Der er forhandlinger i dag klokken 14 samt torsdag og fredag.
Sådan er blå bloks "10 bud" blevet modtaget
Regeringen har kaldt oppositionens 10 forhandlingskrav for en "blandet buket". Men hvor er parterne enige, og hvor er de langt fra hinanden?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan er de borgerlige punkter blevet modtaget? Folkeskolen har bedt socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører Troels Ravn forholde sig til de 10 punkter. Han understreger, at han forholder sig overordnet til forslagene og dermed ikke refererer direkte fra, hvad der bliver sagt til forhandlingerne.
1. Reformen skal forbedre det faglige niveau. Fælles mål og de målbare læringsmål skal afspejle, at 8. klasseselever fremover skal kunne det, som 9. klasseselever i dag skal kunne. Der fastsættes i den forbindelse et nyt 9. klassesniveau, som vil bidrage til at forbedre danske elevers placering i Pisa, fra det nuværende gennemsnitlige niveau til et niveau i top 5. Der skal på hvert klassetrin i alle fag udarbejdes klare, præcise og målbare læringsmål for, hvad alle elever skal lære.
Troels Ravn: Det der er vigtigt for os, at vi får nogle målsætninger, vi kan måle på. Det er vi enige om. Det er meningen med al det her, at de unge mennesker skal have større faglighed og at de trives bedre, end de gør i dag. Vi har stillet et forslag op, hvor vi siger, at mindst 80 procent skal være gode læsere. Og at vi går ind og måler på elevernes trivsel. Helt generelt er det vigtigt, at vi stiller nogle mål op, som er målbare og troværdige.
4. Folkeskolens afgangsprøve skal betyde noget. VKO foreslår derfor, at eleverne skal bestå dansk og matematik med karakteren 02 for at få afgangsbevis. Elever, der ikke består, og som var optaget på en ungdomsuddannelse, skal tage prøverne om efter sommerferien. Består man heller ikke her, tager man 10. klasse med. Der skal være ekstern censur i disse prøver, og kommunerne skal tilbyde opkvalificeringsforløb i løbet af sommeren.
Troels Ravn: Vi mener også, at prøverne skal betyde noget, men vi ser på indholdet og afviklingen. I min verden er det en helt fin målsætning, at eleverne skal have 02 ved afgangsprøverne. Men konsekvensen med at de skal stoppes og at eleverne får en mærkat, tror jeg ikke på. Vi kan opnå langt bedre resultater ved at gå ind og arbejde målrettet med blandt andet en uddannelsesvurdering. Når der er elever, der stikker ud og er sårbare, så skal vi gå ind og arbejde målrettet med dem.
5. Holddelingsbegrænsningen på 50 procent afskaffes, dog skal der stadig være stamklasser, som eleverne får et tilhørsforhold til.
Troels Ravn: Det er min fornemmelse, at de muligheder, der er i loven i dag, ikke bliver udnyttet. Det går som en rød tråd gennem alt vores arbejde, at vi gerne vil gøre tingene mere fleksible og målrettede. Så hvis vi ser på 50-procentsreglen uden niveaudeling med bevarelse af enhedsskolen og klassen som udgangspunkt - kan vi gøre noget, der er mere fleksibelt og bedre, end det vi gør i dag, så er vi åbne for det. Mit udgangspunkt er enhedsskolen, at vi ikke niveaudeler og har klassen som udgangspunkt.
8. Fremmedsprog styrkes ved at indføre engelsk fra 1. klasse, tysk eller fransk fra mellemtrinnet (4.-6. klasse) og obligatorisk tilbud om et tredje europæisk fremmedsprog i udskolingen.
Troels Ravn: Vi vil gerne være med til at styrke fremmedsprogene. Den tager vi ved forhandlingsbordet. Der er meget, der er vigtigt.
9. Oprettelse af et nationalt center for historie og kulturformidling der skal bistå skolerne med at udvikle undervisningen i kulturbærende fag som historie og kristendom. Centeret kan også inddrages i forbindelse med efteruddannelse af lærerne.
Troels Ravn: Jeg konstaterer, at det er et ønske fra DF, det har de lagt frem, og det vil vi drøfte.
10: . Forældreansvaret tydeliggøres i loven. Det skal præciseres, at »samarbejde mellem skole og hjem« inkluderer principper om forældreansvar. Af principperne skal fremgå, hvad der forventes af forældrene, og at forældre er en ressource, der kan bidrage til skolens virke.
Troels Ravn: Forældrenes rolle omkring børnenes skoledag handler om, at børnene kommer i skole og er friske og udhvilede og har madpakke med. Der spiller forældrene en afgørende rolle. Vi vil gøre os store anstrengelser men jeg er i tvivl om, om det er noget, vi vil lovgive om. Det handler om en mentalitets ændring - for eksempel skal familierne overveje, om man tager barnet ud af skolen for at komme ud og rejse.
Der er møde igen i dag klokken 14 - samt torsdag og fredag. Folkeskolen.dk har ikke kunnet få kommentarer fra Pernille Vigsø Bagge(SF) og Lotte Rod(R).