Jagten på fondspenge: Kommuner og skoler ansætter fundraisere
Flere kommuner har ansat fuldtidsfundraisere, der skaffer fondsmidler til udviklingsprojekter på folkeskolerne. Enkelte skoler er selv lykkedes med at professionalisere fondsansøgningerne og få bevillinger direkte fra A.P. Møller Fonden.
Når kommunerne i dag får penge til kompetenceløft til lærere, kursusdage til vejledere eller nyt idrætsudstyr til en skole, er det ofte en professionel fundraiser, der har skaffet pengene. Stadig flere kommuner og folkeskoler har fundet ud af, at det kan betale sig at gå målrettet efter private fondsmidler. Det viser fagbladet Folkeskolens kortlægning af, hvad A.P. Møller Fondens udlovede milliard til folkeskolen er gået til.
Professionaliseringen af fondsansøgningerne på skoleområdet sker hovedsageligt på to måder: Enten ansætter kommunen en fundraiser til forvaltningen, som bredt går efter at søge fondsmidler til kommunale projekter. Eller også bliver medarbejdere ude på skolerne decideret ansat eller udpeget til at skrive ansøgningerne og lede projekterne, når fondsmidlerne er i hus.
Hillerød Kommune tog skridtet sidste år. Her blev kommunalpolitikerne enige om at ansætte en fundraiser og afsætte 1,4 millioner til fundraising over to år. Ud over selve lønnen til fundraiseren skal pengene bruges på workshops, fyraftensmøder og oplæg, så kommunens andre ansatte også bliver dygtigere til fundraising.
Fundraiseren i Hillerød er blevet ansat, fordi det giver kommunen råd til udvikling og projekter, der ellers ikke ville være råd til inden for kommunens budget og anlægsloft, forklarer borgmester Kirsten Jensen (Socialdemokratiet):
»Vi har så mange livskraftige ideer om, hvordan det gode børneliv, det gode liv i bydele og lokalsamfund kunne blive, og om hvordan vi alle sammen kan bevæge os mere, at vi er nødt til at samarbejde med andre om dem«.
Og Hillerød er blot en af de seneste kommuner til at sætte fundraising i system. En undersøgelse fra Danmarks Fonde viste i 2018, at lidt mere end hver tredje kommune havde en eller flere fundraisere ansat i forvaltningen til at skaffe midler til nye bygninger, kunst eller andre projekter i kommunerne.
Fredensborg: Fondsmidler styrker vores image
Hos A.P. Møller Fonden har man lagt mærke til, at flere ansøgninger til folkeskolemilliarden bliver skrevet af fundraisere. Det er ikke en udvikling, som fonden er glad for, da den foretrækker, at skolerne har nært ejerskab til projekterne, fortæller sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen.
»Vi bestræber os på at møde skolen i øjenhøjde. Et mellemled af fundraisere uden føling med skolen fremmer ikke den åbne og direkte dialog, vi ønsker«, siger han og understreger, at det hører til sjældenhederne, at et projekt får støtte alene på dets ansøgning.
»Som udgangspunkt inviterer vi repræsentanter for forvaltningen, skoleledelserne og lærerne til møder om ansøgningerne. I dialogen er der fokus på kommunens eller skolens behov, på den efteruddannelse, der skal møde behovet, og på de organisatoriske og ledelsesmæssige dimensioner af det pågældende initiativ. Vi har brug for at vide, at der er et stærkt ejerskab til initiativet, og at det er solidt forberedt, herunder at medarbejderne har været inddraget«.
Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, er dog ikke så bekymret for, om professionaliseringen af fundraisingen giver nogle kommuner og skoler en fordel frem for andre.
»Der er mange uligheder mellem danske kommuner allerede, og jeg er i tvivl om, hvorvidt fundraisere er den største ulighedsfaktor. Det er de nok ikke«, svarer hun.
Heller ikke Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, mener, at det er et problem at få en professionel fundraiser til at skrive ansøgningerne til fondene.
»Hvis man er utilfreds, vil min anbefaling være, at man selv ansætter en fundraiser«, siger han.
