Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

Lars Løkke Rasmussens præmiepulje har ført til et massivt fokus på afgangsprøverne på mange af puljeskolerne. Flere har indført ­teaching to the test, viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Publiceret

OM PRÆMIEPULJEN

• 104 skoler er med i jagten på en præmiepulje på 500 millionerkroner. Skolerne er udvalgt, fordi de i perioden 2014-2016 har haften høj andel af afgangselever med et karaktergennemsnit ved9.-klasseprøverne i dansk og matematik på under 4.

• Skolernes resultater måles op mod en baseline, som ministeriethar udregnet på baggrund af karaktererne fra 9.-klasseprøven iårene 2014-2016. Af karakterer indgår fire prøver i dansk (læsning,skriftlig, retskrivning og mundtlig) og to i matematik (med og udenhjælpemidler).

• Det er karaktersnittet for de i alt seks prøver, sompræmiepuljeskolerne måles på. Første år skulle skolerne forbedresig fem procentpoint, indeværende skoleår med ti og næste skoleår15 procentpoint.

NI UD AF TI SKOLER ER POSITIVEEFTER ÅR ET

Præmieskolerne er tilfredse med at være med i Løkkespuljeforsøg. I hvert fald svarer 90 procent, at de enten er »megetpositive« eller »overvejende positive« efter første puljeår, når debliver spurgt til deres foreløbige vurdering af at være med ipræmiepuljen. Kun én af de 51 skoler angiver at være »megetnegativ«. Mange af skolerne roser Undervisningsministerietslæringskonsulenter og angiver, at ministeriets oplægsdag har væretinspirerende.

»Vi har haft en rigtig god læringskonsulent, som harhjulpet os med at blive endnu skarpere til at bruge data tidligerei skoleforløbet«, lyder det blandt andet fra en skoleleder iundersøgelsen. Andre skoler skriver, at de har fået meget ud af atdele erfaring med de andre puljeskoler.

… MEN DE VENDER TOMMELFINGEREN NEDAD TILGULERODSMODEL

Selv om skolerne er enige om, at puljen indtil videre har væreten positiv oplevelse, er størstedelen uldne i forhold til atanbefale statsministeren at udbrede gulerodsmodellen til andre deleaf skoleområdet. Kun syv af de 51 skoler - svarende til 14 procent- siger ja tak til lignende præmiepuljer. »Vi har et meget godtsamarbejde med læringskonsulenterne, et nogenlunde udbytte af deindkaldte møder, men gulerodsmodellen stinker«, skriver enskole.

»For skoler, som har store udfordringer socialt eller fagligt,giver det ingen mening med en gulerodsmodel«, skriver en andenskoleleder, som i stedet foreslår en model, hvor skolerne fårmidler, der er bundet til en bestemt opgave: »De midler skalselvfølgelig følges af nogle krav, vejledning og andet«.

På en tredje skole lyder det, at puljen »højst sandsynligt kunhar positiv effekt på de konkrete områder, mens det med storsandsynlighed har negativ betydning for andre områder«.

… OG DET ER FOR ENSIDIGT ALENE AT KIGGE PÅKARAKTERER

Skolerne er ikke kun skeptiske over for selve gulerodsmodellen.De mener også, at et succeskriterium, der kun handler om at løfteelevernes karakterer, er for ensidigt.

»Karaktererne er et vigtigt parameter, men bør ikke stå alene«,lyder det fra en skole.

En anden skole påpeger, at puljen også burde udbetales påbaggrund af elevernes uddannelsesparathedsvurdering og skolernesfraværstal.

