Rekord: Længst siddende formand

Den 4. oktober i år slår Anders Bondo Christensen rekorden som længst siddende formand i Danmarks Lærerforening. Folkeskolen kigger tilbage på de 16 år – og formanden kommenterer på op- og nedture.

Publiceret

OM ANDERS BONDO CHRISTENSEN

• Født den 16. marts 1959, fra Ans i Midtjylland. Søn af Harryog Birte Regin Christensen (født Bondo), midterste barn af fem.

• Læreruddannet på Skårup Seminarium på Sydfyn 1982.

• Valgt som formand for Sønderborg og Omegns Lærerkreds 1987,medlem af DLF's hovedstyrelse fra 1996 og første gang valgt somformand den 4. oktober 2002.

• Anders Bondo er også formand for Lærernes Centralorganisation,for Forhandlingsfællesskabet for kommunalt og regionalt ansatte,tidligere KTO, Lærernes Pension og for Lån & Spar Banksbestyrelse.

• Gift med lærer Gitte Hansen siden 1990, bosat i Ullerup iSønderjylland, men overnatter i hverdagene i en lejlighed iKøbenhavn. Parret har fire voksne børn.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

3. juni 2002

Århus Lærerforening med formand Gordon Ørskov Madsen i spidsen har indkaldt til ekstraordinær kongres oven på en overenskomst, hvor lærernes nej er druknet i en sammenkædning med andre faggruppers. På kongressen kræver lærerne daværende formand Anni Herforts forklaring på, at hun har skrevet under på en aftale med ordene »fuld og endelig afregning« for den famøse 93-gruppe, der havde mistet formuer i fremtidig pension, da lærerne overgik til kommunal ansættelse. På kongressen tager Anni Herfort fusen på alle, da hun går på talerstolen og meddeler, at hun vil gå af til oktober.

ANDERS BONDO 2018:  »Jeg stillede jo også op tre år tidligere, så det var ikke 93-gruppeproblematikken i sig selv, der var anledning  til, at jeg syntes, vi skulle have en ny ledelse. For mig var det et spørgsmål om en forening med en professionsstrategi eller en lønmodtagerstrategi«. 

26. september 2002

Anders Bondo melder sig som formandskandidat. Han har forsøgt sig før og tabt. Og han bliver i den grad set som repræsentant for den oprørske nejfløj. »Det fløjhalløj er stærkt opreklameret. Jeg har godt hørt irriterende rygter om, at man nu fra den anden fløj vil sidde med en lille sort bog og notere ned, hver gang jeg dummer mig. Så synes jeg, at man burde stille med en kandidat, hvis man tror, jeg ikke kan klare det«, siger han til Folkeskolen. Og tilføjer: »Men jeg tror, at det med fløjene mest stammer fra overenskomstforhandlingerne. Her er der jo kun to muligheder: At sige ja eller nej. På de fleste andre områder samarbejder vi på kryds og tværs, for vi er meget enige - og det vil jeg også invitere til fremover«.

4. oktober 2002

Hen over 2002 har flere og flere - også fra »Anni-fløjen« - meldt sig under fanerne hos den lille oprørsgruppe med blandt andre formændene for henholdsvis Århus og Søllerød Lærerforeninger, Gordon Ørskov Madsen og Dorte Lange, og hovedstyrelsesmedlemmerne John Illum, Lotte Lange, Anders Bondo Christensen og Vivi Hansen. Da kongressen oprinder, er der kun én formandskandidat. Anders Bondo hyldes med langvarige og stående ovationer som ny formand.

Københavns Lærerforening overrækker Anders Bondo en habitjakke til den nye rolle, hvor man skal »kunne repræsentere og klæde sig efter lejligheden«.

Foto: Kirstine Theilgaard

ANDERS BONDO 2018:  »Hvis nogen dengang havde sagt til mig, at jeg ville slå Stinus' rekord (tidligere DLF-formand, redaktionen), ville jeg have sagt, at det var helt uden for skiven. Jeg kan huske, at dengang daværende undervisningsminister Tina Nedergaard ville sætte mål for, hvor eleverne skulle være om ti år, sagde jeg: 'Jeg ved ikke med Tina Nedergaard, men jeg er i hvert fald ikke formand for DLF om ti år'. Og det er jo nok ti år siden nu!«

