Klassekvotient
8   31

Nye OECD-tal: Klassekvotienten stiger hurtigst i Danmark

Den danske klassekvotient både i de yngste og de ældste klasser har nu passeret EU-gennemsnittet. Faktisk er Danmark det land i OECD, hvor klassekvotienten i de ældste klasser er steget mest siden 2005. Det fremgår af årets internationale temperaturmåling på skolen, Education at a Glance.

I Sydkorea er klassekvotienten reduceret markant siden 2005 - fra gennemsnitligt 32-33 elever i hver klasse til i dag 23, og også i Japan, Tyskland og gennemsnitligt i OECD-landene sidder der i dag færre elever i klasselokalerne end i 2005. Sådan er det ikke i Danmark. Her er klassekvotienten steget, så hver lærer i gennemsnit skal undervise 21 elever ad gangen (fri- og folkeskoler er i denne rapport under ét, men klassekvotienten er højest i folkeskolerne, red.). Faktisk nævner rapporten, at Danmark med en stigning på 8 procent fra 2005 til 2017 er det land, hvor klassekvotienten i udskolingen er steget allermest.

Klassekvotienterne i 1.-6. klasse med EU-gennemsnittet angivet i rødt. 

Artiklen fortsætter under banneret

Klassestørrelserne er bare ét element i OECD-landenes investeringer i skole og uddannelse. I den årlige rapport ser OECD på landenes økonomiske satsning og udbyttet af investeringerne. Danmark bliver sammen med Sverige og Island nævnt blandt de lande, hvor beskæftigelsen for læreruddannede er allerhøjest. OECD's rapportforfattere fremhæver, at lande, der har brug for at tiltrække unge til lærerfaget kan gøre det med høje startlønninger og gode karrieremuligheder, men at det samtidig er vigtigt også at fastholde de mest kompetente og kvalificerede lærerkræfter. I Danmark er startlønnen 30-40 procent højere end gennemsnittet i OECD, men lønforløbet er så kort og komprimeret, at slutlønnen for en dansk udskolingslærer ligger et stykke under gennemsnittet i såvel EU som OECD.

Danske skoleelever går næstmest i skole

Siden folkeskolereformen har Danmark ligget i top (kun overgået af Australien) af OECD's opgørelse af, hvor mange timer, en skoleelev tilbringer i klasselokalet. 10.960 timer på ti års skolegang mod et gennemsnit i OECD på 7.590.

Siden indberetningen til OECD har de danske politikere dog som bekendt aftalt en lille beskæring af elevernes timetal i den danske folkeskole. Rapportens forfatterne fremhæver desuden, at hvor mange lande kun opgør selve skoletimerne, indgår også frikvartererne i den danske opgørelse af elevernes skoletid.

Tilføjet 12/9 kl. 15:44: Den opgjorte skoletid for danske elever er imidlertid fraregnet pauser. Den ovennævnte beskrivelse af opgørelsen for instruction time er altså forkert, og det vil Børne- og Undervisningsministeriet gøre OECD opmærksom på, oplyser ministeriet til folkeskolen.dk.

En anden hovedårsag til, at danske børn går mange flere timer i skole end børn i de fleste andre lande, er at danske børn har ekstremt lidt ferie i forhold til andre. Kun schweiziske og mexicanske skoleelever har færre ferieuger end de danske.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