OK18
25   38

Bondo: Vi fik ikke en aftale, men vi fik brudt 'den ekstreme styring'

Lærerne har grund til at være skuffede over, at det ikke blev til en arbejdstidsaftale i 2018, erkender Anders Bondo i dette interview. Men det historiske sammenhold har skabt et grundlæggende nyt forhandlingsklima, som vil komme både lærerne og de andre offentligt ansatte til gode.

Det røde halstørklæde, der flere gange er blevet vist frem i fremstrakte arme med teksten 'En løsning for alle', hænger om halsen. I hånden er et glas fejringsbobler.

Lærernes formand er omgivet af høj musik og glade aktivister, der har ventet på kulminationen på de fem måneders overenskomstforhandlinger.

Artiklen fortsætter under banneret

Statens topforhandlere innovationsminister Sophie Løhde og CFU-formand Flemming Vinther har for få minutter siden præsenteret et forlig på statens område. Dermed skal ingen af de dansende aktivister eller de andre godt 750.000 offentligt ansatte sendes på gaderne i en konflikt, der lå klar til at lamme store dele af samfundet.

Og selvom Anders Bondo Christensen må sande, at han står tilbage uden en forhandlet arbejdstidsaftale til sine lærere, er smilet stort på lærerformandens læber.

I stedet for at præsentere en ny arbejdstidsaftale skal han i den kommende tid forsøge at overbevise lærerne om at takke ja til at lade en uafhængig undersøgelseskommission danne grundlag for, at lærerne senest i 2021 får en forhandlet arbejdstidsaftale.

En opgave, som kan vise sig at blive svær. Reaktionerne på især de sociale medier har vist, at mange lærere er skuffede og utilfredse, og mange giver udtryk for, at de agter at stemme forliget ned.

Bondo: Vi havde sat alle sat næsen op efter mere

Tidligere på dagen har Anders Bondo sendt et brev ud til lærerne, hvor han udtrykker sin forståelse for deres skuffelse. Og her kort efter at en konflikt er endeligt afblæst, gentager han sin forståelse:

"Vi havde allesammen sat næsen op efter, at vi skulle lande en aftale denne gang. Det har jeg kæmpet for igennem næsten fem måneder, så det er klart, at man er skuffet", siger Anders Bondo.

Men han understreger, at han forventer, at forliget for lærerne bliver starten på en lysere fremtid.

"Vi har været udfordret af, at vi ikke har haft et fælles billede af, hvordan det går i folkeskolen. Nu får vi et fælles billede".

"Hvis man læser teksten, er det helt overraskende - synes jeg - at begge parter - og ikke mindst KL - har været parate til at sige,  at vi frigiver en stor del af den bestemmelsesret, vi normalt vil have til en kommissionsformand. Derfor er det her noget helt, helt andet, end det vi har oplevet før", siger Anders Bondo om aftalen.

Ordet 'forpligter' optræder flere steder

Læser man aftalen kan man se, at parterne er blevet enige om "en forpligtende afdækning og et forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstid og andre tiltag, der fremmer god undervisning".

Parterne "forpligter" sig også til at "stille rimelige ressourcer til rådighed for analyser, møder og andre relevante opgaver, der fremmer processen". Og så fremgår det af aftalepapiret, at KL og lærerne har "et fælles ønske om et fornyet samarbejde mellem KL og LC og en ny start for folkeskolen".

"Jeg kan også godt forstå, at lærerne har mistillid til KL. For vi har været igennem et skrækkeligt forløb siden 2013. Men jeg er så glad for, at Jacob Bundsgaard (formand for KL, red) eksempelvis kontakter mig og siger; 'Det her projekt Anders, det skal bare lykkes. Vi har begge to brug for at få en ny start på folkeskolen'", lyder det fra Anders Bondo, der fortæller, at aftalen om at få en uvildig kommisionsformand til at undersøge og komme med forslag til nye arbejdstidsaftaler er helt nye toner fra hans modpart KL.

"Hvis vi gik ind i en ny konflikt, ville der komme et nyt lovindgreb, som både cementerede lov 409 og det dårlige klima, der har plaget situationen mellem Danmarks Lærerforening og KL".

"Jeg kan godt forstå, at mange lærere vil sige 'nu vil vi have lov til at vise vores utilfredshed. Nu vil vi have lov til at protestere'. Men der kommer en dag efter protesten. Der kommer en dag, hvor vi skal have landet en aftale, og jeg tror, at i stedet for at gå ud på gader og stræder i gule refleksveste, så tror jeg på, at det her projekt giver et bedre afsæt".

"Mange positive signaler fra borgmestre rundt om i landet"

Ifølge aftaleteksten skal den kommende kommissionsundersøgelse afsluttes senest ved udgangen af næste år, hvorefter parterne skal begynde et forhandlingsforløb omkring nye arbejdstidsregler for lærerne. Et forløb, der senest skal afsluttes ved overenskomstforhandlingerne i 2021.

Hvilke signaler har du fået fra KL om, at de er reelt er klar til at gå ind og lave en aftale?