11. december 2005

Jyllands-Posten afslører, at lærerforsikringsselskabet Lærerstandens Brandforsikring har flere hundrede lejligheder, som medlemmerne aldrig har hørt om. Direktør Svend Emil Nielsen vil ikke svare på, hvad han betaler i husleje for sin 200 kvadratmeter store LB-lejlighed i Vester Voldgade. Den 14. december går han og bestyrelsesformand Jens Nygaard af. På dagen for afsløringerne fortæller Anders Bondo selv JP-journalisten, at da hans to sønner skulle flytte til København, fik han i DLF at vide, at LB havde nogle lejligheder, man kunne søge. Sønnerne udfyldte ansøgningsskemaerne og fik hver sin lille lejlighed: »Nu er jeg havnet i en situation, hvor medlemmerne med god grund kan beskylde mig for pampertendenser. Det er jeg naturligvis ked af. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at genoprette billedet«, skrev han i et svar til medlemmerne på folkeskolen.dk.

ANDERS BONDO 2018:  »Det var ved at slå benene væk under mig. Jeg sad lige her ved bordet og sagde, at nu var det blevet for omkostningsfuldt«, fortæller han. Men opbakning både internt og eks- ternt fik ham til at holde ved. For eksempel fra en politisk modstander i Lærerforeningen, daværende formand for Vejle-kredsen Djon Bak, som tog ordet på en konference og kaldte det en »helt urimelig hetz«, og fra daværende undervisningsminister Bertel Haarder, som sendte et ekstra julekort med ordene »Husk, at mediestorme lægger sig igen«. 

25. februar 2008

Ved overenskomstforhandlingerne lander kommunernes topforhandler Mads Lebech (De Konservative) og DLF-formand Anders Bondo en arbejdstidsaftale, senere kendt som A08, der forpligter alle kommuner og DLF-kredse til at forsøge at indgå lokale arbejdstidsaftaler, som bygger på, at lærerne har det professionelle ansvar for undervisningen. Tre dage senere stikker finansministeren en kæp i hjulet for et samlet kommunalt forlig, en konflikt på hele det kommunale område er overhængende, og lærernes professionsaftale er i fare.

ANDERS BONDO 2018:  »Rent forhandlingsmæssigt er det nok højdepunktet. Andre er kreative på andre måder - jeg kan ikke spille musik, men min kreativitet ligger i at finde andre veje og løsninger. Så jeg kiggede på, hvordan vi kunne holde noget af lønstigningen uden for reguleringsordningen, og så fik jeg fat i Mads, som sad til et møde i Rederiforeningen. Jeg tog derhen, og så lykkedes det at finde en løsning«. 

27. september 2010

Arkivfoto: Klaus Holsting

Lars Løkke Rasmussen er statsminister og lancerer i januar et partnerskab om folkeskolen med Danmarks Lærerforening, Skolelederne og KL. DLF er i dialog med ministeriet om formen på partnerskabet, men oplever ikke, at det kommer i gang. Fredag den 24. september om eftermiddagen får en medarbejder fra DLF stukket et papir i hånden med regeringens syv mål for en ny og bedre skole og skal melde tilbage med DLF's kommentarer senest mandag morgen. DLF svarer, at de kommer med et svar i løbet af dagen. Men lige efter at Lærerforeningen har afleveret sit svar, går undervisningsminister Tina Nedergaard (Venstre) ud i tv og meddeler, at partnerskabet omkring folkeskolen er nedlagt, fordi »lærerne bare sad med armene over kors og surmulede«.

ANDERS BONDO 2018:  »Jeg havde et godt samarbejde med Tina Nedergaard, og Tina og jeg har stadig et godt forhold. Men åbenbart skete der noget i Venstre, så partnerskabet pludselig skulle være en del af et profileringsprojekt. Jeg ved ikke noget om det, men vi har jo flere gange senere set, at Finansministeriet har blandet sig«.

16. september 2011

På initiativ fra ham selv beslutter kongressen at sætte formanden og den øvrige politiske ledelse ned i løn. Konkret falder Anders Bondos løn fra godt 1,2 millioner kroner om året til 1,1 million. Tidligere blev hele foreningens ledelses løn fastlagt med udgangspunkt i, at formanden fik nøjagtig det samme som det højest lønnede medlem - direktøren for Børne- og Ungdomsforvaltningen i København. Men da den københavnske direktør får et markant lønløft, beslutter DLF kun at regulere ledelsens løn i henhold til overenskomsten. På samme kongres bliver Anders Bondo endnu en gang genvalgt uden modkandidat.

