Nest-skole oplever øget søgning til sine børnehaveklasser
Forældrene i Katrinebjergskolens nabolag tager så godt imod ideen om Nest-klasser, at skolen har øget tilgang af elever. ”Vi har fat i noget rigtig godt”, lyder det fra skolen om klasserne, hvor to voksne underviser 16 elever, heraf fire med autisme.
Katrinebjergskolen i Aarhus oplever en større søgning til sine børnehaveklasser. Det begyndte for fem år siden. Dengang havde skolen 38 skolestartere. Sidste år indførte skolen to Nest-klasser, hvor fire normalt begavede børn med en forstyrrelse indenfor autismespektret inkluderes ved, at alle 16 elever undervises ud fra pædagogiske principper målrettet børn med autisme.
Nest-klasserne har for alvor øget interessen for skolen, så den får over 60 skolestartere i det kommende år. Hertil kommer eleverne med autisme, som ikke nødvendigvis er fra skolens nærområde.
Den øgede søgning sker på trods af, at børnetallet falder i skolens distrikt.
"Vi får stadig flere børn fra vores eget distrikt, og der er også flere fra nærområderne uden for vores distrikt, som søger os. De forældre, jeg har talt med, føler sig trygge ved Nest, fordi de kan se, at metoderne er godt for de fleste børn", siger skoleleder Christian Hellum.
Kun forældre til fire børn ud af de over 60 kommende skolestartere har sagt nej til at få deres barn i en Nest-klasse.
Tre elever med tosprogsproblematikker trækker snittet ned
Tre elever med tosprogsproblematikker trækker snittet ned
Både forældre og det pædagogiske personale er tilfredse med klasserne og elevernes fremgang, hedder det i evalueringen om Nest-klassernes første år, som blev præsenteret for nylig.
"Vi er lærere for alle 16 elever i klassen og ikke kun for de fire med autisme. Selvfølgelig arbejder vi hårdt på at implementere et nyt koncept, men det går ikke ud over eleverne, for vi gør det ikke for, at det skal se godt ud, men for at alle børn kan fungere i det".
Lærerne i Nest-klasserne arbejder på at styrke fællesskabet, betoner Christian Hellum.
"Først lærer eleverne at begå sig ved firemandsborde. Derefter i hele klassen, på hele årgangen, i hele indskolingen og så videre. Det er en skoles fornemmeste opgave at få eleverne til at føle, at de hører til i et fællesskab, for når de kommer i uddannelse og job, skal de kunne flekse ind og ud af fællesskaber. Den evne er en grundforudsætning for at kunne begå sig i samfundet".
Ingen grund til at læne sig tilbage
Ingen grund til at læne sig tilbage
Mads Dahlstrøm er ikke bekymret for elevenes sociale og faglige læring.
"Det betyder ikke, at vi lader være med at se i rapporten, men vi var godt klar over de problemer, den peger på, for vi arbejder med dem i forvejen. På den måde er rapporten ikke en øjenåbner, men den betyder, at vi ikke kommer til at vende ryggen til de opmærksomhedsfelter, den peger på. Vi kan bruge rapporten til at sige, at vi er på rette spor, og at der er nogle ting, vi skal arbejde med på", siger læreren.
Christian Hellum ser heller ingen grund til at læne sig tilbage.
"Vi har hele tiden behov for at evaluere og justere til, men grundlæggende har vi fat i noget, som er rigtig godt. To forskerhold følger Nest-klasserne, og to psykologer fra PPR deltager i de ugentlige konferencer om klasserne, så vi får flere vinkler på. Vi er privilegeret, at nogle ser på os, og det tager vi alvorligt", siger skolelederen.
Katrinebjergskolen er ved at uddanne personale til det tredje hold Nest-klasser, som begynder i næste skoleår.
