Råd: Reformen kræver lærernes opbakning

Rådet for Børns Lærings formandskab kritiserer i sin beretning, at folkeskolereformen blev indført samtidig med indgrebet i lærernes arbejdstid. De anbefaler, at en ny arbejdsgruppe finder gode eksempler på organisering af ledelse og arbejdstid. Formændene opfordrer også til, at man i højere grad finder lokale måder at løse reformens udfordringer.

Publiceret

rådet for børns læring

Rådet for Børns Læring erstattede ved en lovændring ijanuar 2014 Skolerådet. Rådet rådgiver undervisningsministeren påskole- og dagtilbudsområdet og er sammensat af personer indstilletaf organistionerne på området. Rådet ledes af et ministerudpegetformandskab. Formandsakbet er formand Agi Csonka, rektorStefan Hermann, dagtilbudsleder Fie Lademann, forsknings- ogudviklingschef Andreas Rasch-Christensen, skoleleder Gitte Reimann,professor Charlotte Ringmose og børne- og kulturdirektørAnders-Peter Østergaard.

Se børns-læring.dk 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formandskabet for rådet, der for et år siden erstattede Skolerådet, peger i sin netop offentliggjorte beretning på, at ligger et stort arbejde forude, hvis reformen skal lykkes.

Der er fire centrale elementer, der skal opfyldes for, at et forandringsprojekt som reformen skal blive en succes: En klar strategi - mål og opfølgning, forandringsagenter, der kan bidrage til at løfte strategien i hverdagen, opbakning fra de mest centrale nøgleaktører og prioritering i hverdagen.

Formandskabet støtter overordnet folkeskolereformens nationale mål og indikatorer. Men mener, at der er stor risiko for, at de nationale indikatorer får for stor vægt i forhold til den lokale udmøntning.

"De nationale mål kræver med andre ord et stort analyse- og oversættelsesarbejde, før de kan blive til operationelle mål for den enkelte skole og de enkelte lærerteam. Det arbejde er helt nødvendigt, hvis reformen skal lykkes. Formandskabet vil i den forbindelse advare mod en alt for forsimplet tilgang til mål og opfølgning", lyder det i beretningen.  

"Det forhold, at folkeskolereformen er igangsat samtidig med de nye arbejdstidsregler, der er indført ved et lovindgreb, har haft stor betydning for grundlaget for at implementere reformen. At der ikke over hele linjen er opbakning til reformen, giver et meget dårligt udgangspunkt for at lykkes med reformen. Et forandringsprojekt af disse dimensioner har alt andet lige større sandsynlighed for at lykkes, hvis alle kerneaktørerne lokalt og nationalt giver deres fulde engagement. Ikke ukritisk, men loyalt og dedikeret", lyder det i beretningen.

Formandskabet understreger, at alle aktører om skolen, herunder også arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet, har et meget væsentligt ansvar for at få skabt opbakning til forandringerne.

"Lokalt har forvaltningen og skoleledelsen et ansvar for at få skabt gode rammer og prioritere, lytte til lærernes og pædagogernes behov og iagttagelser og skabe et godt samarbejdsklima. Og endelig har de professionelle ansvaret for at bidrage konstruktivt til at udvikle indholdet sammen med ledelsen, inden for de rammer, der er givne.

Rådet noterer sig, at lov 409 mange steder er knyttet sammen med øget sygefravær, stress og dårligt arbejdsmiljø, men peger på, at der også er steder, hvor det ser ud til at fungere. De anbefaler derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af videnspersoner, forskere, lærere, ledere og pædagoger, der kan indsamle og formidle gode modeller for ledelse og organisering af lærernes arbejdstid og vilkår.

Prioritering er altafgørende

Prioritering er altafgørende

Helt overordnet understreger formandskabet, at det er afgørende at prioritere det nødvendigste først afhængigt af de lokale forhold.

"Hvis det for nærværende ikke er muligt at få etableret en ordentlig lektiecafe på benene, så er det bedre at vente med det, fremfor at stable noget på benene "for syns skyld". Det skader mere, end det gavner. Det kan også vise sig, at der er behov for mere fleksible rammer lokalt om arbejdstiden i forhold til tilstedeværelsespligten. Og så må det i fokus".

Læs mere

Læs hele beretningen her

Powered by Labrador CMS