"Den dag man ikke gider snakke med mig mere, skal jeg nok holde op", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Bondo fylder 60: "Det er et liv med fart på"

37 maratonløb, syv overenskomster i spidsen for lærerne og 60 år på lørdag. Matematiklæreren fra Ullerup er den længst siddende formand for Danmarks Lærerforening. Men stille sidder han sjældent.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Bondo Christensen går ikke. Han løber. Op ad trappen til 4. sal på sit kontor i Danmarks Lærerforening. Hen til cyklen, som han svinger sig op på, når han skal til møder i Lån & Spar-bank, hvor han er bestyrelsesformand, eller til Lærernes Pension, hvor han også har formandskasketten på.

Skal han fra A til B, bruger han kroppen, og han tager ikke bare ét trin ad gangen, når han forcerer trapper på vej til et af de utallige møder, som han hver dag deltager i. Han tager tre. Dog har rygsmerter siden overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 tvunget ham til at sætte farten ned. Men ryggen har ikke forhindret ham i at lande et overenskomstresultat for 560.000 ansatte i regioner og kommuner.

Bondo: Vi fik ikke en aftale, men vi fik brudt 'den ekstreme styring' 

"Det er et liv med fart på. Der har ikke været voldsomt meget tid til at stoppe op og tænke over tingene", lyder hans umiddelbare kommentar, når han bliver bedt om at gøre status på de 60 år, som han i morgen kan fejre.

Jeg har fået en kniv i ryggen - tak! 

Tabte kampvalg

Han har for alvor løbet siden 1987 og med årene er det blevet til omkring 37 maratonløb. Han blev lærer med linjefag i matematik og samfundsfag, og allerede i studietiden blev han fagligt aktiv og sad i bestyrelsen for Lærerstuderendes Landskreds og fik dermed en plads i DLF's hovedstyrelse. I 1996 blev han selv valgt ind i hovedstyrelsen.  Fire år senere stillede han op til kampvalg om formandsposten i DLF mod Anni Herfort. Anders Bondo tabte med 144 stemmer mod Anni Herforts 165.

Kvinden, som slog Anders Bondo i kampvalg, fylder 70 

"Dengang jeg stillede op mod Anni og ikke blev valgt, kan jeg huske, at jeg sagde, at jeg aldrig vil stille mig tilfreds med, at 52 procent bakker op. Der skal være bred opbakning. Jeg har altid været en forholdsvis klar politiker. Jeg præsenterer mine ideer og mine holdninger. Jeg kommer med noget, som man kan spille op ad. Jeg har klart sagt, at jeg aldrig vil være formand, hvis lærerne vil i en helt anden retning. Hvis der var massivt medlemspres for flere nationale test og målstyring i skolen, så havde jeg ikke været formand. Det ville være mig inderligt imod".

Ingen masterplan for livet

I 2002 blev han uden modkandidater valgt som formand for DLF.

"Jeg har aldrig sat mig ned og lavet en masterplan for mit liv. Jeg vil påstå, at jeg altid har været aktiv på en eller anden måde, men det var en masse tilfældigheder, der gør, at det faglige arbejde kom til at fylde mit liv", siger han.

Han mener også, at det var tilfældigheder, der gjorde, at han som blot 27-årig blev valgt som formand for lærerne i Sønderborg. Og han i 2018 blev formand for Forhandlingsfællesskabet og dermed kom til at forhandle overenskomst for godt 560.000 ansatte i kommuner og regioner.

"Jeg var ikke blevet formand for forhandlingsfællesskabet, hvis det ikke var fordi, der var nogle, der var utilfredse med Dennis Kristensen. Så det var på sin vis en tilfældighed", siger han.

Anders Bondo i spidsen for de kommunale ok-forhandlinger 

Han stiftede familie, mens han gik på seminariet. Han blev gift med Gitte Hansen, som også er lærer, og sammen fik de fire børn. Da han satte sig i formandsstolen på Vandkunsten i indre København, blev familien i Ullerup i Sønderjylland. Og dengang var der stadig børn i hjemmet. Han kendte betingelsen, da han stillede op til valget, og fraværet fra familien har fyldt en del.

Da Anders og Gittes ældste søn bliver gift på Københavns Rådhus i 2013, nåede han vielsen, men hørte ikke sønnens tale til sin viv. Dagen inden havde KL varslet lockout af lærerne, og forligsmand Mette Christensen havde indkaldt parterne til møde midt i brylluppet.

