DLF
0   61

Kvinden, som slog Anders Bondo i kampvalg, fylder 70

I dag fylder Anni Herfort Andersen 70. Hun var den første kvinde, som blev valgt til formand for Danmarks Lærerforening. Hun fik syv udfordrende år på posten.

Førstedame. Sådan lød overskriften i fagbladet Folkeskolen, da Anni Herfort Andersen skulle præsenteres som den ny formand for Danmarks Lærerforening. Den 22. marts 1995 blev Anni Herfort formand. Det kom som et chok for de fleste.

Artiklen fortsætter under banneret

Den dag blev lærernes hvide stemmesedler efter overenskomstforhandlingerne talt sammen. 67,2 procent af de stemmeberettigede lærere stemte nej til det overenskomstresultat, som daværende formand Jørn Østergaard og et flertal i hovedstyrelsen havde anbefalet dem at stemme ja til.

Jørn Østergaard tog konsekvensen og gik straks af som formand. Dermed skiftede Anni Herfort på et splitsekund næstformandstitlen ud med formandstitlen. Hun var 47 år. Hun havde en læreruddannelse fra Vordingborg Seminarium med linjefag i sløjd og samfundsfag med sig. En skolelukning havde bragt hende ind i fagpolitik. Og få år efter havde hun vundet posten som næstformand i et kampvalg.

"Jeg er en halvgammel kone. Svær at narre, sværere at imponere. Jeg tør stå fast på mine holdninger, samtidig med at jeg ikke er bange for at lade argumenter påvirke mig", sagde Anni Herfort på kongressen i 1993, da hun stillede op som næstformand, og det holdt hun fast i, da hun pludselig blev formand.

Turbulente år

Blomsterne fyldte på kontoret, da sløjdlæreren fra Næstved, som medierne kaldte hende, med det samme måtte i gang med den krævende opgave, det var at hente en overenskomst hjem, som lærerne ville stemme ja til. Der skulle forhandles en arbejdstidsaftale, der tog afsæt i U- (undervisning), F- (forberedelse) og Ø- (Øvrig) tid, som hun var stor modstander af. Og hun skulle forhandle løn med afsat i lokalregler om løn, som hun havde protesteret imod.

"På den ene side må vi sørge for, at lærerne får større frihed. Og på den anden side må vi også have sikkerhed for, at der bliver tid nok", sagde Anni Herfort om opgaven.

Internationalt engagement

Anni Herfort forsøgte at tale om skolens indhold og lærernes muligheder med KL og regeringen ved at gå aktivt ind i projektet "Folkeskolen år 2000". Hun var med til at lancere lærernes professionsideal efter en lang proces. Men det var hårde år, hvor hun var i spidsen for en forening med en splittet hovedstyrelse.

Hun stillede op til valget til formandsposten i 1999. Det gjorde læreren fra Sønderborg Anders Bondo Christensen også. Anni Herfort vandt valget med 165 stemmer mod Anders Bondos 144 stemmer. Men dermed var der ikke lagt låg på de interne uenigheder, og i foråret 2002 sagde Anni Herfort stop. På en ekstraordinær kongres i maj, som oppositionen havde fået indkaldt, meddelte hun, at hun ville træde tilbage på den ordinære kongres tre måneder senere.

Anni Herfort blev kort efter ansat som generalsekretær i FN-forbundet, og her brugte hun sin energi på at stimulere det folkelige engagement om internationale forhold.


 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