Jagten på fondspenge: Kommuner og skoler ansætter fundraisere

Flere kommuner har ansat fuldtidsfundraisere, der skaffer fondsmidler til udviklingsprojekter på folkeskolerne. Enkelte skoler er selv lykkedes med at professionalisere fondsansøgningerne og få bevillinger direkte fra A.P. Møller Fonden.

Publiceret

DET HAR FUNDRAISERE FÅET HJEM

1. FREDENSBORG KOMMUNE

2014: Kompetenceudvikling af vejledere

Fredensborg Kommune fik 1,5 millioner kroner af A.P. MøllerFonden til at efteruddanne 20 læringsvejledere inden for læring,trivsel og inklusion. Derudover fik øvrige lærere og pædagoger etforløb med fokus på professionel læring, vidensdeling oglæringsmiljøer.

2015: Kompetenceudvikling i kristendomskundskab,historie og samfundsfag

A.P. Møller Fonden donerede 1,2 millioner kroner til etkompetenceudviklingsforløb for lærere i kristendomskundskab,historie og samfundsfag i skoleårene 2015/16 og 2016/17.

2015: Matematik- og dansklæreres inddragelse af digitalelæringsmidler

Fredensborg Kommune fik bevilget 750.000 kroner af A.P. MøllerFonden til et kompetenceudviklingsforløb, der sigtede mod at øgedansk- og matematiklæreres it-kompetencer både pædagogisk ogfagligt.

2018: Ordblindevenlig didaktik og coaching

Kommunerne Solrød og Fredensborg fik tilsammen 870.000 kronertil at opkvalificere kommunernes UU-vejledere (UngdommensUddannelsesvejledning) og læsevejledere. Formålet medopkvalificeringen var at styrke almenundervisningen for ordblindeelever fra 3. til 9. klasse.

2. MELLERVANGSKOLEN

2015: Kompetenceudviklingsforløb i innovativeteam

A.P. Møller Fonden bevilgede Mellervangskolen i Aalborg Kommune600.000 kroner til at uddanne skolens team til selvstyrendeinnovative team og give dem metoder til at gøre kreativitet oginnovation til pædagogisk og læringsmæssig praksis i hverdagensundervisning.

 

2018: Forankring af innovative team ifolkeskolen

Mellervangskolen fik 700.000 kroner til at fortsætte arbejdetmed at udvikle skolens innovative team ved at efteruddanne skolensledelse i innovationsledelse.

3. ANTVORSKOV SKOLE

2014: Teknologiske laboratorier for nylæring

Sammen med skolens tre fødeskoler fik Antvorskov Skole iSlagelse Kommune 1.350.000 kroner til at arbejde aktivt medinnovation, design og teknologi i undervisningen. Lærerne skulleblandt andet gennem praksislaboratorier og i samarbejde medfagpersoner opbygge kompetencerne.

2016: Databaseret læringsledelse i dansk ogmatematik

A.P. Møller Fonden gav to millioner kroner til databaseretlæringsledelse i dansk og matematik for at styrke lærernesanalytiske kompetencer og sikre, at ledelse og lærere opnårkompetencer med hensyn til at bruge relevant data i egenpraksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når kommunerne i dag får penge til kompetenceløft til lærere, kursusdage til vejledere eller nyt idrætsudstyr til en skole, er det ofte en professionel fundraiser, der har skaffet pengene. Stadig flere kommuner og folkeskoler har fundet ud af, at det kan betale sig at gå målrettet efter private fondsmidler. Det viser fagbladet Folkeskolens kortlægning af, hvad A.P. Møller Fondens udlovede milliard til folkeskolen er gået til.

Professionaliseringen af fondsansøgningerne på skoleområdet sker hovedsageligt på to måder: Enten ansætter kommunen en fundraiser til forvaltningen, som bredt går efter at søge fondsmidler til kommunale projekter. Eller også bliver medarbejdere ude på skolerne decideret ansat eller udpeget til at skrive ansøgningerne og lede projekterne, når fondsmidlerne er i hus.

Hillerød Kommune tog skridtet sidste år. Her blev kommunalpolitikerne enige om at ansætte en fundraiser og afsætte 1,4 millioner til fundraising over to år. Ud over selve lønnen til fundraiseren skal pengene bruges på workshops, fyraftensmøder og oplæg, så kommunens andre ansatte også bliver dygtigere til fundraising.

Fundraiseren i Hillerød er blevet ansat, fordi det giver kommunen råd til udvikling og projekter, der ellers ikke ville være råd til inden for kommunens budget og anlægsloft, forklarer borgmester Kirsten Jensen (Socialdemokratiet):

»Vi har så mange livskraftige ideer om, hvordan det gode børneliv, det gode liv i bydele og lokalsamfund kunne blive, og om hvordan vi alle sammen kan bevæge os mere, at vi er nødt til at samarbejde med andre om dem«.

Og Hillerød er blot en af de seneste kommuner til at sætte fundraising i system. En undersøgelse fra Danmarks Fonde viste i 2018, at lidt mere end hver tredje kommune havde en eller flere fundraisere ansat i forvaltningen til at skaffe midler til nye bygninger, kunst eller andre projekter i kommunerne.

Fredensborg: Fondsmidler styrker vores image

Hos A.P. Møller Fonden har man lagt mærke til, at flere ansøgninger til folkeskolemilliarden bliver skrevet af fundraisere. Det er ikke en udvikling, som fonden er glad for, da den foretrækker, at skolerne har nært ejerskab til projekterne, fortæller sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen.

»Vi bestræber os på at møde skolen i øjenhøjde. Et mellemled af fundraisere uden føling med skolen fremmer ikke den åbne og direkte dialog, vi ønsker«, siger han og understreger, at det hører til sjældenhederne, at et projekt får støtte alene på dets ansøgning.

»Som udgangspunkt inviterer vi repræsentanter for forvaltningen, skoleledelserne og lærerne til møder om ansøgningerne. I dialogen er der fokus på kommunens eller skolens behov, på den efteruddannelse, der skal møde behovet, og på de organisatoriske og ledelsesmæssige dimensioner af det pågældende initiativ. Vi har brug for at vide, at der er et stærkt ejerskab til initiativet, og at det er solidt forberedt, herunder at medarbejderne har været inddraget«.

Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, er dog ikke så bekymret for, om professionaliseringen af fundraisingen giver nogle kommuner og skoler en fordel frem for andre.

»Der er mange uligheder mellem danske kommuner allerede, og jeg er i tvivl om, hvorvidt fundraisere er den største ulighedsfaktor. Det er de nok ikke«, svarer hun.

Heller ikke Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, mener, at det er et problem at få en professionel fundraiser til at skrive ansøgningerne til fondene.

»Hvis man er utilfreds, vil min anbefaling være, at man selv ansætter en fundraiser«, siger han.

Powered by Labrador CMS