2. april 2012

Anders Bondo har appelleret til den ene undervisningsminister efter den anden om, at der skal en målrettet indsats til for at rette op på, at alt for mange elever forlader skolen med dårlige læsekundskaber - test er ikke løsningen. I foråret 2012 kobler Undervisningsministeriet med undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet) sig så på DLF's store indsats for faglig læsning, »Vi læser for livet«, og ministeriet sætter fem millioner kroner af til projektet.

ANDERS BONDO 2018:  »Mit synspunkt har altid været, at vi ikke bare kan sige nej til det, de andre kommer med - vi skal komme med et alternativ. Igen og igen havde jeg inviteret til et samarbejde om at halvere antallet af dårlige læsere på fem år. Og så en dag på vej hjem fra et debatmøde med Clement Kjersgaard, hvor de dårlige læsere igen var på dagsordenen, besluttede jeg at indkalde forretningsudvalget og foreslå, at vi selv satte os i spidsen. De var med på den, og hovedstyrelsen var med på den, og vi satte selv fem millioner kroner af. Mange - selv Niels Egelund - har rost det projekt«.

1. marts 2013

Anders' og Gittes ældste søn bliver gift på Københavns Rådhus. Anders Bondo når vielsen, men deltager ikke i middagen og hører derfor ikke sønnen holde tale til sin kone. For KL har varslet lockout af lærerne, og forligsmand Mette Christensen har indkaldt de stridende parter til møde netop denne dag.

ANDERS BONDO 2018:  »Åh, nu rammer du mig lige i hjertekulen. Jeg har været ufatteligt meget væk hjemmefra, og de første år var der jo børn hjemme. Men det nytter ikke hele tiden at have dårlig samvittighed«.

»Billedet er taget i St. Jakob i Østrig, hvor vi inviterer hele familien på skiferie hvert år. Og det har vi faktisk gjort, fra det første år jeg blev formand. Billedet er taget i februar 2016. På billedet mangler vi vores yngste datter, Marie, der efterfølgende er blevet gift med Simon, og så er der, efter at billedet er taget, kommet yderligere tre børnebørn til, så der nu er i alt syv: Frida, Aia, Pelle, Astrid, Eik, Alberte og Inge Og så er min far, der på det tidspunkt var 85 år, med på billedet«.

12. april 2013

Lærerne er lockoutet. Formanden dukker op til en del af de mange forskellige arrangementer rundtom i Danmark. Fredag aften er der lockoutfest for de københavnske lærere i Nørrebrohallen. »De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej«, siger Anders Bondo Christensen til de 2.000 fremmødte. Talen bliver videofilmet og lagt på YouTube, og modparten, KL-formand Erik Nielsen, kalder det en indrømmelse af, at DLF ikke vil opgive sin ret til at bestemme over skolen.

ANDERS BONDO 2018:  »Lockouten sidder dybt i alle os, der var der. Det var så urimeligt - vi vidste jo, at de ville lade os gå hele vejen, til vores strejkekasse var tømt. Og jeg er så stolt af den her organisation, over at vi er kommet videre. Den tale er fuldstændig ligegyldig - det kan godt være, den gjorde det lidt nemmere for Ziegler, og jeg blev også rådgivet til at skynde mig at trække i land. Men jeg siger igen: 'Gu vil jeg da ej!' - i sådan en sammenhæng skal man opildne, og lærerne skal tage ansvar og ikke bare lade sig lede. Efterhånden er der jo ikke nogen job tilbage, hvor man ikke selv skal tage ansvar«.

25. april 2013

Foto: Thomas Arnbo

Lockouten er forbi, regeringen har grebet ind. Fra Folkeskolens single »Knockout«:

»Kort før klokken 16 begav Anders Bondo sig ud på Slotspladsen. Han måtte selv stryge en tåre væk, da han ankom til Slotspladsen. Han var træt helt ind til knoglemarven og kørte på de yderste kræfter. Han zigzaggede sig gennem de frustrerede lærere på pladsen. Mange ville gerne tale med ham, og folk begyndte at klappe. Da Anders Bondo kravlede op ad stigen til den interimistiske talerstol på Slotspladsen, havde han svært ved at få ørenlyd. Klapsalverne ville ingen ende tage. '

An-ders, An-ders, An-ders', lød det, som det havde lydt i hele den seneste måned«.

28. marts 2014

Fra undervisningsminister Christine Antorinis Facebook - hun og lærernes formand gnubber næse maori-style på det internationale lærertopmøde i New Zealand.

