Det kræver både argumenter, optællinger og kaffe at finde frem til de bedste bachelor- og diplomprojekter.

Årets bedste projekter fra lærernes grund- og efteruddannelse er fundet

65 personer - 48 kvinder og 17 mænd - har i år fået indstillet deres bachelor- og pædagogiske diplomprojekter til Lærerprofession.dk. Dommerne fandt fire prisværdige bachelorprojekter, men kun to diplomprojekter.

Publiceret

Dommernes vurderingsskema

Vi prioriterer originalitet ogvurderer, om et projekt kan inspirereandre studerende, lærere i skolen og undervisere og vejledere pålærernes grund-, efter- og videreuddannelse, og om det kan bidragetiludvikling af lærerprofessionen ogskolen

Nummer / titel / navn


Begrundelse for valg af emne, kontekst ogindkredsning af lærerfagligproblemstilling 


Skarphed iproblemformuleringen 


Disponering af projektet herunder begrundelserfor valg af teori og metoder 


Gennemførelse af undersøgelse (egen empiri,brug af videnskabelig metode, begrundetmetodevalg) 


Analyse, behandling og anvendelse af egen og andresempiri (Hvad? Hvordan?)

 

Anvendelse af faglig viden (teori i spil,praktikerfaringer)

 

Konklusion og fremadrettedehandlemuligheder,  herunder refleksions- ogudviklingskompetence

 

Formidlingskompetence herunder let forståeligt,korrekt sprog og stavning

 

 

Andet (fx samlet overblik og indblik ikompleksitet, originalitet, innovativ tænkning, undersøgende ognysgerrig arbejdsmetode kontra en mere skolastik form.)

 

Samlet vurdering (1: prisværdig, 2: måskeprisværdig, 3: ikke prisværdig)


 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Årets prisvindende projekter er fundet - efter hårdt arbejde af 34 dommere i tre komiteer.

41 professionsbachelorprojekter fra læreruddannelsen og syv pædagogiske diplomprojekter er præsenteret og offentliggjort på Lærerprofession.dk, og midt i november uddeles der priser for de bedste.

Dommerne havde selvfølgelig gjort deres hjemmearbejde og inden møderne sorteret de nominerede projekter i tre bunker: 1: prisværdige, 2: måske prisværdige og 3: ikke prisværdige. Den sidste bunke var heldigvis den mindste.

Men der var bestemt ikke enighed fra begyndelsen, for dommerne kommer med meget forskellige baggrunde. Og det er helt bevidst, for de indstillede projekter skal belyses fra mange sider. Det er ikke nok - men heller ikke nødvendigt - med et 12-tal ved eksamensbordet. Man skal kunne mærke, at bachelorerne vil noget med deres læreruddannelse, og at de erfarne lærere, der har taget en PD-uddannelse, brænder for at udvikle skolen.

Så når dommerne mødes, bliver det projekt, som skolelederen og læreren finder inspirerende, måske vurderet vurderer som lidt for uklar i koblingen mellem teori og praksis af pædagogikprofessoren eller af underviseren fra læreruddannelsen. Matematiklæreren ser måske nogle andre kvaliteter, end dem dansklæreren fremhæver, og den ene professor er ikke nødvendigvis enig med anden.

Hvad er det i netop det projekt, der kan inspirere andre, og hvordan bidrager det til udvikling af lærerprofessionen, bliver det spurgt.

Der bliver argumenteret, lyttet og læst op.

"Jamen, hør lige, hvad der står på side 22."

"Men hvordan passer det sammen med citatet side 28?"

"Ja, det er en fin analyse af lærerinterviewene, men jeg mangler observationer af undervisningen, og hvor er elevernes stemmer?"

Tre prisværdige bachelorprojekter

Efter flere timers votering besluttede dommerne i sidste uge, hvilke tre bachelorprojekter, der er prisværdige. Men så var man mindre end halvvejs med vurderingsarbejdet. For derefter blev det for alvor svært, for hvilket projekt skulle udløse henholdsvis 1.-, 2.- og 3.-prisen, når de alle tre er gode, og man ikke, som i sporten kan klare det med et stopur eller et målfoto?

Det var svært. Men efter endnu nogle timer blev dommerne enige. Deres afgørelser offentliggøres fredag den 15. november.

Årets vindende bachelorprojekter er:

To pædagogiske diplomprojekter

Dagen efter mødtes et nyt dommerhold for på samme måde at arbejde sig igennem de syv indstillede pædagogiske diplomprojekter. Analyserne forgik også her med temperament og spændende diskussioner. Men da de indstillede projekter et efter et var blevet fagligt røntgenfotograferet og scannet for pædagogiske og didaktiske styrker og svagheder, var der kun to tilbage. Så for første gang i otte år uddeles der ikke tre priser for gode PD-et projekter. De vindende projekter er:

 

Pris for naturfagsprojekt

I 2018 og 2019 har Lærerprofession.dk's særpristema været naturfag. Prisen skulle tildeles for et projekt, der "diskuterer grundskolens naturfag, biologi, fysik-kemi, geografi, natur/teknologi". Men sidste år fandt specialkomiteen ikke et eneste prisværdigt projekt, og det har måske forskrækket eksaminatorer og censorer, for i år havde de kun indstillet tre projekter.

Til gengæld fandt dommerne en 2019-vinder:

Taler, sang og champagne

Priserne uddeles fredag den 15.november ved en fest i København. 1.-priserne er på 10.000 kroner, plus et boggavekort på 3.000 kroner fra Akademisk Forlag og Hans Reitzels Forlag, 2.- og 3.-priserne er på 6.000 kroner plus et tilsvarende boggavekort. Særprisen er på 10.000 kroner.

Alle får desuden en smuk Mano-kande fra Kähler, som symboliserer kvalitet og funktionalitet. Og det hele pakkes ind i taler, sang og champagne!

Lærerprofession.dk drives fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

Vil du med til prisfest?