"Det står direkte i teksten, at undersøgelsen er grundlaget for en aftale, vi skal danne i fællesskab. Det vil sige, at der kommer et grundlag, som vi skal bygge vores forhandlinger på, og det er et helt andet afsæt. Og jeg har også fået mange positive signaler fra borgmestre rundt om i landet, som siger, 'hvor er det dejligt, at vi kommer ind i et nyt samarbejdsklima'", fortæller Anders Bondo.

Af aftaleteksten fremgår det, at parterne ønsker, at "det fornyede centrale samarbejde" vil inspirere til et bedre samarbejde mellem kommunerne og de lokale lærerkredse. Og samtidig får de lokale parter mulighed for at "søge bistand hos de centrale parter til at etablere et samarbejde".

Fra på onsdag vil Anders Bondo rejse landet rundt for at forklare og forsøge at overbevise lærerne om at stemme aftalen hjem.

Bondo: Det her er bedre end en konflikt

Hvilke konsekvenser vil det have, hvis et flertal af lærerne stemmer forliget ned, og I så alligevel kommer i konflikt?

"Så må vi tage den derfra. Men jeg vil understrege, at denne her aftale ikke er udtryk for, at jeg har givet op, og jeg har ikke svigtet lærerne. Det her er ikke et signal om, at nu orker jeg ikke mere, så nu laver vi en syltekrukke".

"Jeg går ind i det her, fordi jeg tror på, at det kan give en ny måde gribe tingene an på. Og dermed kan det hjælpe læreren ude i klasselokalet. Jeg havde gladeligt kastet mig ud i en konflikt, hvis jeg mente, at det var det bedste svar på at skabe bedre vilkår for lærerne, men det er ikke den vurdering, jeg og hovedstyrelsen har".

I gennem hele forhandlingsforløbet har der været et kæmpe fokus på, at der denne gang skulle laves en aftale om lærernes arbejdstid. De offentlige organisationer havde nemlig givet hinanden håndtryk på at indgå i en historisk musketer-ed, hvor en aftale med lærerne var én af tre hovedkrav, der skulle indløses.

Selvom forhandlingerne nu er slut, betyder det ifølge Anders Bondo ikke, at de andre organisationer nu glemmer lærerne.

"Jeg har fået mange tilkendegivelser fra formændene i de andre organisationer, hvor de skriver, at vi svigter ikke lærerne".

"Det er vigtigt at forstå, at de stadigvæk bakker os op. Denne her aftale er ikke indgået af Lærernes Centralorganisation. Det er CFU's aftale, og det er Forhandlingsfællesskabets aftale. Vi tror allesammen på det projekt, vi har sat i gang. Og derfor vil de følge os", siger Anders Bondo, der selv har været topforhandler for alle de kommunalt ansatte i Forhandlignsfællesskabet og næstformand i CFU, der forhandler overenskomst på vegne af de statsligt ansatte.

Vi var ikke kommet nogen vegne uden opbakningen 

Hvad tror du, at I kunne have opnået, hvis ikke der havde været denne her opbakning fra de andre organisationer til lærerne?

"Jeg tror aldrig nogensinde, at vi var kommet ind i det forløb, som så ender med, at vi og KL faktisk begynder at tale sammen på en anden måde. Jeg kan godt forstå, at man siger, at når de ikke vil give os en kvartalsnorm, hvorfor skal man så tro, at de vil samarbejde med os".

"Men man skal bare vide, at lige præcis vores arbejdstidsregler er et politisk projekt, hvor Folketinget i 2013 gik ind og lovgav om nogle regler, uden vi nogensinde var i reelle forhandlinger. Det er der så stor politisk bevågenhed på selv her fem år efter, og det har været med til blokere for, at vi kunne finde en fælles løsning med arbejdsgiverne". 

"Nu får vi et helt andet afsæt, fordi vi får denne her anbefaling fra kommisionen. Det kan være det, der løser op for den politiske styring, der har været af forhandlingerne indtil nu".

"Vi har fået brudt den ekstreme styring"

Ifølge Anders Bondo har det fornyede sammenhold mellem lønmodtagerorganisationerne, som har adskilt dette års overenskomstforhandlinger fra de tidligere, været helt afgørende for at bryde med den styring, som han mener, der især er kommet fra Moderniseringsstyrelsen.

"Vi har fået brudt den ekstreme styring, som vi har oplevet fra Moderniseringsstyrelsen. Og det kunne vi ikke have gjort uden det fantastiske sammenhold".

"Vi har fået brudt med det forhandlingsklima, som vi har været igennem i mange perioder efterhånden. Jeg forstår lærernes skuffelse, men jeg håber på, at de er med på, at der er noget, der peger frem i forhold til det, vi har været igennem nu".

"Hvis jeg skal blive lidt fremtidsorienteret kan den løsning, vi har fundet måske være en, vi kan bruge fremadrettet. Jeg har været med til overenskomstforhandlinger siden 2005. Vi møder op, og vi stiller krav, og vi går ind i infight med hinanden. Men det, vi prøver at skabe her, er at vi skal skabe et fælles grundlag på forhånd, inden vi går ind i forhandlingerne".

Se eller gense Anders Bondo Christensens præsentation af lærerforliget for pressen fredag eftermiddag:



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