Foto fra 2018, hvor overenskomstforhandlingerne for hele det offentlige arbejdsmarked endte i Forligsinstitutionen.

Regeringen flytter omstridte forhandlinger væk fra Moderniseringsstyrelsen

Den udskældte Moderniseringsstyrelse skal ikke længere stå for overenskomstforhandlingerne. Fremover bliver det Skatteministeriet, der skal stå for forhandlingerne, har den nye regering besluttet. Det ser Danmarks Lærerforening som et positivt signal fra regeringen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at sikre at overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked i højere grad præges af "respekt og dialog" lægger den nye socialdemokratiske regering op til at flytte ressortansvaret for overenskomstforhandlingerne, løn, ledelse og personale væk fra den udskældte Moderniseringsstyrelse.

Fremover skal forhandlingerne finde sted i Skatteministeriet, hvor den nye minister hedder Morten Bødskov.

Den opsigtsvækkende flytning sker efter, at Moderniseringsstyrelsen er blevet beskyldt for at være en "drivende kraft i en usund forhandlingskultur", hvor styrelsen efter kritikeres mening er gået forrest i et årelangt angreb på offentligt ansatte.

Moderniseringsstyrelsen, der blev etableret i 2011, hvor Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen under Finansministeriet blev slået sammen, var senest i 2018 hjemsted for konflikt, da styrelsen varslede lockout i overenskomstforhandlingerne med lærerne og resten af det offentlige arbejdsmarked.

Overenskomst-forhandlingerne er brudt sammen

Med sammenlægningen af de to styrelser blev ansvaret for at effektivisere den offentlige sektor placeret samme sted som ansvaret for at forhandle overenskomst for de statsansatte.

Det har ifølge kritikere givet arbejdsgiverne en helt unik position. Det har tidligere fået SF til at forslå at splitte styrelsen op i to, hvor den ene skulle gå under navnet for "Styrelsen for godt arbejde".

SF vil splitte Moderniseringsstyrelsen i to 

I første omgang nøjes den nye regering dog med at flytte ressortansvaret til Skatteministeriet.

I forståelsespapiret, som Socialdemokratiet inden regeringsdannelsen blev enige om sammen med de Radikale, SF og Enhedslisten, fremgår det, at parterne er enige om at arbejde for at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel.

"Det skal ske i samarbejde med parterne samt ved at se på, hvordan de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kan organiseres anderledes og bedre end i dag, så forhandlingerne i højere grad præges af respekt og dialog, og at der bliver større fokus på langsigtet ledelse i stedet for kortsigtet styring", lyder det i papiret.

I Moderniseringsstyrelsen bekræftes det, at arbejdsgiveransvaret skal flyttes til Skatteministeriet, og det betyder store flyttedag for en gruppe af styrelsens medarbejdere (tilføjet kommentar fra Moderniseringsstyrelsen den 01.07.). 

"For os betyder det, at arbejdsgiverområdet flytter ud af styrelsen. Det, der står klart er, at det betyder en ny start for nogle af vores dygtige medarbejde, der skal løse opgaverne med fx overenskomster, personalejura og pension på en ny måde og i nogle nye rammer i Skatteministeriet", udtaler direktør for Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist i en skriftlig kommentar. 

Sparepolitik i overenskomstforhandlingerne

Formanden for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, ser flytningen af ressortansvaret som et postivt signal fra regeringen.

Han håber, at flytningen er et udtryk for en bedre adskillelse mellem den politiske magt i Folketinget og den forhandlingsenhed, som staten er nødt til at have i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

"Der har været nogle utilfredsheder med den måde, styrelsen har fungeret på. Så på en eller anden måde var det ventet, at der skulle ske noget. Problemet har været, at man har ført økonomisk politik og sparepolitik i overenskomstforhandlingerne. At overenskomsten skulle betale for de nedskæringer i den offentlige sektor, som der har været politisk vilje til at gennemføre. Så man har altså ikke haft blik for, hvad gode overenskomster er - kun fokus på, hvor meget man kan spare ved at forringe overenskomsterne", siger Gordon Ørskov Madsen.

Ny OK18-udvikling: Alle statsansatte er alligevel ikke sikret betalt spisepause 

Svensk respekt for overenskomstsystem

Han peger samtidig mod Sverige, hvor det er lykkedes at etablere det såkaldte Arbejdsgiververket, som fungerer som en enhed på det offentlige område - i vid udstrækning uden politisk indblanding.

"Der sidder også nogle, som har forstand på at forhandle overenskomster, nogle der har respekt for overenskomstsystemet. Og det er umiddelbart sådan noget, som vi peger på kunne være en model for det offentlige arbejdsmarked. Jeg ser perspektiver i det her - men det politiske ønske fra regeringens side kender jeg ikke. Og så skal man passe på med at gætte," siger han.

Hverken i Socialdemokratiet eller Skatteministeriet lod det sig fredag opklare, hvad regeringens konkrete og politiske overvejelser er bag flytningen af ressortansvaret fra Moderniseringsstyrelsen.

Der skal næste gang forhandles nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked i 2021. 

Bondo: Vi fik ikke en aftale, men vi fik brudt 'den ekstreme styring'

 

 

Powered by Labrador CMS