Ministeriet lytter ikke til forskningen, husk de humanistiske værdier og opprioriter de håndværksmæssige fag, sådan lyder det fra partiets ordfører, der selv er endnu mere imod karakterer i skolen, end partiets nyskrevne politik siger.
Ministeriet lytter ikke til forskningen, husk de humanistiske værdier og opprioriter de håndværksmæssige fag, sådan lyder det fra partiets ordfører, der selv er endnu mere imod karakterer i skolen, end partiets nyskrevne politik siger.

Alternativet vil tage folkeskolen fra kommunerne

Læg folkeskolen direkte under ministeriet ligesom gymnasierne og drop læringsmålstyret undervisning og nationale test. Alternativet er efter lang betænkningstid klar med en folkeskolepolitik.

Publiceret

Udvalgte mærkesager

- Små skoler må ikke kunne lukkes med henvisning tileffektivisering. Deres eksistens skal afhænge af "den virkelyst,værdi og mening", som skolen skaber i lokalemiljøet".

- Partiet vil tage ´den åbne skole´et skridt længere. Skolersakl stille lokaler til rådighed for lokale foreninger,iværksættere og frivillige, som til gengæld skal bidrage medundervisning. Nye statsborgere skal kunne bruge skolens facilitetertil at mødes med hinanden og etniske danskere.

- Skolen skal have et resursecenter for elevernes egne projektermed bemandede værksteder stillet til rådighed uden for skolensskoletid. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

872 dage skulle der gå fra tidligere kulturminister for de Radikale Uffe Elbæk en novemberdag i 2013 præsenterede partiet Alternativet, før Folketingets yngste parti forrige søndag vedtog en folkeskolepolitik.

Og det er med et klart budskab. Folkeskolen skal have langt mere selvbestemmelse, mener undervisningsordfører Carolina Magdalena Maier. Til det finder hun inspiration fra gymnasierne, som modsat folkeskolen ikke er underlagt kommunerne, men er selvejende institutioner.

"Jeg respekterer, at der er nogle kommuner, der er rigtigt dygtige. Men jeg synes også, at der er en del kommuner, som gør det rigtigt dårligt. Og ud fra den optik synes jeg, at man skal kigge på gymnasiemodellen, som ligger direkte under ministeriet. De har selvfølgelig nogle forpligtelser over for ministeriet, og lige nu er ministeriet i fuld gang med at stramme op med målstyring over for gymnasierne, hvilket vi kæmper bravt imod. Men hvis vi kigger på, hvordan det fungerer i dag, er gymnasierne forholdsvis frie til selv at definere en hel række ting", siger hun.

"Vi arbejder vi lidt med en overskrift, som hedder en skole for hoved, hånd og hjerte. Skolen er meget for hovedet. Det er meget de boglige fag, der bliver sat fokus på. Når man er til skole-hjem-samtale, står dansk- og måske matematiklæreren for det, men aldrig sløjd- eller idrætslæren. Vi vil sidestille teoretisk og praktisk viden, og så vil vi have mere omsorg, dannelse og medmenneskelighed ind i skolen. Det er vigtigt, at vi holder fast i de humanistiske værdier. Hele vores velfærdssamfund er bygget op omkring en eller anden form for medmenneskelighed", fortæller hun.

Partiet pønser allerede nu på at fremstille et beslutningsforslag om at afskaffe de nationale test, fortæller hun. "Og så må vi se, om der er nogle partier, der vil være med på det", siger hun. Ifølge Carolina Magdalena Maier går partiet ikke med nogen drømme om at omvælte folkeskolen med et snuptag.

"Vi har mange ambitioner for folkeskolen, men vi vil ikke lave én stor revolution, for det er folkeskolen ikke tjent med. Man skal have respekt for, at folkeskolen har været igennem fem reformer på 13 år. Det er jo helt åndsvagt så mange reformer, som folkeskolen har været igennem. Hvis vi får mere indflydelse, kan jeg ikke forestille mig, at vi ville gå ud og sige 'nu revolutionerer vi hele systemet', fordi det fortjener ingen. Jeg synes, at folkeskolen har været igennem alt for mange omvæltninger, og lærerne har været igennem alt for meget turbulens og alt for meget mistro".

Ordfører så helst karaktererne afskaffet

I tirsdags trak partiet sig fra forhandlingerne med regeringen om en ny gymnasiereform, som blandt andet handler om at indføre et adgangskrav på 4 i dansk og matematik. Og hvis det stod til Carolina Magdalena Maier, burde det være helt slut med karakterer i folkeskolen. Men da medlemmerne har stor indflydelse på partiets politik, er kompromisset blevet, at partiet "overvejende" ønsker karaktererne erstattet af formativ feedback.

"Hvis du spørger mig personligt, ser jeg ikke ser nogen grund til, at vi har karakterer. I min optik er det ikke en metode, som bringer barnet hen til et nyt sted, hvor man lærer, fordi man egentlig er nysgerrig og gerne vil lære noget nyt. Karakterer fører til teaching to the test. Når vi så skriver 'overvejende' i vores politik, er det fordi, der er nogle stemmer i Alternativet, som har det sådan lidt 'ej, vi ville synes, at det var for grænseoverskridende, hvis man helt afskaffede karaktererne', og det er jo der, hvor vores politik bliver vores medlemmers stemme".

Efter partiet den 18. juni sidste år for første gang kom i Folketinget, og Carolina Magdalena Maier blev valgt til partiets ordfører for folkeskolen, satte hun en længere proces i gang med at få formuleret en politik på området.

"Jeg satte denne her proces i gang, fordi jeg synes er noget af det vigtigste. Vi udvikler vores politik igennem politiske laboratorier, hvor vi først samler input ind fra medlemmerne. Så vi arrangerede fem laboratorier rundt omkring i Danmark, og så havde vi en arbejdsgruppe, som sad med de her kerneprodukter, der var samlet sammen. Og så sad vi og skrev i et google docs-dokument, hvor vi alle sad og skrev videre og redigerede. Og sådan noget tager tid", fortæller hun om vejen mod en folkeskolepolitik.

Ministeriet lytter ikke til forskningen

Selvom hun gerne ser folkeskolen direkte under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, er hun skuffet over, hvor lidt ministeriet lytter til forskningen på området.

"Jeg hørte lige i dag, at det politiske niveau i Danmark ikke lytter særlig meget til forskning, og at især ministerierne ikke lytter. Der er selvfølgelig forskel. Transportministeriet og sundhedsministeriet bruger forskningen rigtigt meget, men lige præcis undervisningsministeriet er et af de ministerier, som bruger forskningen mindst. Det er virkelig interessant, og det er også det, der er min oplevelse", siger hun og fortsætter.

"Jeg synes nogen gange - lige med undtagelse af Niels Egelund - så synes jeg, at hele forskerfeltet fortæller, at det er en dårlig ide med al den det her læringsmålstyring, en dårlig ide med karakterer, test og summative evalueringer. Men der er bare ikke nogen, der lytter i ministeriet". 

Powered by Labrador CMS