Mens en tredje skole kritiserer modellen for at have en klarslagside, når det kommer til at måle skolernes løfteevne: »Elever,som løfter sig fra et snit på 3,9 til 4,0, er en succes i detnuværende system. Men en elev, som løfter sig fra 1,0 til 3,9, er idet her system ikke en succes«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udsigten til milliongevinster har fået mange af skolerne i Lars Løkkes præmiepulje til at skærpe fokus på de afsluttende prøver i dansk og matematik i en hidtil udset grad. En skole har for eksempel indført ugentlig undervisning i at gå til prøverne for en gruppe elever igennem et helt år. På andre skoler har de fagligt svage 9.-klasseelever fået præcise dessiner om, hvilke opgaver de skulle bruge kræfter på til prøverne. Mens andre skoler har haft succes med at servere morgenmad og kaffe for eleverne inden prøverne. Det viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Otte eksamenslektioner om ugen

Løkkes puljecheck udskrives på baggrund af resultaterne i eksamenslokalerne ved prøverne i dansk og matematik. Og det har mange steder ført til et stort fokus på at maksimere elevernes prøvepræstationer. I undersøgelsens åbne svar nævner en fjerdedel af skolerne, at de i første puljeår har indført tiltag, der går direkte på prøverne.

Arenaskolen i Greve Kommune har blandt andet afskaffet muligheden for at gå før tid under de skriftlige prøver. Det skal sikre, at eleverne udnytter den fulde tid under prøverne. Samtidig er ledelsen begyndt at være til stede under prøverne for at sende et signal til eleverne om, at deres resultat ikke kun betyder noget for dem selv - men også for hele skolen.

Sidste år havde Farsø Skole også en del ordblinde elever. Her brugte skolen tid på at sikre sig, at eleverne var i stand til at bruge læse- og skriveværktøjet CD-Ord, som ordblinde elever blandt andet kan bruge til at få læst opgaveteksten og deres egen tekst højt samt komme med avancerede ordforslag. Skolen valgte derudover for første gang at placere de ordblinde elever for sig selv ved prøven i skriftlig fremstilling.

»Det gjorde, at de ikke så deres kammerater smutte før tid. Og så havde vi vores læsevejleder med, som er ekspert i CD-Ord. Hun kunne hjælpe, hvis noget skulle kikse med programmet. På den måde sikrede vi, at de alle brugte deres hjælpemidler«, forklarer John Andersen.

Fællesspisning inden prøverne

Mange skoler beretter også om, at de bad eleverne møde ind en hel time før de skriftlige prøver. Her har skolerne serveret morgenmad. Eleverne på Grønhøjskolen nord for Randers var nogle af dem, som ikke længere måtte møde op kort før de skriftlige prøver.

»Det gjorde vi for at gøre eleverne ekstra klar, og vi havde også en lille seance med hypnoterapi, for at eleverne kunne få helt ro på sig selv. Det hjælper især de svageste elever til at fokusere. Jeg tror, at den time var givet rigtig godt ud«, fortæller skoleleder Peter Sabroe.

»Kravene har gjort, at det er blevet en vigtig del af vores ansvar at sørge for, at de unge mennesker har nogle valgmuligheder, når de forlader skolen«.

Pulje har givet dårligere undervisning

Matematikkonsulent i Hvidovre Kommune Peter Mogensen ærgrer sig over det prøvefokus, præmiepuljen har skabt på kommunens tre deltagende skoler.

»Puljen har gjort, at prøvestrategierne bliver italesat i højere grad end nogensinde før. For det er i virkeligheden det, som puljen fordrer. Jeg vil aldrig nogensinde tænke matematik sådan til hverdag, og det vil jeg aldrig nogensinde foreslå nogen at gøre«, siger han og fortæller, at han ikke har meget fidus til sådan en »quickfix-tankegang«:

»Normalt sidder vi ikke og vurderer, hvilke elever vi kan skubbe lidt til, så de består. Normalt prøver vi at give undervisning på forskellige niveauer, som passer til den enkelte elev, så de får den bedst mulige undervisning. For mig er det en smule kunstigt og en forkert prioritering af tid at lægge så meget strategi i forhold til at få en bestemt karakter«.

Som matematikkonsulent har Peter Mogensen peget på en række mulige matematikindsatser, de tre præmiepuljeskoler fra kommunen kan bruge. Et af dem er bootcamps kun med matematik.

»Det kunne for eksempel være fjorten dage kun med matematik hele dagen. Men der må jeg så bare sige, at det er en urealistisk ide i forhold til at tænke skolen som helhed. Matematik er ikke det eneste fag i folkeskolen eller 9. klasse. Det må vi ikke glemme«.

Powered by Labrador CMS