Det var en overtrædelse af både den nye persondatalov og af tavshedspligten, da en skoleleder informerede medarbejderne om  en lærerafskedigelse, siger en ny dom.
Det var en overtrædelse af både den nye persondatalov og af tavshedspligten, da en skoleleder informerede medarbejderne om en lærerafskedigelse, siger en ny dom.

Dom: Kommune overtrådte sin tavshedspligt ved lærerfyring

En kommune er blevet dømt til at betale en fyret lærer godtgørelse for tort i en sag om overtrædelse af persondatalovgivningen. Skolelederen skrev til samtlige medarbejdere, at læreren ikke havde løst sine opgaver tilfredsstillende.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Skolens ledelse skriver, at læreren ikke har løst sine opgaver godt nok. Det er groft og klart tavshedsbelagte oplysninger, som de ikke må skrive ud til skolens medarbejdere. De skulle blot have oplyst personalet om, at læreren var fratrådt sin stilling. Det, de skriver i mailen, er udelukkende deres opfattelse af sagen, og læreren har ikke mulighed for at komme med sin opfattelse. Der blev for eksempel ansat to inklusionsvejledere efter hende, så måske var der simpelt hen for mange opgaver", siger  advokatfuldmægtig Camilla Bengtson, Danmarks Lærerforening, der førte sagen for læreren.

Dommen fortæller, at skolelederen viderebragte fortrolige oplysninger og dermed har overtrådt både forvaltningsloven og persondataloven i den mail, skolelederen sendte ud. Det var ok, at skolelederen informerede medarbejderne om, at læreren var fratrådt, og at skolens ledelse ville medvirke til at løfte opgaven som inklusionsvejleder, ind til en ny var blevet ansat. Men retten mener ikke, at de detaljerede oplysninger om begrundelsen for lærerens fratrædelse skulle ud til alle - det er en overtrædelse af persondataloven og tavshedspligten i forvaltningsloven.

Læreren får 5.000 kroner i godtgørelse for krænkelsen - såkaldt 'tort', og kommunen skal betale 10.000 kroner til sagsomkostninger til Danmarks Lærerforening, der har ført sagen.

"Beløbet for tort er aldrig ret stort, men der er tale om en overtrædelse af persondataloven og tavshedspligten i forvaltningsloven. Læreren har fået anerkendt, at man har krænket hendes selv- og æresfølelse", siger  Camilla Bengtson.

"Beløbet på de 5.000 kroner er skattefrit, men vi havde da gerne set et højere beløb. Man kan håbe, at der fremover bliver tale om højere beløb for tort, når der efter indførelsen af persondataforordningen er kommet øget fokus på beskyttelse af personoplysninger".

Hun fortæller, at læreren er glad for at have fået anerkendt sin sag.

For mange opgaver

Læreren blev ansat som inklusionsvejleder i 2017, og to måneder efter blev læreren til sin overraskelse indkaldt til en tjenstlig samtale. Hun havde allerede fra begyndelsen af sin ansættelse gjort opmærksom på, at hun havde fået en undervisningslektion for meget, og at det ødelagde muligheden for at arbejde som inklusionsvejleder.

Knapt to måneder inde i ansættelsen bad læreren om at blive frataget nogle opgaver, fordi der var for mange til, at hun kunne håndtere dem. Ledelsen fratog læreren resten af undervisningen, så hun kunne fokusere på vejledningsopgaven. Men ved den lejlighed sagde ledelsen, at det var utilfredsstillende, og at der i stillingsopslaget havde stået, at der var tale om både undervisning og vejledning.

Læreren har tidligere arbejdet med lignende opgaver uden at få kritik. Hendes kolleger undrede sig over, at jobbet indeholdt både undervisning og vejledning, da opgaven som vejleder var stort på skolen.

Læreren har tidligere været udsat for vold fra en elevs side, og der kører en arbejdsskadesag i den forbindelse. Desuden har hun været igennem en længere kræftbehandling. Begge dele var kendt af skolens ledelse.

Tjenstlig påtale og afsked

Da læreren blev indkaldt til møde to måneder inde i ansættelsen, troede hun, at mødet skulle handle om hendes ønske om nedsat arbejdstid. Hun havde nemlig bedt ledelsen om nedsat arbejdstid, da hun kunne mærke at jobbet var hårdt.

I de første to måneder fik læreren ingen kritik fra ledelsens side, men på det indkaldte møde fik hun at vide, at der var tale om en tjenstlig påtale, kritik af arbejdet og indstilling til afsked i prøveperioden.

Skolens leder var ny, og der havde været flere ledere på kort tid. Derfor ønskede skolelederen at være åben overfor medarbejderne, lød lederens begrundelse for at udsende en besked til samtlige medarbejdere.

I beskeden stod, at ledelsen løbende havde haft samtaler med læreren og havde forsøgt at "hjælpe hende med de opgaver, der blev løst utilfredsstillende eller ikke blev løst. Vi har også hjulpet hende med at prioritere i opgaverne og gradvist fjernet hendes undervisning". Ledelsen skriver videre, at de desværre ikke fik tillid til, at læreren på egen hånd kunne løfte opgaven som inklusionsvejleder, hvorfor de opsagde hende i prøveperioden.

"Det er for alle parter en meget ærgerlig situation, ikke mindst for de børn der har størst brug for støtte i skolen", skrev ledelsen ud til medarbejderne.

Beskeden blev sendt til alle skolens lærere, pædagoger, ledere og pedeller. Mailen blev dog ikke sendt til læreren selv. Hun fik den først, da DLF kom ind i sagen. Efter mødet med den tjenstlige påtale og afskedigelse, gik hun hjem. Her modtog hun sms'er og opkald fra sine kolleger og tillidsrepræsentant, som jo alle havde fået ledelsens besked.

Skolens leder sagde i retten, at han ikke kunne forstå, at læreren havde følt sig krænket over beskeden. Han sagde også, at han mener, at hensynet til en arbejdsgivers mulighed for at informere de ansatte om ændringer i organisationen må anses at veje tungere end hensynet til den afskedigede. Det var retten altså ikke enig i.

Skolen har siden ansat to inklusionsvejledere til at varetage opgaverne. I retsreferatet står, at skolen samlet havde omkring 70 inklusionssager. 

Powered by Labrador CMS