF kræver:

"Bliver det din rolle at forhandle det beløb op eller ned?", spurgte Elkjær med henvisning til finanslovsforhandlingerne, der begynder nu - og fra salen lød både latter og applaus.

"Det hverken kan eller vil eller må jeg bevæge mig ud i. Sådan er det", lød det korte svar fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men det tilgav de hende, de 300 delegerede - så de rejste sig op og gav ministeren et bragende bifald.

»Jeg tror, der er håb for folkeskolen«

»Vi er nødt til at komme videre«