Vi skal af med præstationskulturen i skolen, siger Jacob Mark (SF).

SF vil droppe de nationale test omgående

De omdiskuterede nationale test skal sløjfes omgående, melder SF's undervisningsordfører Jacob Mark i dag ud på dr.dk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever rundt omkring på landets folkeskoler skal ikke længere igennem de nationale test, som har været obligatoriske siden 2010.

Det melder et af regeringens støttepartier SF i dag ud til dr.dk.

Jacob Mark, undervisningsordfører og gruppeformand fra partiet, mener ikke, at testene har hjulpet eleverne. Tværtimod:

Senest viste en rapport fra foråret, at testene rammer ved siden af, når den skal måle elevernes faglige udvikling.

S i venteposition 

Før sommerferien skrev regeringen sammen med sine støttepartier som bekendt under på et forståelsespapir, hvor de var enige om at droppe afskaffe de nationale test i det mindste klasser og nytænke anvendelsen af test generelt.

Når det er sagt, vil Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører Jens Joel ikke ændre noget omgående. Han vil i stedet vente på, at evalueringen af de nationale test, den foregående regering satte i gang, efter planen er færdig senere på året.

"Derfor er det for tidligt at konkludere på nuværende tidspunkt, hvad der skal ske med testene i de større klasser. I de små klasser vil vi jo gerne have dem afskaffet", siger Jens Joel til dr.dk.

Syv kommuner har allerede ytret ønske om at blive fritaget fra de nationale test i år, bl.a. igennem frikommuneforsøget. Det drejer sig blandt andet om Københavns og Aarhus Kommune.

 

På folkeskoleområdet er der tradition for brede forlig - og den historik kan der blive ændret ved, hvis man spørger en forsker med viden om politiske forlig.

Alex Ahrendtsen, der er folkeskoleordfører hos DF, har nemlig tidligere markeret sin modstand til at droppe de nationale test. Det gjorde han til folkeskolen.dk tidligere på sommeren.

DF: S kan ikke afskaffe de nationale test uden at begå forligsbrud 

Ifølge lektor og forsker på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen kan afskaffelsen af de nationale test ende i forligsbrud. Forskeren, der har skrevet om politiske forlig, siger til Altinget:

"Gennemtvinger partierne ønsket om at afskaffe de nationale test, kan de øvrige partier med god grund spørge, om der overhovedet eksisterer et folkeskoleforlig."

I folkeskoleforligskredsen er alle Folketingts partier pånær Alternativet, Enhedslisten og Nye Borgerlige. 

Læs mere

DR.dk

Altinget.dk