Frit skolevalg
1   366

Ellen Trane: Opgør med ’tys-tys lukkethedskultur’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby præsenterede i dag statistikværktøjet ”skoletal”. ”Formålet er at skabe åbenhed om skolernes resultater på en brugervenlig måde”, siger ministeren.

Hvordan ligger skolens elevers fravær, karakterer, trivsel med mere  i forhold til naboskolen? Hvordan ligger skolen i forhold til andre skoler med lignende elevgrundlag? De oplysninger har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i dag gjort lettere tilgængelige.

I dag blev det nye værktøj "Skoletal" præsenteret af Ellen Trane Nørby. Værktøjet har til formål at gøre skolevalget "enkelt og overskueligt" og det skal "sikre en bedre udvikling af vores skoler".

Artiklen fortsætter under banneret

"Al den data vi har til rådighed omkring vores skoler skal lægges ud på en offentlig tilgængelig måde. Så forældre, lærere, elever, skoleledere, men også lokale politikere, bliver sat i stand til at have en bedre dialog om, hvordan vi får de dårligste til at lære af de bedste og de gode resultater til at sprede sig", sagde Ellen Trane Nørby til præsentationen, der foregik hos Styrelsen for IT- og Læring.

Hun understregede, at et ordentligt indtryk af skolerne kræver mere end bare et tal. Derfor er der valgt en række parametre, som skolerne skal vurderes på, så der bliver givet et samlet overblik over skolerne.

"Hvad enten man er lærer, lokalpolitiker eller forælder, så vil man gerne have stærkere skoler i Danmark. Og man skal turde være åben i forhold til i dag, hvor der er en tys-tys lukkethedskultur, hvor man ikke tør tale om det, der ikke fungerer - fordi det vil være ligesom at slå nogen oven i hovedet. Jeg er helt uenig, en del af forudsætningen for, at vi kan udvikle vores fælles skole er, at vi tør være åbne om det, der er godt, og det, der fungerer mindre godt", sagde Ellen Trane Nørby på pressemødet.

Manglende viden hos lokalpolitikere
Ministeren forklarede, at det også handler om at være serviceorienteret over for forskere og journalister, der gerne ville bruge noget af det data, som ministeriet ligger inde med.

"Der har været en tendens til at man har skullet kontakte ministeriet. Man har brugt aktindsigter, og man har skullet have hjælp til at trække data ud, og det vil vi gerne gøre op med", forklarede Ellen Trane Nørby. Hun har i øvrigt oplevet et vidensunderskud blandt lokalpolitikerne.

"Jeg har oplevet, at rigtig mange kommunalpolitikere kommer til mig og siger, kan vi ikke få tal for det ene, det andet eller det tredje. Og jeg har sagt - det har I allerede adgang til i dag. Forskellen har været, at man måske har skullet bede en forvaltning om at skabe et overblik. Og forvaltningen har skullet bruge tid på at sætte det op på en måde, så man kunne sammenligne på kommunens skoler", sagde Ellen Trane Nørby.

Det nye værktøj giver mulighed for at sammenligne tallene på tværs af kommunen og hele landet og i første omgang tre år tilbage i tiden. Det har været en præmis, at kun tal, der allerede var tilgængelige, skulle indgå i værktøjet - se faktaboks.

disse faktorer kan sammenlignes

  • Elevfravær.
  • Skolens karakterer.
  • Skolens karakterer korrigeret for, hvad man kan forvente i forhold til skolens socioøkonomiske baggrund.
  • Tal for, hvordan eleverne trives socialt såvel som fagligt, ro og orden.
  • Elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse.
  • Andelen af fag dækket af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende.

Baggrundsparametre: Skolestørrelse, køn, andelen af to-sprogede elever.

 

Dannelse

En skoles andel af tosprogede elever er en selvstændig faktor, som kan sammenlignes med andre skoler. Det har givet kritik, men ministeren forsvarede beslutningen om at tage den information med.

"Der er nogle, der har sagt uha- hvorfor gør vi det, det stigmatiserer. Til det vil jeg bare knytte en kommentar: For det første har de tal været offentligt tilgængelige siden 2004 og på skoleniveau siden 2007. Og jeg vil ikke som minister lave et åbenhedsinitiativ, hvor man skjuler allerede tilgængelige informationer. For det andet vil jeg sige, at man skal passe på med at sige, at bare fordi man har en mangfoldig skole, så er det det samme som at man har dårlige resultater", udtalte ministeren.

Ministeren blev spurgt om, hvor dannelsesperspektivet var at finde i det nye værktøj.

"Når vi har valgt at stille flere parametre til rådighed, så er det fordi, der ikke er nogen måling på livsduelighed eller dannelse. Vi går ikke ud og spørger vores elever, når de forlader skolen. 'Er du blevet i stand til at varetage dit eget liv'. Det er ikke alt, der kan måles, men vi kan være med til at kvalificere, at man er i stand til at vurdere et samlet skolevalg. Derfor har vi også valgt parameteret med 'hvor går de unge hen efterfølgende'. For det siger også noget om, om skolen er god nok til at gøre eleverne modne og klar til livets videre udfordringer", sagde Ellen Trane Nørby, der ikke var bange for, at det nye værktøj vil skabe a og b-skoler, fordi forældre ved hjælp af det nye værktøj vil vælge skoler, der klarer sig godt i de udvalgte statistikker.

"Det er det, der sker i dag. Så hvis man synes, det foregår på en god måde i dag, så skal man bare fortsætte. Hvis fagligheden er støt faldende, så bør man tage fat - selvom man ligger over landsgennemsnittet. Ligesom der er nogle skoler, der bliver negativt omtalt i medierne, uden man selv kan danne sig et kvalificeret overblik. Det vil vi give muligheden for", sagde Ellen Trane Nørby.

Skolelederen kan gå ind og kommentere i værktøjet, så evetuelle vigtige lokale forklaringer og forhold bliver forklaret. Selvom værktøjet lægger op til at blive brugt af forældrene i deres skolevalg, understregede ministeren, at det ikke kun skal forstås i den optik.

"Det her skal også være med til at sikre kvaliteten. Forældre, der har børn på en skole, kan gå ind og se, hvordan skolen klarer sig i forhold til trivsel og det faglige. På den måde har der været flere hensyn og ønsker fra vores side end det, der sætter forældre i stand til at træffe et valg for deres børn", sagde Ellen Trane Nørby.

DLF om  nyt værktøj: "Symbolpolitik"

Overfor dagbladet Politiken har lærerformand Anders Bondo Christensen kritiseret det nye værktøj. Han kalder det "et politisk markeringsprojekt" - i stedet opfordrer han til opbakning omkring skolerne.

"Vi tror ikke, at det får nogen væsentlig betydning. Vi tror, det er mere symbolpolitik. Det er ærgerligt, at man på den her måde sender et signal om, at folkeskolen er et forbrugsgode, hvor man bare vælger til eller fra. Folkeskolen er et fælles projekt, hvor man jo som udgangspunkt vælger den lokale skole og hjælper med at gøre den til en god skole og ikke shopper rundt og siger: Nå, nu kan vi se, at der er nogle parametre her, der siger sådan, så vælger vi en anden skole", siger Anders Bondo Christensen til Politiken og uddyber:

"Det, der skaber en bedre skole, er, at forældrene bakker skolen op og tager et ansvar", siger lærerformanden. Læs hele interviewet med Anders Bondo via linket til højre for artiklen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