"Det nytter ikke hele tiden at have dårlig samvittighed", har han tidligere sagt.

Men der er tidspunkter, hvor familien har førsteprioritet. En gang om året pakker de det gamle folkevognsrugbrød med makrelsalat (den i plastik) og så mange børn og børnebørn som muligt og triller ind på Smukfest og deltager i festivallen i Skanderborg, hvor de slår lejr, drikker fadøl og lytter til musik. Også en årlig skiferie med familien er noget, han værdsætter.

Rekord: Længst siddende formand

Højdepunktet

Selv om han umiddelbart mener, der har været fart på livet, så har der også været tid til eftertanke. Ligesom der er, når han bliver interviewet. Nogle gange stopper han op. Holder en lille pause i den talestrøm, som ellers altid flyder i hele, klare sætninger.

"Jeg har på grund af mit liv haft mange timer med mig selv. Jeg har det heldigvis godt i mit eget selskab. Jeg har jo en lejlighed i København, og der er jeg faktisk en hel del timer alene", siger Anders Bondo.

Men selv om han føler, at han har tid alene, så er han kendt for altid at arbejde og for at være en politisk slider. Han giver ikke op. I medierne har han tit har fået en nej-hat trukket ned over ørene, men han forsøger altid at tage ja-hatten på.

"Nej-hatten er jo en meget nem måde at forholde sig til, hvad jeg og alle andre siger. Jeg har haft den grundregel siden jeg blev formand, at hvis vi siger nej til noget, så skal vi også komme et konstruktivt forslag. Noget som vi ved giver eleverne god undervisning. Vi skal være elevernes og skolens talsmand, derfor skal vi ikke være med til noget, som giver eleverne dårlig undervisning". 

Selv mener han, at hans kreativitet findes i at finde nye veje og løsninger. Og derfor tøver han heller ikke, når han udnævner overenskomsten fra 2008 som hans hidtil største succes, som DLF-formand.

2008: Vi vil styrke den professionelle lærer

"Forhandlingerne i 2008 står for mig som idealet af den danske model, hvor to parter laver grundige drøftelser og finder en fælles vej. Det er hele krumtappen, i den måde vi har bygget vores system op. Det var også et kompromis. Jeg måtte tilbage i min hovedstyrelse og sige, at vi ikke får en central arbejdstidsaftale, men det lykkedes os at lave noget, som både vi og KL synes var en super god aftale. Det er forhandlingssystemet. Det er at finde fælles løsninger. Det håber jeg, vi kommer tilbage til", siger Anders Bondo.

Lavpunktet

Lavpunktet i karrieren er han heller ikke i tvivl om - og det handler ikke overraskende om forløbet omkring OK13, som endte med lockout, regeringsindgreb og en arbejdstidslov, som stadig er rammen om mange læreres arbejde idag.  

"Lavpunktet var i november 2012, hvor vi finder ud af, at det her var planlagt. Det var skrevet direkte ind i oplægget fra Finansministeriet, at skolereformen skulle finansieres af lærernes overenskomst", sukker Anders Bondo opgivende.

Han husker tydeligt den dag i 2011, hvor SF, S og R-regeringen bliver valgt. Den dag suspenderer DLF sin kongres for at høre blandt andre Margrethe Vestager (R) og Christine Antorini (S) tale.

Lærerne griller regeringspartier ved valgdebat 

"De fyldte hele kongressen med optimisme og tro. Og så ganske få uger efter laver de en aftale blandt partierne om, at der skal ske de her ting på lærernes arbejdstid. Det er svært at sige, hvad vi kunne have gjort på en anden måde. Politikerne ville gennemføre det her for enhver pris", siger Anders Bondo.  

Fremtiden

Til oktober er Lærerforeningens formandskab på valg på kongressen. Ryggen er blevet opereret, og Anders Bondo regner med at løbe maraton igen i efteråret. Men han har endnu ikke meldt ud, om han også er klar til at løbe fire år mere i spidsen for lærerne.

"Jeg funderer over, at det jeg gør og siger har en stor betydning for den danske folkeskole og stor betydning for 85.000 medlemmer af DLF, og som chefforhandler i 10 år har det haft stor betydning for 560.000 ansatte. Det kan man godt blive lidt svedt over, men det er ikke noget, der holder mig søvnløs om natten. Så længe jeg kan mærke, at det jeg gør, har genklang hos medlemmerne. Jeg har den glæde tit at blive inviteret ud til medlemsmøder. Den dag man ikke gider snakke med mig mere, skal jeg nok holde op".