30. april 2014

Ingen Anders Bondo-omtaler uden løb. Her løber han med den gruppe fra Skt. Clemens Skolen i Odense, som løb et halvmaraton om dagen under lockouten - ét år efter. Han har også gjort det til en fast tradition at stå klar klokken 7 om morgenen ved det årlige Sorø-møde og løbe med så mange af de andre deltagere, som han kan få på højkant efter aftenens festligheder.

ANDERS BONDO 2018:

»Jeg blev valgt som kredsformand i 1987, og året efter fik en provokation fra min bror mig til at løbe mit første maraton, og jeg har løbet ét om året siden. Undtaget i 13 - der kunne jeg ikke. Men jeg har besluttet, at jeg ikke vil være tyk - jeg vil være i bedre form end mine forhandlingsmodstandere«. 

7. august 2014

Anders Bondo tweeter fra Skanderborg Festival: »Mange på Smukfest. Ikke lærere pga. oldnordiske ufleksible arb.tidsregler. Suk! #skolechat«. Flere debattører mener, at den kommentar var meget uhensigtsmæssig.

ANDERS BONDO 2018:

»Festival er en tradition. Tidligere var det Midtfyn, men så fik vi en datter to dage før festivalstart, og så udskød vi til Skanderborg - så Anna var halvanden måned, da hun var på festival første gang. Det var et godt tweet, og der var rigtig meget sandhed i det - hvorfor skal det være så rigidt, at man skal være på skolen fra klokken 8 til 16 i elevernes ferie?«

15. december 2014

Formanden for Danmarks Lærerforening er på en 34.-plads over årets mest markante meningsdannere i dagbladet Politiken.

18. juni 2017

Lillebror Peter Bondo Christensen (til venstre), seniorforsker ved Aarhus Universitet, tager initiativ til, at brødrene Bondo bruger en uge af sommerferien på at køre Broen Danmark Rundt sammen med 22 andre aktive i dansk forenings- og erhvervsliv. Den sidste bror på turen er borgmester i Furesø Kommune Ole Bondo Christensen (Socialdemokratiet).

ANDERS BONDO 2018:  »Vi gjorde det igen i år. Der er både kendisser og alle mulige andre, og vi kører sådan i skift, så man får talt med alle mulige forskellige mennesker. Jeg er jo et socialt menneske - det er også derfor, jeg elsker at være på festival!«

September 2017

Vel vidende at lærerne har et altoverskyggende krav ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 om en forhandlet arbejdstidsaftale, tilbyder Anders Bondo at gå af som fælles topforhandler for alle kommunalt ansatte. Det ønskede de øvrige organisationer ikke. Undervejs i de tilspidsede forhandlinger tilbyder han det igen, men får nej. Efter Overenskomst 18 har han dog meddelt, at det blev hans sidste overenskomst som fælles forhandler for de kommunalt ansatte.

ANDERS BONDO 2018:  »Det skulle ikke være sådan, at de andre havde et problem med, at det var mig, der sad der. Og det lykke- des jo også at lande en aftale - som jeg plejer at sige, så tror jeg ikke, det er så skidt endda med en pædagogisk uddannelse, når man skal holde sammen på den flok! Men det er sgu hårdt, så jeg havde for længst bestemt, at det skulle være min sidste gang - jeg har udstået min værnepligt«.

5. februar 2018

Foto: Klaus Holsting

Langvarige overenskomstforhandlinger. Anders Bondo forsøger sig med skolesekretærernes arbejdstidsaftale i et forsøg på igen at få en arbejdstidsaftale til sine medlemmer: »Vi skal ikke nødvendigvis have de samme vilkår, men lærerne skal heller ikke have dårligere regler end alle andre«.

27. april 2018

Efter fem måneders tovtrækkeri med de kommunale arbejdsgivere og en tur omkring Forligsinstitutionen landes en ny overenskomstaftale. Ingen arbejdstidsaftale, men en kommission, der skal se på lærernes arbejdstid frem mod en ny aftale. Anders Bondo forstår godt, at lærerne er skuffede. Men han ser intet perspektiv i en konflikt.

ANDERS BONDO 2018:  »Vi står jo på en brændende platform, når 16 procent af de nyuddannede lærere fravælger skolen. Og jeg oplever også, at der er vilje i KL til, at det skal løses«. 

DLF-formand Anders Bondo og  KL-formand Jacob Bundsgaard, maj 2018

Foto: Thomas Arnbo

Powered by Labrador CMS