Lærerne griller regeringspartier ved valgdebat

Regeringspartierne er tilsyneladende lidt på udebane ved dagens valgdebat på DLF's kongres. Efter en kort introduktion til de enkelte partiers skolepolitik, er stemningen blandt tilhørerne ikke ligefrem i partiernes favør.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Se debatten på video neden for denne nyhed

For eksempel brød salen ud i latter, da den konservative repræsentant, Rasmus Jarlov, præsenterede sit partis skolepolitik.

"Regeringen har jo ikke haft et ønske om at skære ned på folkeskolen. Det er jo en kommunal beslutning. Hvorfor griner I af det?" spurgte det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov, der repræsenterede sit parti ved valgdebatten om folkeskolen på DLF's kongres.

Der var i det hele taget en del snakken i krogene og diskrete buh-råb, da de to repræsentanter fra regeringspartierne fik lov til at indlede den runde, hvor politikerne i fem minutter fik mulighed for at præsentere partiernes skolepolitik.

Venstres repræsentant, Steffen Kjær, var heller ikke i kridthuset blandt tilhørerne, da han præsenterede regeringens skoleresultater.

"Lærerne skaber resultaterne ude i skolerne, men vi skal som politikere og kommuner med videre også tage et ansvar. Og det er vores ansvar som regering at sætte klare mål for folkeskolen", sagde Steffen Kjær.

K vil have ny karakterskala

Ordstyrer, uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang, spurgte den konservative ordfører, hvordan man kan undgå karakterræs i de mindste klasser.

Rasmus Jarlov forklarede, at man evt. kunne bruge karakterer, som ikke er på 12-skalaen. Den melding var også kilde til stor morskab blandt de kongresdelegerede i Falconer Salen.

Læs mere

Powered by Labrador CMS